Ny sygedagpengereform ændrer forhold for sygemeldte og arbejdsgivere

Formålet med en ny reform på sygedagpengeområdet er at sikre sygemeldte – herunder særligt de længerevarende sygemeldte – en økonomisk sikkerhed under hele sygdomsforløbet og en tidligere og bedre indsats med henblik på at få de sygemeldte tilbage i arbejde.

Retten til sygedagpenge skal vurderes inden for fem måneder

Tidspunktet for kommunens revurdering af om en sygemeldt fortsat er berettiget til sygedagpenge er ændret fra 12 til fem måneder. Det betyder, at kommunen efter de nye regler allerede inden for de første fem måneder skal vurdere, om den sygemeldte stadig er berettiget til sygedagpenge.

Hvis kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens forlængelsesregler, overgår den sygemeldte i stedet til et jobafklaringsforløb med en dertil hørende ydelse. Satsen på denne ydelse svarer til kontanthjælp og er ikke afhængig af hverken den sygemeldtes egen formue eller en eventuel ægtefælles formue. Derudover må et jobafklaringsforløb maksimalt vare to år.

For arbejdsgiverne indebærer fremrykningen af revurderingen, at såfremt den sygemeldte medarbejder overgår til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren få refunderet et beløb svarende til kontanthjælpssatsen. Det beløb er imidlertid lavere end sygedagpengesatsen.

I modsætning til tidligere vil arbejdsgiveren ved en medarbejders længerevarende sygdomsforløb (mere end fem måneder) ikke være sikret et refusionsbeløb, der svarer til sygedagpengesatsen i de sidste syv måneder af refusionsperioden. Som udgangspunkt vil refusionsbeløbet kun svare til sygedagpengesatsen de første fem måneder.
Ændringen medfører dermed, at arbejdsgiveren ved længerevarende sygdomsforløb kan risikere at blive pålagt en større økonomisk byrde end hidtil.

Ny ”fast-track”-løsning til ekstraordinær tidlig indsats

Sygedagpengereformen introducerer også en ny opfølgningsmodel, hvor arbejdsgiveren eller den sygemeldte fra 1. januar 2015 kan anmode kommunen om en såkaldt ”fast-track”-løsning.
Den nye opfølgningsmodel indebærer, at en sygemeldt medarbejder skal have været hos lægen inden den første opfølgningssamtale hos kommunen, som skal finde sted senest otte uger efter første fraværsdag. Inden denne samtale skal den sygemeldte have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet.

I de tilfælde, hvor virksomhederne vurderer, at der en overvejende sandsynlighed for, at den sygemeldte ikke vil vende tilbage til arbejdet inden for de første otte uger, kan virksomheden som noget nyt benytte en ”fast track”-løsning. Den indebærer, at virksomheden har mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats i forhold til den sygemeldte. Den sygemeldte skal dog have mulighed for at afslå den ekstraordinære tidlige indsats.

Flere betydelige ændringer

Ud over en forkortet sygedagpengeperiode og en ny ”fast-track”-løsning indebærer den nye sygedagpengereform en række andre betydelige ændringer.
Bl.a. har personer med livstruende eller alvorlige sygdomme mulighed for at fortsætte på sygedagpenge på ubegrænset tid. Ligeledes har sygemeldte mulighed for at afslå en tilbudt behandling uden at miste deres forsørgelsesgrundlag.