Skattestyrelsen ændrer praksis vedrørende opgørelsen af kryptofortjenester
Den 15. april 2024 udsendte Skattestyrelsen to nye genoptagelsesstyresignaler om opgørelsen af fortjeneste ved handel med kryptoaktiver. Det er en ændring af praksis i forhold til opgørelsen af henholdsvis udokumenterede indsætninger og krydshandler. Skatteydere kan på baggrund af de nye styresignaler have mulighed for genoptagelse og dermed have penge til gode hos Skattestyrelsen. Bliv klogere på betydningen af praksisændringerne her.
Baggrund og tidligere praksis
Skattestyrelsen har implementeret en ny IT-løsning, der giver mulighed for at anvende mere præcise oplysninger for kursværdier på et givent tidspunkt. IT-løsningen gør det muligt at foretage en mere nøjagtig skatteberegning i tilfælde, hvor skatteyderen ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation.
Dette har navnlig betydning for opgørelsen af krydshandler, som er udtryk for situationen, hvor man handler et kryptoaktiv for et andet – altså fx bytter en bitcoin med et andet kryptoaktiv.
I forhold til udokumenterede indsætninger, hvor skatteyderen ikke kan dokumentere erhvervelsen af kryptoaktivet, herunder anskaffelsestidspunktet, anskaffelsesmåden og anskaffelsessummen, er man gået tilbage til tidligere praksis, idet Skattestyrelsens praksis siden efteråret 2022 har været i strid med Landsskatterettens praksis.
Krydshandler
Skattestyrelsen har frem til efteråret 2022 opgjort anskaffelses- og afståelsessummer ved krydshandler på baggrund af lukkekursen på de handlede kryptoaktiver. Det har medført, at der er opstået differencer mellem anskaffelses- og afståelsessum for samme handel, selvom værdierne i en byttehandel bør være identiske.
Den anvendte praksis har betydet, at skatteydere enten er blevet beskattet for højt eller har haft adgang til uberettigede fradrag.
Skattestyrelsen giver i styresignalet selv et konkret eksempel på problemstillingen ved den tidligere anvendte metode:
En skatteyder anskaffer på dag 1 en BTC til 30.000 kr. Skatteyderen bytter herefter på dag 2 denne ene BTC for tre ETH i en krydshandel. Anskaffelsen af de tre ETH værdiansættes efter lukkekursen på ETH til 20.000 kr., mens afståelsen af den ene BTC værdiansættes efter lukkekursen på BTC til 50.000 kr.
Ved afståelse af én BTC vil skatteyderen være skattepligtig af den gevinst, der opstår som følge af forskellen mellem værdiansættelsen af afståelsessummen (på baggrund af lukkekursen på BTC) på 50.000 kr. og den oprindelige anskaffelsessum på 30.000 kr. Det vil sige en gevinst på 20.000 kr.
Skatteyderen sælger efterfølgende på dag 3 de erhvervede tre ETH til 30.000 kr. (afståelsessum). Skatteyderen bliver ved denne handel beskattet af forskellen mellem anskaffelsessummen (som er værdiansat på baggrund af lukkekursen på ETH på dag 2) på 20.000 kr. og afståelsessummen på 30.000 kr. Det vil sige en gevinst på 10.000 kr.
Den nye praksis skal forhindre sådanne situationer i at opstå.
Ændringen består af tre forhold:
- Anvendelse af kursen på transaktionstidspunktet (femminutterskurser), ikke lukkekursen.
- Indførelse af et princip om ens anskaffelses- og afståelsessummer for samme transaktion.
- Prioritering af aktivernes værdiansættelse baseret på en officiel liste.
I det tredje forhold anvendes listen til at finde det aktiv i krydshandlen, hvis kurs er mest valid.
Prioriteringen sker i nævnte rækkefølge: 1) stablecoins, hvor det underliggende aktiv er en fiat-valuta (officiel valuta, fx kroner), og 2) de største kryptoaktiver.
Skattestyrelsen giver i styresignalet selv et konkret eksempel på, hvordan opgørelsen af krydshandler fungerer efter den nye praksis:
Som i ovenstående eksempel har skatteyderen på dag 1 anskaffet en BTC til 30.000 kr. På dag 2 bytter skatteyderen denne ene BTC for tre ETH i en krydshandel. Afståelsessummen for den ene BTC værdiansættes nu efter kursen for BTC på det tidspunkt, hvor handlen sker (transaktionstidspunktet) til fx 55.000 kr. Denne værdiansættelse skal ses i modsætning til den tidligere metode, hvor værdien for den ene BTC blev værdiansat efter lukkekursen på BTC på handelsdagen, som i ovenstående eksempel på 50.000 kr.
