Nyhed

Vejsidekontrol: Dette skal du og din chauffør være opmærksomme på

Der findes nærmest ingen grænser for politiets og myndighedernes adgang til at foretage vejsidekontrol af tunge køretøjer til erhvervskørsel – desto mere relevant er det derfor også at gøre sig bekendt med den dokumentation, der skal foreligge, og de forhold, der skal være styr på.

vejsidekontrol

For chaufførernes vedkommende

Ifølge færdselsloven kan politiet til enhver tid kræve, at chaufførerne afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve, eller at de lader deres øjne besigtige. På samme måde kan politiet til enhver tid kræve behørig dokumentation for, at chaufførerne opfylder betingelserne for at måtte føre køretøjet.

Køre- og hviletidsbestemmelserne giver ligeledes politiet ret til at kræve, at chaufførerne foreviser eller udleverer de manuelle registreringer og udskrifter fra det digitale takografkort (førerkort). Da en chauffør i lighed med vognmanden risikerer at blive sigtet for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, er det i den sammenhæng vigtigt, at politiet tilkendegiver overfor chaufføren, at denne ikke er forpligtet til at udtale sig, ligesom det skal fremgå af politirapporten, at chaufføren er gjort bekendt med denne rettighed på et sprog, som denne forstår.

Chaufføren vil dog altid være forpligtet til at oplyse navn, adresse og fødselsdato.

Udenlandske chauffører, der udfører visse typer transport i Danmark, skal på forlangende kunne vise en udstationeringserklæring, dokumentation for deres kørsler i landet og data fra deres takograf. Dette gælder, hvis de udfører cabotagekørsel, kombineret transport (første eller sidste del af turen), eller ikke-bilateral transport.
 

For køretøjets og vognmandens vedkommende

Ifølge færdselsloven kan politiet til enhver tid standse et køretøj med henblik på at kontrollere køretøjets tekniske fejl eller mangler. Ifølge EU-direktiv 2014/47/EU om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer skal der på politiets og myndighedernes forlangende ligeledes fremvises synsrapport fra det seneste regelmæssige syn. I Danmark accepteres elektronisk bevis, men i andre medlemsstater er det et krav, at synsrapporten for både forvogn og påhængsvognskøretøj er medbragt fysisk.

For al transport inden for EU skal der laves et transportdokument. I dette transportdokument skal følgende fremgå:

  • Afsenders navn og adresse
     
  • Godsets art og vægt
     
  • Sted og dato for overtagelse af godset til befordring
     
  • Den fastsatte dato og sted for godsets aflevering
     
  • Modtagers navn og adresse
     

For udenlandske køretøjer, der udfører cabotagekørsel, skal følgende dokumentation - i tillæg til ovenstående dokumentation - kunne fremvises på forlangende fra politiet eller andre myndigheder:

  • Fragtbrev med transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift
     
  • En almindeligt benyttet betegnelse for varerne
     
  • Beskrivelse af emballeringsmetoden
     

Hvis der er tale om farligt gods:

  • En anerkendt beskrivelse af varerne
     
  • Antal pakker
     
  • Særlig mærkning
     
  • Godsets bruttovægt
     
  • Nummerplader på både motorkøretøjet og påhængsvognen

I tillæg hertil er det selvfølgelig vigtigt, at køretøjet altid er ledsaget af behørig dokumentation, hvis der udføres særtransporter, kørsel med affald, farligt gods, dyretransporter eller fødevarer med videre.

Som beskrevet ovenfor giver køre- og hviletidsbestemmelserne politiet og myndighederne ret til at kræve, at chaufførerne foreviser eller udleverer manuelle registreringer og udskrifter fra den digitale takograf.


Ransagning

I forbindelse med politiets vejsidekontrol er det værd at være opmærksom på, at politiet ikke uden rimelig grund kan foretage en egentlig ransagning af køretøjet.

Før politiet må ransage et køretøj, skal der som udgangspunkt indhentes en ransagningskendelse fra retten. Dette forudsætter, at den pågældende virksomhed med rimelig grund er mistænkt for en konkret lovovertrædelse og, at ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for en efterforskning heraf.

Politiet kan i særlige tilfælde gennemføre en ransagning uden først at få en ransagningskendelse. Dette kræver dog stadig, at der er en begrundet mistanke, og at formålet med undersøgelsen ville gå tabt, hvis ikke man skulle vente på en retskendelse. Hvis vognmanden eller chaufføren beder om det, skal politiet inden for 24 timer forelægge sagen for retten for at få bekræftet, at ransagningen var berettiget.

Chaufføren eller vognmanden kan samtykke til ransagning, men i dette tilfælde skal politiet også have en begrundet mistanke og tillige indhente et skriftligt samtykke.
 

NJORDS bemærkning

Qua politiets og myndighedernes store opmærksomhed på vejtransportvirksomheder er det vores opfordring, at vognmanden kommer eventuelle bøder i forkøbet ved at have styr på den fornødne dokumentation. Ligeledes er det vigtigt at instruere chaufførerne om, hvordan de skal forholde sig, særligt hvis de bliver bedt om at afgive en forklaring eller bedt om at samtykke til ransagning af førerhuset. Da det er vores erfaring, at mange chauffører på grund af sprogvanskeligheder sjældent er bekendte med deres rettigheder i denne sammenhæng, er det særligt vigtigt, at de er velinstrueret herom.

Vil du vide mere?
Skal vi løse dit problem?