Nyhed

Der er vedtaget en ny lov om forretningshemmeligheder

Folketinget vedtog den 10. april 2018 en ny lov om forretningshemmeligheder, som trådte i kraft allerede den 8. juni 2018.

Loven gennemfører EU-direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Hvad er en forretningshemmelighed?

Begrebet forretningshemmelighed er i henhold til lovens ordlyd, når en oplysning 1) er hemmelig, 2) har en handelsværdi og 3) er underkastet rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger.

Hvad skal arbejdsgiver gøre?

Som arbejdsgiver bør man efter vedtagelsen af den nye lov være opmærksom på, om der henvises til den rigtige lov og bestemmelse. Særligt i ansættelseskontrakter, hvor det er sædvanligt at henvise til markedsføringsloven, som nu ikke længere regulerer forretningshemmeligheder.

Med den nye lov ophæves markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder, og forretningshemmeligheder reguleres herefter samlet i den nye lov. Det er derfor vigtigt, at I husker at få revideret kontrakter og andre dokumenter, hvori der henvises til den tidligere bestemmelse.

Kontakt os

NJORD Law Firm bistår gerne med en gennemgang og opdatering af relevante dokumenter. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?