Nyhed

Beløbsgrænsen er blevet hævet

Folketinget har som led i sin årlige regulering af beløbsordningen hævet beløbsgrænsen for udenlandske arbejdstagere fra kr. 408.800,00 til kr. 417.793,60. Den nye beløbsgrænse er gældende fra den 1. januar 2018.

Det betyder, at en udlænding kan få opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, hvis udlændingen har fået tilbud om ansættelse med en årlig aflønning på mindst kr. 417.793,60, indsat på en dansk bankkonto.

Ansøgninger, der er indgivet tidligere end den 1. januar 2018, skal som minimum overholde den tidligere beløbsgrænse på kr. 408.800,00.

Udenlandske arbejdstagere, der har opnået opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af den tidligere beløbsgrænse, kan få deres opholds- og arbejdstilladelse forlænget efter de tidligere regler, såfremt ansættelsesforholdet og ansættelsesvilkårene fortsat er de samme.

Du kan læse mere om beløbsordningen og den nye beløbsgrænse her.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?