Vores retssystem stilles over for nye og komplekse spørgsmål i takt med, at vores samfund digitaliseres. Et godt eksempel på dette er digitale krænkelser af ophavsrettigheder. At downloade en film på nettet er nemt og kan virke omkostningsfrit, men handlingen er lige så alvorlig som et tyveri på åben gade. Derfor er det vigtigt, at vi bekæmper online tyverier på linje med fysiske, så vi ikke får en skæv retstilstand på nettet.
NJORD har fokus på de vanskeligheder, som digitaliseringen medfører for vores retsvæsen og lovgivning. Forhåbentlig kan vi som advokatfirma være med til at etablere en bedre retstilstand og -praksis over tid.
Nye tal understreger det store samfundsproblem
De nyeste tal fra 2020 viser, at danskernes brug af online streamingtjenester aldrig har været større. Men selvom mange danskere gør brug af lovlige tjenester, viser tallene, at der i stort omfang stadig streames og downloades ulovligt indhold. 12 pct. af danskerne (ca. 560.000 personer) har i løbet af de seneste 12 måneder downloadet eller streamet ulovligt indhold.
Antallet er nogenlunde uændret siden 2018 (der er målt en 2 pct.-stigning i antallet af ulovlig streaming og download fra 2019 til 2020). Det er særligt serier, film og lignende, som hentes ulovligt, men også musik, bøger, sportsbegivenheder mv. forbruges ulovligt på nettet.
NJORDs arbejde mod ulovlig fildeling
I NJORD er vi eksperter inden for immaterielle rettigheder. Vi hjælper både store og små filmproducenter med at beskytte og forsvare deres ophavsrettigheder mod kopiering og kriminalitet.
NJORD repræsenterer filmrettighedshavere, herunder både filmproducenter, som Zentropa, Voltage Pictures, Millennium Film, Highland Film Group og mange andre, og selskaber som Digital Rights, Antipiracy, Mircom, Copyright Management Systems ltd samt andre europæiske virksomheder, der samler og varetager filmselskabers ophavsrettigheder.
Tilbage i 2012 begyndte arbejdet mod ulovlig fildeling. De første år var der undersøgelser og sonderinger blandt danske og udenlandske filmproducenter om, hvordan kontakten skulle tages til abonnenter, hvor der var konstateret ophavsretskrænkelser på deres IP-adresse. Efter erfaringer fra Tyskland besluttede flere rettighedshavere i 2014, at søge oplysninger om abonnenter gennem domstolene og kommunikere direkte med de af teleselskaberne oplyste indehavere af de IP-adresser, hvor den ulovlige fildeling var konstateret. Dette skete via brev med de faktuelle undersøgelser, spørgsmål og forslag til løsning. Formålet med brevene var og er gennem dialog at undersøge den konstaterede ulovlige aktivitet, så der kan findes en løsning, og en retssag kan undgås. Enkelte besvarer dog ikke brevene, hvorfor rettighedshaverne har været henvist til at gå til domstolene. Danske filmproducenter tilsluttede sig denne kommunikation fra 2016, og brevene i 2017 viste sig at have effekt på antallet af ophavsretskrænkelser – det faldt.
I 2018 sendte EU-domstolen et klart signal – en abonnent har også et ansvar for at oplyse om, hvad der foregår på hendes/hans wi-fi.
De seneste år har flere fildelingssager været for de danske byretter, hvor bevisførelsen i de enkelte sager både har ført til tabte og vundne sager.
I 2019 blev en håndfuld af byrettens domme anket til landsretten. I foråret 2020 tog landsretten derfor stilling til tre konkrete fildelingssager. Østre Landsret fandt, at filmproducenterne har ophavsret og ret til at påtale ulovlig download og fildeling. Men Østre Landsret fandt ikke, at de 2 licensaftaler vedr. de 3 film klart dokumenterede, at filmproducenterne havde overdraget retten til at påtale de ulovlige downloads til Copyright Management Systems ltd – dermed afviste landsretten sagerne uden at tage stilling til abonnentens ansvar.
Sammen med filmproducenterne og Copyright Management Systems ltd, som samarbejder om at føre sager om forskellige film, har vi siden drøftet, hvordan vi skulle forholde os til landsrettens udsagn om påtaleretten i de tre konkrete afgørelser. Dette er endt med, at der er taget beslutning om, at de respektive filmselskaber er klar til selv at træde ind i sagerne, hvis det bliver nødvendigt.
