Nyhed
Der er udkommet en ny udgave af PrivacyKompasset
Datatilsynet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen udsendt en ny udgave af PrivacyKompasset. Det skal hjælpe virksomheder med håndteringen af persondata og at efterleve de skærpede krav til persondatabehandling i persondataforordningen.
Med PrivacyKompasset kan virksomheden blandt andet tage en online test, der besvarer basale spørgsmål om ansvarlig datahåndtering og hjælper virksomheden i gang med implementeringen af databeskyttelsesreglerne i arbejdsprocessen.
Virksomheder kan med fordel bruge PrivacyKompasset til at forberede sig til de skærpede lovkrav, der træder i kraft den 25. maj 2018, men også efter ikrafttrædelsen som et redskab til håndtering af personoplysninger inden for lovgivningens rammer.
Du kan finde PrivacyKompasset her.