Nyhed

Otte ugers øremærket forældreorlov til fædre

Fremover skal begge forældre have otte ugers øremærket forældreorlov. Det blev i torsdags vedtaget af EU's social- og beskæftigelsesministre. Aftalen indeholder herudover fem årlige omsorgsdage til alle medarbejdere.

Det betyder aftalen

I Danmark har forældre ret til at holde 52 ugers orlov tilsammen med barselsdagpenge.

Hver forældre har ret holde 32 ugers forældreorlov, det vil sige 64 ugers forældreorlov til sammen. Man kan dog kun få barselsdagpenge for 32 ugers forældreorlov i alt, idet en del af de 52 uger allerede er øremærket til graviditets-, barsels- og fædreorlov.

Med den nye aftale skal otte af de 32 uger øremærkes til faren. Øremærkningen indebærer ikke, at faren er tvunget til at holde de otte ugers orlov. Men moren kan ikke overtage dem, hvis han ikke holder dem. De otte uger vil i stedet bortfalde. Moren har på samme måde otte uger øremærket, som ikke kan overføres til faren.

Herudover vil EU indføre fem årlige omsorgsdage til alle medarbejdere. Dagene kan bruges, hvis medarbejderen eksempelvis skal passe et sygt familiemedlem.

Foreløbig aftale

Aftalen er ikke formelt inkorporeret i dansk ret endnu, men det forventes, at der bliver vedtaget et direktiv i juli måned. Herefter er det meningen, at reglerne skal træde i kraft inden for tre år.

Vil du vide mere?

NJORD Law Firm rådgiver om alle ansættelsesretlige problemstillinger, herunder barsel- og forældreorlov. Vi følger med i udviklingen og orienterer nærmere, når direktivet er formelt vedtaget.

Du kan finde et eksempel på en barselspolitik og læse mere om de gældende regler for graviditet og orlov i NJORD Law Firms HR eBog.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?