Er du klar til nye udfordringer? Bliv en del af NJORDs serviceteam!

Er du knivskarp til koordinering, er du serviceminded og har du lyst til at arbejde på et advokatkontor? Så er du måske vores nye servicemedarbejder til vores kontor i Silkeborg.
Stillingsopslag: servicemedarbejder

Du bliver en del af en spændende advokatvirksomhed i udvikling og omgivet af dygtige og hjælpsomme kollegaer. Vi har en afslappet kultur, hvor der er plads til selvstændighed, ansvar og ikke mindst forskellighed.

Hos NJORD får du mulighed for at smage på arbejdsmarkedet, løse mange forskellige opgaver samt udvikle dine personlige kompetencer og dit servicegen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Klargøring af mødelokaler og modtagelse af klienter
  • Servering af diverse måltider
  • Fordeling af post/mail
  • Planlægning af arrangementer 
  • Lettere rengøringsopgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver
     

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Du bliver en del af et stærkt team, som vil være med til at skabe rammerne for, at du lykkes. Arbejdsdagen er varieret og byder på en bred vifte af opgaver, der kræver omhu, selvstændighed og evnen til at prioritere og koordinere.

Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god oplæring, så du får den bedst mulige start og føler dig tryg og glad under hele din ansættelse hos os. På kontoret sætter vi pris på godt kollegaskab, socialt samvær, humor og et behageligt arbejdsmiljø.

Stillingen er for dig, som:

  • Har et stort servicegen
  •  Kan tage ansvar for sit arbejde
  •  Nyder en lidt travl hverdag, med omskiftelige opgaver
     

Vil du med på holdet? Ansøg allerede i dag!

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning, CV og karakterudskrift til job@njordlaw.com og mærk din ansøgning ”Servicemedarbejder – Silkeborg”.

Notér tydeligt i mailen, at du giver tilladelse til, at din ansøgning deles med dem, for hvem den er relevant.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Spørgsmål til stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner og advokat, Marianne Sørensen, på mso@njordlaw.com eller (+45) 69 13 71 03 eller servicekoordinator, Marlene Nørager Torp, på mnt@njordlaw.com eller
(+45) 69 13 71 41.

Vi glæder os til at høre fra dig.

seneste nyheder
Skal vi løse dit problem?