Nyhed

Hvad skal droneindustrien være opmærksom på i den kommende EU-regulering?

Det europæiske luftfartsagentur EASA har fremlagt et forslag til fælles regulering. Formålet er, at der inden for EU skal være en fælles regulering af droner inden udgangen af 2018. Orienterer man sig om hovedpunkterne i den forventede regulering, kan man som virksomhed være på forkant med udviklingen på dette område.

Drone - regulering

Bag reguleringen ligger to overordnede hensyn: Privatlivets fred – herunder databeskyttelse – og sikkerhed.

En nylig undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at befolkningen er skeptisk over for dronerne. For selv de små mikrodroner, hvor sikkerhedsfaren er minimal, kan tage billeder og opfange personlige oplysninger.

Et helt væsentligt led i de forventede regler bliver derfor også krav om registrering af stort set alle droner. Det har længe været ventet og må betragtes som en uundgåelig udvikling, at droner skal registreres, for uden registrering kan dronereguleringen ikke håndhæves.

Droner skal klassificeres

Konkret lægger EASA op til, at droner fremover skal klassificeres, og det afhænger af klassificeringen, hvordan dronerne som udgangspunkt må anvendes.

For såvel danske droneproducenter som operatører vil det derfor allerede nu være relevant at tænke fremtidig klassificering ind i forhold til den påtænkte anvendelse af dronerne. Det vil være direkte uhensigtsmæssigt at udvikle en drone, der efterfølgende ikke må anvendes til det formål, hvortil den er udviklet.

Klassificeringen vil blandt andet betyde begrænsninger på, hvor højt droner må flyve, og hvor tæt på mennesker de må operere. En del af begrænsningerne og kravene kan ses i skemaet nedenfor:

(Oversigten er fra EASAs reguleringsudkast, s. 15)

Hvilke tilladelser vil fremover skulle indhentes?

Den fælles regulering vil også medføre, at det kræver tilladelse for at kunne anvende en drone. Tildelingen af tilladelser bliver dog relativ fleksibel, så der fx kan udstedes tilladelser gældende for længere perioder, og så der i forbindelse med tilladelsen kan tages stilling til alle forhold omkring operationen, droner, droneføreren osv.

For særlige flyvninger vil der dog blive stillet ret omfattende krav til dokumentationen.

I sit udkast lægger EASA imidlertid også op til, at der kan udstedes et såkaldt ”LUC” (light UAS operator certificate). Det indebærer, at indehaveren principielt kan udstede tilladelse til egne flyvninger.

Operatørerne vil derfor være et skridt foran, hvis de allerede nu tænker over, om der skal allokeres ressourcer til at opnå et sådan certifikat og påbegynder processen med etablering af politikker. Samtidig skal alle producenter og importører gøre klar til at foretage CE-mærkning, udarbejde oplysningsfoldere og registrere droner, så de nye og omfattende krav til markedsføring kan overholdes.

EASA vil imidlertid ikke regulere alt. Det er op til de enkelte medlemsstater at afgøre, hvor det på de enkelte medlemsstaters område skal være forbudt at flyve, og hvor reglerne skal skærpes eller være mildere i forhold til den fælles regulering.

Trafik- Bolig- og Byggestyrelsens aktuelle dronezoner kan give en indikation om, hvor der i Danmark vil være restriktioner, ligesom det vil være muligt at slække kravene fx for brug af droner offshore.

Endnu er der ikke taget eksplicit stilling til flyvning med droner tæt ved fremmede skibe – som principielt er fremmed territorium – selv om det forekommer i praksis.

Du kan påvirke reguleringen!

Hvis du ønsker at påvirke reguleringen, har der siden 12. maj 2017 været åben for kommentering af forslagene, og det fortsætter frem til den 15. september 2017. EASA vil herefter samle alle bemærkninger og opdatere forslaget, så det endelige forslag kan sendes til Kommissionen inden udgangen af 2017.

Læs EASAs fulde forslag her

NJORD Law Firm arbejder sammen med droneindustrien i Danmark om at gennemgå, orientere om og eventuelt kommentere på forslaget.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?