I Danmark har det i mange år været en central selskabsretlig regel, at et selskab ikke må yde lån til dets kapitalejere og ledelsesmedlemmer – og heller ikke til kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab.
Baggrunden er, at man lovgivningsmæssigt har ønsket at beskytte selskabets kreditorer. Forbuddet, som stadig gælder ubetinget, omfatter både, at et selskab yder direkte pengelån, stiller sikkerhed, eller via andre midler økonomisk tilgodeser selskabets kapitalejere.
Visse betingelser for kapitalejerlån
Erhvervs- og Vækstministeriet har nu sendt et lovforslag i høring, der vil gøre det lovligt for selskaber at yde lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer, hvis visse betingelser opfyldes.
Formålet er at skabe øget fleksibilitet for danske selskaber set i forhold til reguleringen i andre EU-lande, så danske selskaber ikke er underlagt strammere rammeregulering end selskaberne i de lande, vi sammenligner os med.
Dette vil regeringen opnå ved ikke at begrænse danske selskabers muligheder for at disponere over selskabets frie reserver. Erhvervsstyrelsens lovforslag indeholder dog en række betingelser, der skal opfyldes, for at et kapitalejerlån kan ydes lovligt:
- Lånet skal rummes inden for selskabets frie reserver
- Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår
- Beslutningen skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
- Beslutningen må først træffes, efter selskabets første årsrapport er aflagt.
Det er ministeriets opfattelse, at de foreslåede betingelser vil sikre, at hensynet til selskabet og dets kreditorer er behørigt varetaget.
Selskabets centrale ledelsesorgan – forstået som bestyrelsen og direktionen i selskaber, der ikke har en bestyrelse – er ansvarligt for, at betingelserne opfyldes. Selskabets revisor og Erhvervsstyrelsen vil kontrollere, at betingelserne er opfyldt.
Mulighed for udlån fremfor udlodning
Lovforslagets betingelser for lovlige kapitalejerlån minder om de gældende betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte fra et selskab til dets kapitalejere. Forslaget vil dermed så at sige give selskaberne mulighed for at udlåne de midler til kapitalejerne, som de allerede i dag kan udlodde til kapitalejerne.
Forskellen er naturligvis, at et lån skal tilbagebetales til selskabet, hvorimod en udlodning udgør en definitiv disponering af selskabets midler fra selskabet til kapitalejerne.
Skattemæssig regulering uændret
Kapitalejerlån er i dag skattepligtige, når de ydes til kapitalejere, der ejer majoriteten af selskabet. Ministeriet skriver i lovforslaget, at denne skattemæssige regulering vil blive opretholdt.
Majoritetsejere – men ikke minoritetsejere eller ledelsesmedlemmer, der ikke ejer en majoritet – vil derfor formentlig ikke reelt have den store fordel af den foreslåede selskabsretlige lovliggørelse. For det er ganske enkelt uinteressant at blive beskattet af et beløb, man skal betale tilbage til långiver.
De skatteretlige regler indeholder i dag en undtagelse for lån, der ydes som led i en såkaldt lovlig selvfinansiering af kapitalandele i selskabet. Det er umiddelbart lidt vanskeligt at se begrundelsen for, at der ikke skal indsættes en tilsvarende undtagelse for selskabsretligt lovlige kapitalejerlån.
Gør aktionærlånet lovligt
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.
Aktionærlån, der er ydet før den 1. januar 2017, er p.t. ulovlige. Når lovforslaget træder i kraft, vil de dog kunne lovliggøres ved, at selskabet senest på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 træffer beslutning om at opretholde lånet som et lovligt lån ved opfyldelse af betingelserne.
Har du spørgsmål til, hvordan I skal håndtere jeres aktionærlån, efter loven træder i kraft, er du velkommen til at kontakte advokat René Lykke Wethelund på rlw@njordlaw.com eller tlf. 77 40 11 81.