Seneste udvikling: Filmproducenter indtræder i sager
Flere filmproducenter har besluttet, at de i en række verserende retssager ønsker at indtræde i sagerne i løbet af 2020 til støtte for de anlagte retssager. Dette sker ved en såkaldt bi-intervention efter retsplejelovens regler.
Filmproducenterne har indgået et samarbejde med Copyright Management Systems ltd om, at Copyright Management Systems ltd ved de danske domstole har ret til i eget navn at håndhæve de immaterielle rettigheder, navnlig ved retsforfølgning af ophavsretskrænkelser. Filmproducenterne ønsker med deres indtræden i sagerne at bekræfte samarbejdet, og at Copyright Management Systems ltd har søgskompetence i sagerne.
Filmproducenterne ejer ophavsrettighederne til filmene, men de har licenseret rettigheder til Copyright Management Systems ltd til i Danmark i eget navn at påtale krænkelser, mod at filmproducenterne får del i et rimeligt vederlag betalt til Copyright Management Systems ltd for krænkelse af filmproducenternes rettigheder.
Presseomtale
I NJORD er vores indstilling, at vi er åbne omkring vores rolle i fildelingssagerne. Vi bidrager gerne med relevante oplysninger og forklaring om sagskomplekset til pressen, fordi vi mener, at det er en vigtig samfundsproblematik, der skal tages alvorligt og belyses til gavn for den digitale retstilstand.
Samtidig går vi stærkt ind for princippet om, at det er sagens parter, der skal procedere sagerne i retten, og at det herefter er op til domstolene at dømme. I dette sagskompleks, hvor der er faldet domme ud begge veje, er domstolene det rette sted at få afgjort de juridiske spørgsmål.
Som advokater stiller vi op for vores klienter, i dette tilfælde filmproducenter og -rettighedshavere, også selvom modvinden kan være hård. Vi vælger at støtte op og fortsætte arbejdet med disse sager, fordi vi mener, at filmproducenter har ret til at få forsvaret og beskyttet deres ophavsrettigheder.
Ifølge ophavsretsloven er det ikke tilladt at dele eller downloade ophavsretligt beskyttet materiale uden filmproducentens samtykke.
> Læs mere om bestemmelserne i ophavsretsloven.
Popcorn Time, BitTorrent, uTorrent m.fl. er alle online tjenester, der udbyder film uden samtykke fra rettighedshaverne. Deres eksistens er betinget af, at brugerne deler og downloader ophavsretligt beskyttet materiale med hinanden.
Hvis du er i tvivl om en hjemmeside eller tjeneste er ulovlig, kan du tage et kig på vores guide:
NJORD repræsenterer flere forskellige filmselskaber og producenter, derfor handler ophavskrænkelserne om mange forskellige film.
Der har været retssager om store Blockbuster-film som Mechannic Ressurrection og London Has Fallen, Zentropa-produktioner som Flaskepost fra P og Salvation, ligesom et mindre antal har omhandlet pornofilm.
NJORD repræsenterer både filmproducenter og firmaerne Copyright Management Systems ltd og Mircom. Copyright Management Systems ltd og Mircom er selskaber, der hjælper filmproducenterne med at beskytte deres rettigheder. De varetager således flere filmproducenters rettigheder, da dette sparer den enkelte filmproducent for omkostninger og tid. Derfor er det ofte Mircom eller Copyright Management Systems ltd, der står som sagsøger i sager om ulovlig fildeling.
Copyright Management Systems ltd og MIRCOM er europæiske selskaber, der bistår bl.a. filmproducenter med håndhævelse af ophavsrettigheder, herunder med at retsforfølge ulovlig download, deling og distribution af film. Det giver flere filmproducenter muligheden for sammen at gøre en effektiv indsats mod pirateri.
Det tyske selskab Maverickeye UG er den virksomhed, der har udviklet og ejer softwaren MaverickMonitor.
Der er kontakt mellem selskaberne, men hverken fælles ejerskab eller ledelse, ligesom selskaberne arbejder uafhængigt af hinanden og samarbejder med forskellige filmproducenter, distributører og andre kunder.
Østre Landsret traf den 8. april 2020 afgørelse i tre ankesager vedrørende fildeling. I de tre ankesager foretog landsretten konkrete aftalefortolkninger af de fremlagte beviser vedrørende licensaftaler mellem rettighedshaverne.
