Vi tilbyder specialiseret juridisk rådgivning fra vores kontorer i København, Roskilde, Silkeborg og Aarhus. Vores klienter tæller både virksomheder og private, og vi løser opgaver såvel lokalt som nationalt og internationalt. Vi kombinerer altid vores juridiske faglighed med klar kommunikation. På den måde leverer vi relevant og forståelig rådgivning, som vores klienter kan bruge til noget.
At arbejde hos NJORD
Vores advokater og jurister arbejder fagspecifikt og har stor ekspertise inden for hver deres retsområde. Vi sætter altid klienten i fokus med det primære mål at yde relevant og personlig rådgivning. For os handler det om at give ærlige svar og brugbare råd, og vi agerer altid professionelt og ordentligt i mødet med mennesker og samfund.
Samtidig er det en helt central del af NJORD-ånden at skabe en god og rummelig arbejdsplads præget af et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer. Vi har en afslappet virksomhedskultur med højt til loftet, der giver plads til selvstændighed, ansvarlighed og ikke mindst forskellighed.
Er du den, vi søger?
Vi er altid på udkig efter talent og dedikation. Derfor søger vi løbende nye kollegaer i form af studerende, fuldmægtige, nyuddannede såvel som erfarne advokater, samt medarbejdere til vores business support.
Foruden formelle kvalifikationer og gode faglige resultater sætter vi pris på engagerede og nytænkende medarbejdere, som formår at skabe nye muligheder på basis af de udfordringer, der opstår. Vi ser diversitet og mangfoldighed som en styrke og værdsætter derfor en alsidig stab.