Klasselærer blev opsagt for ikke at ville danse om juletræet

Alle medarbejdere er beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Det betyder, at man som arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle medarbejdere på grund af blandt andet religion eller tro. En sådan forskelsbehandling kan imidlertid være lovlig, hvis den er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Netop denne vurdering fik stor betydning i to sager, som Ligebehandlingsnævnet har afgjort for nylig.

Den konkrete sag

En skole indførte, at alle skolens elever og lærere fremover skulle danse om juletræet som led i den årlige juleafslutning. En af skolens klasselærere afviste at deltage i juletræsdansen, fordi hun som Jehovas Vidne ikke fejrer jul.

I september 2017 gjorde klasselæreren opmærksom på, at hun ikke kunne deltage i juletræsdansen på grund af sin religion. Hun foreslog i stedet, at hun kunne holde en fridag eller udføre andet arbejde på dagen.

Ledelsen fastholdt, at hun skulle danse om juletræet til juleafslutningen sammen med klassen. Klasselæreren meldte sig syg før juleafslutningen og deltog ikke.

Den 2. februar 2018 blev der afholdt et møde mellem ledelsen og klasselæreren, hvor hendes fravær fra juleafslutningen blev drøftet. På senere møder talte de også om de kommende juleafslutninger.

Klasselæreren fastholdt, at det stred imod hendes religion at deltage i juletræsdansen.

Hun blev opsagt i maj med den begrundelse, at deltagelse i juletræsdansen var en påkrævet del af hendes arbejde som klasselærer. Skolen havde ikke længere den nødvendige tiltro til, at hun fremover ville kunne leve op til deres forventninger og krav.

Ifølge klasselæreren var opsigelsen begrundet i hendes religiøse overbevisning, og hun krævede derfor en godtgørelse for forskelsbehandling på grund af religion.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet fandt, at der var en nær sammenhæng mellem klasselærerens religion og hendes afvisning af at deltage i dansen om juletræet. Forholdet var derfor beskyttet af forskelsbehandlingsloven.

Formålet med skolens krav var, at klasselæreren skulle hjælpe med at sikre, at juletræsdansen blev afviklet tilfredsstillende. Nævnet anså kravet for at være tilsyneladende neutralt, men kom samtidig frem til, at klasselæreren blev stillet ringere end andre lærere på grund af hendes religion. Der var derfor tale om indirekte forskelsbehandling.

Derefter fastslog Nævnet, at kravet var både legitimt og hensigtsmæssigt. Skolen havde imidlertid ikke godtgjort, at det også var nødvendigt, at klasselæreren deltog i dansen.

Klasselæreren fik derfor medhold i sagen, og skolen blev pålagt at betale en godtgørelse, der svarede til omkring 12 måneders løn.

I afgørelsen lagde Nævnet blandt andet vægt på, at ledelsen ikke ville indgå i en nærmere dialog, selvom klasselæreren havde foreslået at udføre andre opgaver på dagen. Nævnet lagde samtidig vægt på, at en anden lærer også havde ansvar for samme klasse og eventuelt kunne varetage opgaven alene og at andre lærere blev fritaget fra juletræsdansen på grund af ferie og helbredsproblemer.

Vil du vide mere?

NJORD Law Firm har mange års erfaring med rådgivning om forskelsbehandling og ligebehandling. Vi kan hjælpe dig med at vurdere om en opsigelse eller andre tiltag strider mod forskelsbehandlingsloven.

Har du brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte vores ansættelsesretsteam på ansaettelsesret@njordlaw.com.