Speditør tabte retten til at modregne palleregnskab i vognmands krav på betaling for udførte transportopgaver

Sagens omstændigheder

Sagen, der blev anlagt den 17. september 2018, drejede sig om manglende betaling for transportopgaver, som vognmanden ”T” havde udført for en dansk speditørvirksomhed ”S”. T stævnede således S med påstand om betaling for de udførte transporter, mens S fremsatte et modkrav for en negativ saldo i forbindelse med et palleregnskab. 

Det var i sagen ubestridt at T havde et krav mod S for den manglende betaling af fragt, og sagen angik derfor alene spørgsmålet om, hvorvidt S havde et modkrav på betaling for paller, som T ikke havde indleveret pallekvitteringer for. 

T indgik et samarbejde om transportopgaver for S i begyndelsen af 2013, som ophørte i 2017. T kørte typisk varer fra store leverandører til enten S’ lager eller direkte til slutbrugeren (dagligvarebutikker og lignende). I den periode, hvor T kørte for S, havde der ikke på noget tidspunkt været modregning for paller; heller ikke for paller, der var gået i stykker. T var ikke bekendt med, at der var et palleregnskab.

T påpegede derfor i sagen, at S havde lavet et fiktivt palleregnskab, hvis primære formål var, at påberåbe sig modregning mod T’s fragtkrav. Det fremgik af parternes kontrakt, at der altid skulle udfyldes pallesedler, og at dette også omfattede S’ terminaler. I forbindelse med trailerbytte skulle der også laves pallesedler på aflevering og modtagelse, såfremt pallerne var omfattet af pallebytteordningen. 
 

Byrettens dom

Retten i Viborg fandt, at S havde fortabt retten til at kræve betaling for pallerne, og at T derfor blev frifundet for S’s modkrav. Eftersom T’s krav på betaling for de allerede udførte transportopgaver var ubestridt, gav retten T fuldt medhold.

NJORD Law Firms bemærkninger

Retten lagde i dommen til grund, at T, i de godt 5 år T havde kørt for S, 1) ikke havde fået en opgørelse over palleregnskabet, 2) ikke var bekendt med at denne opgørelse fandtes, eller 3) at denne havde en negativ balance. Retten lagde også til grund, at der i branchen var kutyme for løbende at sende palleregnskaber ud til vognmanden. Samtidig fastslog retten, at S løbende havde bogført pallesedler, og dermed var bekendt med palleregnskabets balance. 

S burde derfor tidligere i samarbejdet have orienteret T om de manglende pallebilag, og S burde løbende have gjort T opmærksom på palleregnskabets balance. S havde ved at undlade dette ikke loyalt medvirket til at forhindre kravet i at opstå. På den baggrund kunne retten ikke udelukke, at T ville have handlet anderledes, såfremt T var blevet gjort opmærksom på palleregnskabets balance. Dette blev også støttet af, at der ikke var nogen dokumentation for, at T’s handlinger i øvrigt havde resulteret i, at S havde mistet det antal paller, der blev krævet betaling for. 

Som speditør kan man altså ikke i længere tid sidde på hænderne og kumulere et pallekrav, som man ikke løbende delagtiggør vognmanden i, for så i forbindelse med ophør af samarbejde, at foretage modregning i vognmandens berettigede krav på fragt. Har parterne således en aftale om pallebytte, således at der skal føres et palleregnskab, så skal speditøren også effektivt sørge for at håndhæve aftalen.