Nyt lovforslag reviderer regler om konkurskarantæne

Hvad er konkurskarantæne?

Reglerne om konkurskarantæne, der blev indført i 2014, giver muligheden for at pålægge en person, der har deltaget i ledelsen i en erhvervsvirksomhed, en karantæneperiode. I karantæneperioden må personen ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Konkurskarantæne pålægges personer, der på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse antages at være uegnede til at deltage i ledelsen i en erhvervsvirksomhed.  

Hvornår er der tale om groft uforsvarlig forretningsførelse?

Efter de nuværende regler i konkursloven kan der pålægges konkurskarantæne, hvis en person på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Indtil nu har det dog ikke været nærmere defineret, hvornår der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse.

I lovforslaget foreslås en opregning af typer af forretningsførelse, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig. Opregningen er udarbejdet på baggrund af den nuværende retspraksis inden for konkurskarantæne og nævner blandt andet tilfælde, hvor den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter told, skatte- eller afgiftslovgivningen. Derudover nævnes tilfælde, hvor den pågældende har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens CVR-register og har overladt udførelsen af sit hverv til en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets ledelse.

Forlængelse af konkurskarantæneperioden i op til fem år

Efter de nuværende regler pålægges konkurskarantæne i tre år, medmindre særlige grunde taler for en kortere periode. Ifølge lovforslaget skal det nu være muligt at forlænge perioden i op til fem år, hvis den udviste forretningsførelse må anses som særdeles groft uforsvarlig.

Udgangspunktet vil fortsat være, at karantænen pålægges i en periode for tre år. Men det vil være muligt at fastsætte en længere karantæneperiode på fem år, når der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse. Samtidig vil det som hidtil være muligt at fastsætte en kortere karantæneperiode, når særlige forhold taler for det eller lade konkurskarantænen bortfalde, når der foreligger ganske særlige forhold.

Hvis den pågældende person pålægges en periode længere end tre år, åbner de nye regler også op for, at det kan besluttes, at den pågældende person ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed - uanset om personen hæfter personligt og ubegrænset.

Privates adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret

Erhvervsstyrelsen fører et register over, hvem der er blevet pålagt konkurskarantæne. På nuværende tidspunkt er det kun udvalgte myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregisteret. Det nye lovforslag åbner dog op for, at erhvervs- og vækstministeren, efter forhandling med justitsministeren, kan fastsætte regler, der giver mulighed for offentlig adgang til registeret. På sigt kan privatpersoner derved gives adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.

Find lovforslaget: L 129 - 2023-24 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af konkursloven. (Revision af konkurskarantænereglerne). / Folketinget (ft.dk)

Det fremgår af Justitsministeriets hjemmeside, at loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Vil du gerne vide mere?

Har du spørgsmål til nyheden eller andre insolvensrelaterede spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Anders Hammer Hansen eller advokat og partner Marianne Sørensen, der til dagligt rådgiver og fører sager inden for insolvensretten.