Nyhed

Sidste mulighed for registrering af reelle ejere

Siden maj 2017 har danske virksomheder haft pligt til at registrere reelle ejere. Efter seneste ændring af selskabsloven har Erhvervsstyrelsen fået mulighed for at tvangsopløse virksomheder, som ikke opfylder registreringspligten.

Erhvervsstyrelsen oplyste den 19. oktober 2018 i en pressemeddelelse, at der ville blive udsendt breve om tvangsopløsning til alle A/S, ApS, IVS, P/S, F.M.B.A, S.M.B.A, A.M.B.A og erhvervsdrivende fonde, som endnu ikke har registreret deres reelle ejere. Ifølge Erhvervsstyrelsens undersøgelser mangler ca. 11.000 virksomheder at opfylde registreringspligten. Disse virksomheder vil få et varsel på fire uger til at registrere reelle ejere.

Mulige konsekvenser

Hvis virksomheden fortsat ikke har registreret reelle ejere efter de fire uger, vil Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos skifteretten.

Er registreringspligten relevant for dig?

Er du i tvivl om, hvorvidt registreringspligten kan få betydning for dig, og vil du gerne høre mere, er du velkommen til at kontakte Jens Christian Dreyer, René Lykke Wethelund eller Lars Lokdam.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?