Fragtfører ansvarlig for temperaturskade, mens jernbanetransportøren går fri

Sagens baggrund

Sagen drejede sig om en dansk leverandør af fisk og skaldyrsprodukter, der havde indgået en aftale med en dansk kontraherende transportør om transport af 20.840 kg. frossen torsk. Fiskene skulle transporteres fra Lemvig i Danmark til Monteprandone i Italien. I forbindelse med transporten udstedte den kontraherende transportør et CMR-fragtbrev, hvoraf det bl.a. fremgik, at transporttemperaturen skulle være -20 grader celsius. 

Den kontraherende transportør viderekontraherede vejtransportdelen, der var fra Lemvig til Padborg til en udførende fragtfører, der ikke modtog fragtbrevet. Den udførende fragtførers chauffør fik imidlertid en instruktion via SMS, hvoraf temperaturen ikke fremgik, men alene at der var tale om et ”læs til foods IQF”. 

Transporten fra Padborg til Monteprandone i Italien blev kontraheret videre til en tysk jernbanetransportør. Der fremgik af rammeaftalen mellem den kontraherende transportør og jernbanetransportøren ikke noget om transportens temperatur.

Da lastbilchaufføren, der altså stod for vejtransportdelen, skulle afhente de frosne fisk hos leverandøren i Lemvig, blev traileren indstillet til +2 grader celsius. Af pakkesedlen, som chaufføren fik udleveret af fiskeleverandøren efter at traileren var færdiglastet, fremgik det, at der var tale om ”IQF Lightsalted frozen cod fillets”. 

Traileren blev efter vejtransporten til Padborg overleveret til jernbanetransportøren, der efterfølgende transporterede varerne til Italien ved +2 grader celsius. Da godset nåede frem 4 dage senere blev det konstateret, at fødevarerne var beskadiget på grund af den for høje temperatur. Sendingen af fisk blev efterfølgende sendt tilbage til fiskeleverandøren i Lemvig, hvorefter fiskeleverandøren og den kontraherende transportør anlagde sag mod vejtransportøren og jernbanetransportøren. Kravet blev i alt opgjort til kr. 442.443,36. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten fandt af fragtføreren, der havde varetaget vejdelen af transporten, var ansvarlig for temperaturskaden. Retten tilføjede endvidere, at fiskeleverandøren og den kontraherende transportør ikke havde udvist egen skyld i et sådant omfang, at erstatning skulle nedsættes eller bortfalde. 

Jernbanetransportøren blev frifundet under henvisning til, at der i rammeaftalen mellem den kontraherende transportør og jernbanetransportøren ikke fremgik noget om, at jernbanetransportøren havde forpligtet sig til generelt at undersøge eller indstille trailerens temperatur. Samtidig fremgik det ikke af bookingordren, at godset skulle transporteres ved -20 grader celsius. 

NJORD Law Firms bemærkninger

Sø- og Handelsrettens dom fandt den udførende transportør ansvarlig for temperaturskaden, på trods af at det ikke fremgik af transportinstruktionen, at godset skulle transporteres ved -20 grader celsius. Retten henviste til, at den udførende transportør i forbindelse med afhentningen af godset i Lemvig havde underskrevet pakkesedlen, hvoraf det fremgik, at varerne var beskrevet som ”frozen”. 

Retten anførte, at chaufføren burde have undersøgt hvilken temperatur traileren skulle indstilles på, da han modtog SMS-instruksen uden temperaturangivelse, og i hvert fald senest da han underskrev pakkesedlen. Chaufføren måtte altså have indset, at den frosne fisk skulle være transporteret ved en lavere temperatur end +2 grader celsius. 

Retten tog ikke stilling til det – måske mere – interessante spørgsmål om, hvorvidt jernbanetransportøren reelt havde en kontrolforpligtelse, da den kontraherende transportør og fiskeleverandøren ikke havde dokumenteret, at de havde givet jernbanetransportøren en instruks om, hvilken temperatur varerne skulle være transporteret ved. Det er således stadig uklart hvad udfaldet af dommen havde været, såfremt temperaturen var oplyst i bookingen.