I ankesag BS-41550/2019-OLR og BS-39423/2019-OLR foretog landsretten fortolkning af en licensaftale om generel bemyndigelse (benævnt ”generiske tjenester”) mellem Copyright Management Systems ltd og MIRCOM vedrørende videreoverdragelse af rettigheder, som filmproducenter havde licenseret til MIRCOM.
I ankesag BS-41559/2019-OLR foretog landsretten fortolkning af en licensaftale mellem Copyright Management Systems ltd og filmproducenten ME2 Productions, Inc vedrørende rettigheder til filmen ”Mechanic: Resurrection”. Landsretten bemærker, at det er uklart, hvorvidt Copyright Management Systems ltd ”kan indtale kravet i eget navn, eller om der – som hævdet af appellanten – alene er tale om en aftale om en form for procesfuldmagt til at handle på rettighedshaverens vegne.”
Landsretten foretog en konkret aftalefortolkning, hvori retten inddrog aftaleparternes oprindelige licensaftale, som landsretten bemærkede var ”underlagt engelsk ret og skal fortolkes i overensstemmelse hermed”.
Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at Copyright Management Systems ltd ved de fremlagte beviser ”ikke har godtgjort, at selskabet har søgsmålskompetence til at føre denne sag i eget navn.”
Copyright Management Systems ltd anmodede Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke Østre Landsrets dom af 8. april 2020 i sag BS-41559/2019-OLR til Højesteret. Procesbevillingsnævnet fandt ved afgørelse af 17. juni 2020, at appeltilladelse ikke kan meddeles, da sagen ikke vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Sagerne fortsætter.
Østre Landsret har den 8. april truffet tre konkrete afgørelser i ankesager om tre forskellige film. Landsretten fandt, at filmproducenterne har ophavsret og ret til at påtale ulovlig download og fildeling, men fandt ikke, at 2 licensaftaler vedr. de 3 film klart havde overdraget retten til at påtale til Copyright Management Systems ltd. Filmproducenterne og Copyright Management Systems ltd har drøftet, hvordan påtaleretten kan belyses i sagerne og er kommet frem til, at de respektive filmselskaber er klar til selv at træde ind i sagerne, i det omfang det bliver nødvendigt.
Filmproducenterne og Copyright Management Systems ltd har i øvrigt noteret sig, at landsretten ikke har fundet anledning til at komme med bemærkninger om EU-domstolens vurdering af abonnentens ansvar og beviserne herfor. EU’s generaladvokat og EU-domstolen kom i sommeren og med afgørelsen i oktober 2018 med principielle betragtninger om bevisbyrdefordelingen mellem rettighedshavere og abonnenter, der havde været interessant at få landsrettens betragtninger om, såfremt de var uenige med byretternes fortolkning af EU-dommen.
Nogle byretter har fortolket landsrettens afgørelse derhen, at samme film og andre også skal afvises. Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til at prøve enkelte af disse for Østre Landsret. Her kan rækkevidden af landsrettens domme fra april 2020 prøves. Afgørelser her ventes dog først i 2021.
Hvis man har modtaget et brev eller en stævning, men ikke kender til den ulovlige aktivitet, der er konstateret på ens IP-adresse, er det vigtigt, at man hjælper til at opklare, hvad der kan være sket.
Som udgangspunkt er du ikke ansvarlig for andres brug af din internetforbindelse, men det er vores opfattelse, at du som abonnent er den nærmeste til at undersøge og sikre den forbindelse, du betaler for.
Det er dog de konkrete omstændigheder, der gør, at du kan blive ansvarlig for, at din internetforbindelse bliver anvendt til ulovlige aktiviteter.
EU-domstolen har i en afgørelse fra 18. oktober 2018 (”Bastei Lübbe-afgørelsen”) lagt vægt på vigtigheden af, at abonnenten konkret skal besvare rejste spørgsmål fra rettighedshaveren. Alle sager herom er meget konkrete og indeholder altid en balanceret vægtning fra domstolenes side mellem abonnentens mulighed for at bruge internettet og beskyttelsen af ophavsrettigheder.
Det følger af retspraksis, at abonnenten af en given IP-adresse kan blive ansvarlig for ophavsretlige krænkelser på internettet efter en konkret uagtsomhedsbedømmelse. Der tages afsæt i en almindelig culpavurdering, hvori indgår en række konkrete forhold og omstændigheder.
Når en ophavsretlig beskyttet film downloades uden samtykke fra rettighedshaveren, foretages en eksemplarfremstilling i strid med ophavsretsloven, og når filmen samtidig deles, foretages en offentlig fremførelse af filmen, som også er i strid med ophavsretsloven.
Download, tilgængeliggørelse og deling af en ophavsretlig beskyttet film uden samtykke fra rettighedshaveren er derfor i strid med ophavsretsloven, og simpel uagtsomhed er tilstrækkeligt til at ifalde ansvar.
Simpel uagtsomhed kan i de konkrete sager omfatte mange forskellige handlinger eller undladelser. Som eksempel kan nævnes, at man har videregivet koden til tredjemand, eller at man har fjernet koden på sit wi-fi til trods for, at der fulgte en kode med til routeren, da man modtog den fra sin internetudbyder.
EU-Domstolen har i sag C-149/17 konkretiseret den bevisbyrdefordeling, der gælder på det ophavsretlige område, og at der ikke foreligger et præsumptionsansvar (omvendt bevisbyrde).
Som indehaver af IP-adresse, hvor en rettighedskrænkelse er foregået, er man den nøgleperson, der er i besiddelse af informationerne om aktiviteten på wi-fiet. Derfor har man et ansvar for at samarbejde og formidle de informationer, der kan belyse sagen.
Hvis dit trådløse net ikke er ordentligt sikret, kan det i værste fald føre til misbrug af din internetforbindelse til kriminelle handlinger. Heldigvis kan den slags i langt de fleste tilfælde undgås, hvis man blot tager nogle simple forholdsregler.
Vi har lavet en guide med syv trin, der hjælper dig med at sikre, at dit wi-fi ikke udnyttes til ulovlig aktivitet:
1. Kryptér dit wi-fi
Kryptering af dit wi-fi er oftest som standard slået til på din router. Det er dog altid en god idé at tjekke kryptering er slået til for at være helt sikker.
2. Skift navnet på dit wi-fi
Giv dit wi-fi et navn, der ikke afslører, hvilken udbyder du har eller, hvilken model din router er. Beholder du det oprindelige navn på dit netværk, vil det være nemmere for andre at skaffe sig adgang til din netværksforbindelse og misbruge den.
3. Lav din egen unikke adgangskode
Når du skal sætte dit trådløse netværk op, vil der ofte følge en vilkårlig adgangskode med. Koden bør du skifte til en privat og unik adgangskode. Undgå at gøre koden forudsigelig. Du bør vælge en kompleks adgangskode på mellem 15-20 tegn med både store og små bogstaver, tal og specialtegn. Det er også en god idé at skifte adgangskoden regelmæssigt.
4. Opdatér din router
Du bør altid tjekke, om leverandøren af routeren har lagt nye opdateringer ud til din router. Opdaterer du din router jævnligt, bliver eventuelle sikkerhedshuller ”lappet”, og du mindsker risikoen for, at andre kan udnytte dit netværk.
5. Firewall
Sørg altid for at have en firewall tilsluttet din router. På den måde vil du markant øge sikkerheden på dit wi-fi.
6. Skjul og overvåg dit wi-fi
Ved at skjule navnet på dit wi-fi minimerer du andres mulighed for at finde dit netværk. Samtidig bør du jævnligt tjekke din routers enhedsliste, som viser, hvilke enheder der er koblet på dit wi-fi
7. Brug 5GHz netværket
Alle nyere routere kan bruge 5GHz netværk. Kan dine enheder, som anvender wi-fi, bruge 5GHz netværk, bør du bruge dette. Det har kortere rækkevidde og øger dermed dit netværks sikkerhed.
NJORD sender på vegne af skandinaviske og internationale filmproducenter breve til personer, hvis IP-adresser er blevet brugt til ulovligt at downloade, streame eller dele film. Formålet med brevet er at undersøge den konstaterede ulovlige aktivitet, så der gennem samarbejde kan findes en løsning, og en retssag kan undgås.
Alle sager er konkrete og indeholder individuelle forhold, som er vigtigt at få belyst. Derfor opfordrer vi alle brevmodtagere til at indgå i dialog, så vi i fællesskab kan finde en løsning, der tager højde for de omstændigheder, der gør sig gældende i hver enkelt sag.
Vi mener, at et brev er den bedste og mest fredelige måde at gøre dette på.
Ved ulovlig download/streaming på nettet bliver abonnenten af IP-adressen kontaktet pr. brev med en række spørgsmål med ønske om dialog. Enkelte besvarer ikke brevene, som derfor opfølges med yderligere breve samt invitation til forlig. Hvis abonnenten ikke svarer, kan rettighedshaverne være henvist til at gå til domstolene.
Når en stævning sendes afsted, betragtes dette som sidste udvej. En retssag er hverken i abonnentens eller rettighedshaverens interesse, da dette koster penge og tid. En stævning er den sidste mulighed for at opnå en dialog, som er det, der skal til for at kunne løse sagen.
I 60 procent af de tilfælde, hvor brevene er blevet besvaret, indgås forlig, så det ikke er nødvendigt at gå i retten.
IP-adressen lokaliserer, hvor krænkelsen er sket. Det er det udgangspunkt vi har, derfor er det ud fra IP-adressen, vi starter vores videre undersøgelse. Det er ikke nødvendigvis det eneste bevis i disse retssager.
MaverickMonitor er et software-program, som anvendes af filmproducenter til at monitorere fildelingsnetværk. Dette sker med henblik på at spore ulovlig download og deling af de film, som filmproducenterne selv har været med til at udvikle.
MaverickMonitor overvåger ikke konstant IP-adresser, men foretager i stedet stikprøver af kortere varighed og registrerer, når der konstateres deling af beskyttet materiale. Programmet er udviklet af det tyske selskab MaverickEye UG, og pålideligheden af programmet er blevet vurderet af mange uafhængige eksperter. Flere domstole (både nationale og udenlandske) har fundet MaverickMonitor egnet som bevis for ophavsretlige krænkelser, herunder Norge, Sverige og Finland, som Danmark i mange sammenhænge deler retspraksis med.
Blandt andet har en ekspertrapport udarbejdet af Det Norske Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i oktober 2019 fundet, at der ikke var ”(…) noen grunn til a betvile at MM [MaverickMonitor] er i stand til a samle inn korrekte data”.
Flere danske rapporter er kommet til samme resultat som NTNU. Blandt andet har Optimero A/S udarbejdet en ekspertrapport til brug for en retssag på Retten på Frederiksberg i august 2017. I rapporten blev det efter en blindtest konkluderet, at ”programmet fra MaverickEye kan anvendes som dokumentation for, at en specifik IP-adresse på et specifikt tidspunkt deltager i download og deling af en specifik fil og således er pålideligt og troværdigt”.
Anvendelsen af MaverickMonitor forudsætter ikke, at rettighedshaver eller leverandører som Maverickeye UG selv gør deres film tilgængelig til deling på internettet.
Maverickeye UG, som er virksomheden, der har udviklet MaverickMonitor, modtager en kontrolkopi af filmen, som ønskes sporet på fildelingsnetværk. Filmen har en unik hash-værdi, der beregnes matematisk ud fra filens dataindhold.
Når MaverickMonitor konstaterer, at en bruger deler en fil med en identisk hash-værdi, som en af filmproducenternes film har, skaber MaverickMonitor kontakt til brugeren og henter data fra brugeren (abonnenten). I den forbindelse modtager MaverickMonitor data, men MaverickMonitor deler ikke selv ophavsretligt beskyttet materiale.
NJORD er som advokatvirksomhed underlagt både de advokatetiske regler samt persondataforordningen (GDPR). Alle data, som indsamles eller modtages, bliver behandlet i overensstemmelse hermed. Oplysninger tilvejebragt gennem edition slettes løbende og i overensstemmelse med god skik på området.
Risikoen for, at en abonnent hos et teleselskab er blevet udsat for hacking med det formål, at en tredjemand foretager ulovlig fildeling, er heldigvis ikke stor. Dette er slået fast i en grundig udarbejdet syn og skønsrapport, som også er blevet lagt til grund ved flere byretter landet over.
Bredbåndsudbydere sørger for, at deres abonnenters internet er godt beskyttet ved indbygget firewall, som sikrer hver enkelt abonnent mod, at andre kan hacke sig igennem. Yderligere er netværket krypteret med en WPA2-Personal-krypteringsform og en kode, der nærmest ikke er til at bryde.
Sandsynligheden for, at den ulovlige fildeling har fundet sted på abonnentens IP-adresse, fordi abonnenten har fjernet koden eller selv har givet koden til tredjemand, må anses for at være større end ved hacking. Danskernes brug af online streamingtjenester har aldrig været større, og en ny rapport fra Dansk Erhverv viser, at 12 % af danskerne (ca. 560.000 personer) i løbet af de seneste 12 måneder har downloadet eller streamet ulovligt indhold på internettet.
Ved en kendelse af 7. maj 2018 tog Østre Landsret stilling til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne om et større antal abonnenter kunne udleveres på baggrund af dokumentation for et generelt omfang krænkelser.
Østre Landsret vurderede ikke ophavsrettighederne for de enkelte abonnenter, men bemærkede, at ”tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teledata, der ønskes udleveret”, ”skal afvejes over for interessen i at få oplysningerne udleveret”.
For så vidt angår udlevering af de konkrete abonnentoplysninger, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at hensynet til de enkelte abonnenters krav på hemmeligholdelse vægtede tungere end rettighedshavernes hensyn, da oplysningerne på tidspunktet kun fortsat blev opbevaret af teleselskaberne i en database med henblik på udlevering til politiet efter reglerne i logningsbekendtgørelsen.
Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 har dog ikke betydning for editionskendelser truffet inden Østre Landsrets kendelse, da der gælder en almindelig retsgrundsætning om, at retsafgørelser ikke har tilbagevirkende kraft.
Procesbevillingsnævnet afslog en tredjeinstansbevilling til at indbringe Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 til Højesteret ved afgørelse af 10. august 2018. Sagen ansås ikke at vedrøre spørgsmål af principiel karakter.
Retten i Aarhus traf 25. juni 2018 kendelse om, at Østre Landsrets afgørelse af 7. maj 2018 ikke havde betydning for en tidligere editionskendelse. Procesbevillingsnævnet vurderede den 12. september 2018, at det af sagsøgte rejste spørgsmål, ikke var af principiel karakter, og kendelsen kunne derfor ikke kæres til landsretten. Kendelsen er derfor endelig og har både retskraft og præjudikatværdi.
Københavns Byret har også i en dom af 12. december 2019 forholdt sig til spørgsmålet og nåede frem til, at Copyright Management Systems ltd er berettiget til at anvende abonnentoplysninger:
”Da disse oplysninger blev udleveret af TDC til Copyright Management Services Ltd.s advokat, var kendelsen fra Retten på Frederiksberg endelig og retskraftig. […] Det forhold, at Østre Landsret i en anden sag den 7. maj 2018 har afsagt kendelse om, at de i den sag omhandlede internetudbydere ikke skulle udlevere abonnementsoplysninger, ændrer ikke herved.”
Efter ophavsretsloven har en forurettet krav på rimeligt vederlag for udnyttelsen af et værk, dvs. visning og deling af en film.
Herved forstås det honorar, som den forurettede ville have haft krav på, hvis udnyttelse var sket med tilladelse fra rettighedshaveren., og det er ikke en betingelse, at den forurettede har lidt et tab.
Ved brug af Bittorrent sker både download og deling af film fra internetforbindelsen, og da der sædvanligvis ikke indgås aftaler om distribution på denne måde, må vederlaget beregnes ud fra et hypotetisk licensniveau.
I en retssag fra Vestre Landsret fra 2005 var sagsøgte indehaver af en hjemmeside, hvorfra der blev opfordret til ulovlig download af film. Hjemmesiden indeholdt lister over film, som brugerne kunne udveksle mellem hinanden. I sagen forelå der ikke beviser med eksakte tal for, hvor mange brugere, film var delt med. Retten var således nødsaget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse ud fra de oplysninger om filmenes deling, som var fremlagt i sagen.
Ved beregning af beløbet blev der i dommen lagt vægt på, at størstedelen af de udvekslede film var nyudgivne film, der ville have været solgt til fuld pris, hvis de var blevet solgt som DVD-film i butikkerne. Retten fastsatte herefter prisen til 100 kr. pr. film excl. moms og anførte i dommen:
”Da denne salgspris også indeholder udgifter til fremstilling og distribution samt andre driftsudgifter, skal det rimelige vederlag fastsættes til et lavere beløb svarende til dækningsbidraget”. Dækningsbidraget blev herefter fastsat til 70,00 kr. pr. film.
Vestre Landsrets dom indeholder en række overvejelser om, hvad det koster henholdsvis at producere, distribuere og sælge film. Landsretten sammensætter på den baggrund en model til beregning af et rimeligt vederlag for de film, som er blevet delt uberettiget. Både landsrettens overvejelser omkring priser og principperne i beregningsmodellen kan anvendes til at fastsætte et rimeligt vederlag i andre sager, hvor film er blevet stillet til rådighed og delt.
Landsretten stillede ikke som krav, at det eksakte antal delinger skulle dokumenteres. Omfanget af delinger fastsættes ud fra en skønsmæssig vurdering, da det ikke altid er muligt at fastslå det nøjagtige antal delinger. Det gør sig i øvrigt også gældende ved skønsmæssig fastsættelse af antallet af lyttere til ulovlig radiokanal, antal deltagere til en koncerter eller filmarrangementer, hvor der fremføres værker uden tilladelse fra rettighedshaver.
Fildelingsprogrammer fungerer ved, at en bruger kan downloade en ønsket fil, som derefter bliver hentet hos øvrige brugere af programmet, som har filen tilgængelig. Idet en bruger selv henter en fil eller dele heraf, indgår brugeren således i gruppen (benævnt ”swarm”, på dansk ”sværm”) af brugere, som har filen til rådighed, og som andre brugere derved kan hente filen fra.
Inden for ophavsretten indebærer fildeling i peer-to-peer-netværk, at en bruger potentielt kan dele med samtlige andre brugere i netværket, og på den måde tilgængeliggøres de filer, en bruger deler, i netværket til samtlige brugere. Det er ikke afgørende, hvorvidt det faktiske antal delinger ud fra en teknisk synsvinkel var på præcis 200, 250 eller 500. Det afgørende i ophavsretlig forstand er, at det kan fastslås med sikkerhed, at de i sagerne omhandlende værker er blevet tilgængeliggjort for samtlige bruger i fildelingsnetværket, da alle brugere havde mulighed for at hente filmen fra de pågældendes internetforbindelser. De tekniske beviser viser antallet i en sværm og dokumenterer et kort tidsrum, hvor filmen er konstateret knyttet til en IP-adresse. Flere observationer inden for et tidsrum kan dokumentere en hel film over tid, ligesom visning og deling af en del af en film også i sig selv normalt er i strid med ophavsretten (bortset fra citatret og lignende).
Kravet for download og deling af filmen er skønsmæssigt ud fra et forsigtighedsprincip fastsat antallet af delinger til 110 delinger.
Hvis man lægger antallet af delinger til grund i sagerne for delingen af filmværker, som eksempelvis kunne være 269, udgør det rimelige vederlag efter Vestre Lands beregningsmodel: 269 delinger x 1 film x 70 kr. pr. deling = 18.830 kr.
Lægges der derimod det skønsmæssige antal, som er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip til grund for fildelingen af filmværkerne i sagerne, udgør det rimelige vederlag efter Vestre Lands beregningsmodel: 110 delinger x 1 film x 70 kr. pr. deling = 7.700 kr.
Kravet har været på mellem 5.000 kr. og 7.500 kr.
En dynamisk IP-adresse er en IP-adresse, som skifter løbende. Én dynamisk IP-adresse kan skifte, hver gang din router har været slukket i mange timer. Dette er modsat en statisk IP-adresse og en fast IP-adresse, som ikke skifter, selvom routeren har været slukket i længere tid.
Da IP-adressen først skifter, når routeren har været slukket i mange timer, kan også abonnenter med dynamisk IP-adresse være tildelt den samme IP-adresse i flere måneder ad gangen, hvis ikke man slukker sin router regelmæssigt, og hvor den er slukket i flere timer.
Hver sag omhandler et enkelt konkret tidspunkt, hvor der er registreret en ophavsretskrænkelse, og derfor er forholdet om dynamiske IP-adresser mindre relevant for de konkrete sager. Internetudbyderen har i de konkrete sager oplyst om identiteten på indehaveren af IP-adressen, og internetudbyderen vil altid kunne konstatere, hvilken IP-adresse man på et givent tidspunkt er tildelt.
Log oplysningerne kan bruges til at kortlægge mønstre om brugen af IP-adressen særligt omkring det konkrete tidspunkt, der er angivet for krænkelsen.
