Sagen om den rumænske chaufførs løn og ansættelsesforhold fortsætter ved de danske domstole
Østre Landsret har nu stadfæstet byrettens afgørelse om værneting.
Landsretten har ikke fundet det nødvendigt at forelægge sagen for EU-Domstolen på nuværende tidspunkt, selv om netop EU-Domstolens fortolkning af centrale begreber spillede en afgørende rolle for byrettens vurdering af, om sagen kan afgøres af en dansk domstol. Det kræver efter EU-forordningen om retternes kompetence (”Bruxelles I-forordningen”), at sagen har en større tilknytning til Danmark end til noget andet land – og hensynet til begge parters retssikkerhed kræver, med EU-Domstolens ord, at det er ”forudsigeligt” og ”éntydigt”, hvor en arbejdsgiver kan påregne at blive sagsøgt af sine ansatte. Kun ét land kan være rette land for den slags sager; der må ikke være nogen konkurrence mellem domstolene i de forskellige medlemsstater om at være mest arbejdsgiver- eller mest arbejdstager-venlig.
Det eneste rette land er med konventionens ord netop det land, hvor arbejdet ”sædvanligvis” eller i hvert fald ”hovedsageligt” udføres. Men for en chauffør i international vejtransport, der jo i sin natur har en grænseoverskridende karakter, er det ofte svært at pege på ét land fremfor et andet som det ”sædvanlige” arbejdssted. Hvilke elementer, der i forbindelse med fortolkningen af forordningens begreb om ”sædvanligvis” skal lægges vægt på, kan kun EU-Domstolen i sidste ende afgøre. En sag som denne ender derfor før eller siden for EU-Domstolen, og NJORD Law Firm forventer, at denne sag heller ikke kan afgøres endeligt, før EU-Domstolen er blevet hørt – enten i denne sag eller i en tilsvarende sag om international vejtransport.
