Droner – en særlig mulighed?

Droner kan nemt og hurtigt give et overblik over et byggeri, og de får selv de mindste detaljer med, når de bruges til at inspicere svært tilgængelige områder. Byggebranchen har derfor i stigende grad taget droneteknologien til sig.

Dronerne har vist sig at kunne bidrage til at effektivisere branchen, blandt andet ved at spare udgifter til stillads og mandskab i forbindelse med inspektion af høje bygninger. Dertil kommer at risikoen for personskader mindskes, når der ikke længere er behov for at sende personalet op i højden.

Trods en progressiv tilgang fra statens side, er der dog fortsat regler og praksis, som skal overholdes – for eksempel skal der indhentes samtykke fra naboerne til et byggeri, hvis man ønsker at inspicere med drone. Derudover har andre regelsæt, som eksempelvis persondataloven, tillige en større betydning, og manglende overholdelse af lovgivningen kan udløse ikke uvæsentlige bøder.

Det kan derfor være en fordel at opfylde disse krav allerede nu, for at være på forkant med lovgivningen, og for at vise et højt sikkerhedsniveau. Der kan på sigt gives dispensation for orientering af politiet og oprettelse af sikkerhedsområde.

Hvordan er området reguleret?

Danmark er ganske langt fremme i udnyttelsen af droner, hvilket skyldes de relativt klare regler på området. Samtidig sikrer en officiel dronestrategi, at industrien udvikler sig kraftigt, og reglerne på området er i konstant udvikling, for at kunne følge med den teknologiske udvikling.

Området er reguleret af luftfartsloven. Ifølge luftfartsloven er der tre overordnede betingelser, man skal opfylde for at kunne flyve med drone:

1. Dronepiloten skal have erhvervet dronebevis eller dronetegn.
2. Dronen skal kunne identificeres.
3. Dronen skal være forsikret.

Derudover er der udstedt en ”bydronebekendtgørelse” om flyvning med droner i byer, mens en bekendtgørelse om droneflyvning uden for byer – kaldet ”landdronebekendtgørelsen” – er undervejs.

Hensigten med begge bekendtgørelser er først og fremmest at sikre privatlivets fred og sikkerheden. I praksis betyder det, begrænsninger for flyvning over mennesker samt over og ved privat ejendom.

Reglerne om persondata er også væsentlige for al droneaktivitet. Hvis en drone kan indsamle data om en identificeret eller identificerbar fysisk person – eksempelvis ved optagelse af video eller billeder – vil disse oplysninger være omfattet af loven. Både droneføreren og den dataansvarlige – eksempelvis bygherren – er forpligtet til at overholde denne lovgivning.

Bydronebekendtgørelsen

Bydronebekendtgørelsen omfatter en række regler, der gælder for brug af droner i områder, der hovedsagelig anvendes til beboelse, industri eller fritidsaktiviteter. Bekendtgørelsen gælder derfor for en meget stor del af alle byggerier.

Således kræver flyvning i bymæssig bebyggelse, at politiet orienteres 24 timer forud for hver flyvning, og at der oprettes et sikkerhedsområde på mindst 15 meter omkring dronen.

Reglerne skal følges af sikkerhedshensyn, hvilket betyder, at hvis man kan bevise, at dronen er særligt sikker, kan der eventuelt opnås dispensation fra kravet.

For at respektere privatlivets fred, og for at undgå mistillid til droner, er der sat begrænsning for, hvor tæt på en bygning en drone må flyve. Det er derfor et krav, at flyvning nærmere end 5 meter fra andre bygninger kræver ejernes samtykke – og orientering af en eventuel beboer – ligesom flyvning over en hæk eller tilsvarende afgrænsning som udgangspunkt kræver tilsvarende samtykke.

Illustrationen viser, hvilke grænser, droneføreren skal være opmærksom på.

Det er dog sjældent problemfrit at indhente samtykke fra naboerne til et byggeri.

Der gælder imidlertid en undtagelse for landinspektører til kravet om indhentelse af samtykke ved overskridelse af grænsen. Landinspektøren har herved mulighed for at omgå kravet i forbindelse med blandt andet matrikulære forretninger og skelforretning.

Ifølge bekendtgørelsen gælder undtagelsen imidlertid kun adgang til en ejendom og ikke de øvrige regler, ligesom undtagelsen kun gælder de særlige forretninger, der er nævnt i loven.

Den kommende landdronebekendtgørelse

Det forventes, at den kommende landdronebekendtgørelse bliver en light- version af bydronebekendtgørelsen – blandt andet uden krav om orientering af politiet og oprettelse af sikkerhedszoner.

Bekendtgørelsen træder formentlig i kraft fra den 1. juli 2017, men dette er endnu ikke endeligt vedtaget.

Oversigt over indenfor hvilke områder, der ikke må flyves med droner uden særlig tilladelse

Persondata og overvågning

Endelig skal man som droneoperatør være opmærksom på persondatalovens regler, der indebærer, at den dataansvarlige ikke må indsamle flere personoplysninger end højst nødvendigt. Tidspunktet på dagen for benyttelse af drone kan derfor i princippet spille en rolle, og der behøver altså ikke at være billeder af personen, for at oplysningerne er omfattet af reglerne.

Det er både droneføreren og den som har rekvireret droneføreren, hvis dette ikke er en og samme person, som har ansvaret for, at reglerne i persondataloven overholdes.

Som udgangspunkt er det ifølge TV-overvågningsloven forbudt for private at optage video på offentligt tilgængelige områder. Det betyder, at dronen alene må filme selve byggeriet, og selv om dette er hensigten, kan det være udfordrende ikke at filme ”udenfor stregerne”. Ved anvendelse af droner, er det derfor vigtigt at overveje, hvordan optagelse af videoer af offentlige områder undgås.

Ifølge lovgivningen skal indsamlingen af data ske efter udtrykkeligt angivne og saglige formål. For at lette databehandlingen, kan det være en fordel at slette alle personfølsomme data så tidligt i processen som muligt. På nuværende tidspunkt sker dette ofte manuelt, men hvis der ikke allerede er software tilgængelig til formålet, må det forventes, at der snart vil blive det.

Det kan synes som et overdrevet forsigtighedsprincip, men fra maj 2018 træder nye og strengere persondataregler i kraft, der blandt andet styrker den registreredes rettigheder – eksempelvis ved retten til at blive glemt.