Ved afståelse af den ene BTC vil skatteyderen være skattepligtig af den gevinst, der opstår mellem afståelsessummen på 55.000 kr. og anskaffelsessummen på 30.000 kr. Det vil sige en gevinst på 25.000 kr.
BTC er efter prioriteringslisten højere prioriteret end ETH. Det vil sige, at værdien af BTC er styrende for værdiansættelsen af byttehandlen. Efter den nye metode vil anskaffelsessummen for de tre ETH derfor skulle værdiansættes med samme værdi som den ene BTC, altså til 55.000 kr., som er værdien af BTC på transaktionstidspunktet.
Skatteyderen afstår på dag 3 de tre ETH til 30.000 kr. Opgørelsen skal herefter foretages som forskellen mellem anskaffelsessummen for de tre ETH og afståelsessummen. Det vil sige, at med den nye metode vil skatteyderen ved afståelse af de tre ETH blive beskattet af forskellen mellem anskaffelsessummen på 55.000 kr. for de tre ETH og afståelsessummen på 30.000 kr. Det vil sige et tab på 25.000 kr.
Udokumenterede indsætninger
I forhold til udokumenterede indsætninger af kryptoaktiver har Skattestyrelsen siden efteråret 2022 – ved hjælp af den nye IT-løsning – værdiansat indsætninger baseret på kursværdier på indsættelsestidspunktet. Værdien af indsætningen er herefter anvendt som anskaffelsessummen i FIFO-beregningen, når kryptoaktivet på et senere tidspunkt afstås.
Skattestyrelsen er imidlertid blevet opmærksom på, at dette har været i strid med Landsskatterettens praksis, hvoraf det følger, at en anskaffelse, der ikke kan dokumenteres, skal ansættes til 0 kr. Det betyder at anskaffelsen ansættes til 0 kr. på indsætningstidspunktet.
Skattestyrelsen bemærker videre, at der ikke er garanti for at indsættelsestidspunktet er lig erhvervelsestidspunktet, hvorfor muligheden for at indhente og anvende kurser, ikke nødvendigvis giver et korrekt resultat.
På baggrund heraf ændrer Skattestyrelsen igen sin praksis, så anskaffelsessummen for udokumenterede indsætninger fremadrettet sættes til 0 kr.
Mulighed for genoptagelse
I de to styresignaler er der mulighed for at få genoptaget sine skatteansættelser, hvis man anmoder Skattestyrelsen om det, og der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2020 udløb den 1. maj 2024, men det er stadig muligt at anmode om at få genoptaget skatteansættelserne for indkomståret 2021 og frem. Der er også mulighed for at anmode om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2021 og frem, fordi Skatteministeriet har offentliggjort en praksisændring. Anmodningen om genoptagelse skal være modtaget af Skattestyrelsen inden seks måneder fra offentliggørelsen af styresignalerne.
NJORD Law Firms bemærkninger
Praksisændringen vedrørende udokumenterede indsætninger, hvor man går tilbage til den tidligere praksis om, at anskaffelsessummen sættes til 0 kr., er som beskrevet foranlediget af, at Landsskatteretten følger denne praksis. Efter vores opfattelse er det dog ikke i overensstemmelse med sædvanlig skatteretlig praksis at sætte anskaffelsessummen til 0 kr. i mangel af bevis for en anden anskaffelsessum. Det normale vil være, at skattemyndighederne efter bedste evne skal skønne markedsværdien på erhvervelsestidspunktet, og at denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Landsskatterettens praksis må forventes at blive prøvet ved domstolene inden for de kommende år.
I relation til styresignalet vil det bero på den konkrete sag, om det er en fordel for den enkelte at anvende praksis om, at anskaffelsessummen igen sættes til 0 kr. I tilfælde af gevinster vil det normalt ikke være en fordel for borgerne, da avancen selvsagt bliver højere ved en anskaffelsessum på 0 kr.
Tilsvarende vil det bero på den konkrete situation, om det er en fordel at påberåbe sig praksisændringen for krydshandler. Som nævnt ovenfor, kan der være tilfælde, hvor skatteyder er blevet beskattet for højt som følge af, at erhvervelsessummen er opgjort til en højere eller lavere værdi, end det der reelt har været tilfældet, hvorfor en avance er blevet for høj, eller et tab er blevet for lille.
Har du stadig spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte NJORDs advokat, Kaspar Bastian, som løbende rådgiver og fører klage- og retssager om beskatning af kryptoaktiver i tæt samarbejde med vores digitale efterforsker, Christian Skettrup, hvis du er i tvivl om praksisændringerne har betydning for dig, og om du muligvis kan have penge til gode hos Skattestyrelsen.