Stadigt flere skattestraffesager i relation til medarbejderaktier, optionsprogrammer og warrants

NJORD Skat & Moms gennemgår her de overordnede regler, der gælder for beskatning af aktieløn mv. samt de strafferetlige konsekvenser af forkert eller manglende indberetning. Samtidig kommer vi ind på, hvordan du skal forholde dig, hvis du står overfor en skattestraffesag eller er tvivl om, hvorvidt din aktieløn mv. er indberettet korrekt.

Hvad er medarbejderaktier mv.? 

Medarbejderaktier, optionsprogrammer og warrants er alle alternativer til almindelig aflønning af selskabets ansatte eller bestyrelsesmedlemmer. Selvom begreberne opererer indenfor samme type aflønning i form af aktier eller købs-/tegningsrettigheder i selskabet selv, er der dog alligevel vigtige forskelle at være opmærksom på.

Købsoptioner betegner muligheden for at erhverve allerede udstedte kapitalandele i selskabet, hvorimod en warrant beskriver en tegningsret, hvor besidderen heraf kan tegne nye kapitalandele i selskabet.

For så vidt angår medarbejderaktier er der tale om en foræring eller en købsoption/tegningsret til favørkurs af kapitalandele i selskabet, som tilbydes af arbejdsgiver til medarbejderen.

Som det kan udledes af navnet, kan medarbejderaktier alene tildeles selskabets medarbejdere. I kontrast hertil står almindelige optionsprogrammer og warrants, som kan tilbydes til et bredere publikum, herunder fx. bestyrelsesmedlemmer og konsulenter.

Medarbejderaktier, optionsprogrammer og warrants bruges hyppigt af selskaber i praksis. Tildeling af medarbejderaktier, optioner og warrants til selskabets medarbejdere kan føre til, at medarbejderne opnår en ejerandel af selskabet.

Beskatning efter medarbejderaktieordningen

Medarbejderaktieordningen finder i henhold til ligningslovens § 7 P, efter aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, anvendelse på medarbejderaktier. Den medfører, at aktierne bliver beskattet som aktieindkomst fremfor personlig indkomst, hvorved beskatningen er 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og herefter 42 %.

Modtagelse af medarbejderaktier kan derved indebære en skattefordel for medarbejderen, da normal personbeskatning kan udgøre op til 56 %.

Eftersom medarbejderaktier kategoriseres som aktieindkomst, udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Det betyder, at medarbejderen ikke skal medregne værdien på retserhvervelses- eller udnyttelsestidspunktet til den skattepligtige indkomst. Dermed beskattes det modtagne vederlag i form af aktier, købs- eller tegningsretter ikke som løn.

Først ved salget af de aktier, der er udnyttet via en købs- eller tegningsoption, beskattes medarbejderen efter aktieavancelovens almindelige bestemmelser.

Der gælder dog nogle betingelser førend, at der kan ske beskatning efter medarbejderaktieordningen, og beskatningen derved kan udskydes til afhændelsestidspunktet. Følgende betingelser er gældende:

• Værdien af den tildelte ret kan som udgangspunkt højst udgøre 10 pct. af den ansattes årsløn. Dog kan værdien udgøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn, hvis adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte. Derudover kan værdien for nye, mindre virksomheder udgøre op til 50 pct. af den ansattes løn.
• Købe- eller tegningsretterne må ikke overdrages.
• Aktielønnen skal vedrøre aktier mv. i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab og må ikke udgøre en særskilt aktieklasse.
• Tildelingen skal ske som led i et ansættelsesforhold.
• