Sag om konkurskarantæne

Selskabet i den konkrete sag havde haft en ret kort levetid på et par år og havde oparbejdet en større gæld til SKAT på 1,5 mio. kr., før det gik konkurs. Der var ingen kassekredit eller lån i selskabet, og større beløb var hævet til direktøren over en mellemregning. Disse forhold mente kurator var tilstrækkelige til konkurskarantæne til de to ledelsesmedlemmer.
 
Højesteret foretog blandt andet en vurdering af, om den manglende løbende afregning til SKAT var væsentlig nok til konkurskarantæne. De konkluderede, at opbygningen af gæld til SKAT under de konkrete omstændigheder ikke i sig selv kunne karakteriseres som groft uforsvarlig.
 
Selskabets projekter var kendetegnet ved at være meget udgiftstunge i starten, men med store indtægter i vente længere henne i projekterne. Selskabet havde købt sine aktiver fra et konkursbo, og var blevet mødt med krav på over 2 mio. kr. i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven.  Selskabets ledelse havde været i dialog med en investor, som ikke ville stille penge til rådighed, før dette krav var afklaret. Samtidig med, at man ventede på afgørelsen og finansieringen udefra, voksede gælden til SKAT, og direktøren gik i dialog med SKAT for at få en ordning. Da sagen trak ud, indgav SKAT konkursbegæring.
 
Højesteret lagde bl.a. vægt på:

• at virksomheden ikke var fortsat længere end, hvad der var forsvarligt
• at den manglende betaling af SKAT ikke skyldtes manglende betalingsvilje, men derimod likviditetsmæssige problemer.
• at virksomheden havde været i dialog med investorer
• at der var problemer med afklaring af et lønmodtagerkrav på 2 mio. kr.
• at virksomheden havde været i dialog med SKAT og
• at selskabet havde bogført efter reglerne. 

Derfor blev den manglende afregning til SKAT ikke betragtet som misbrug af reglerne, og heller ikke direktørens mellemregning var i sig selv nok til at give konkurskarantæne.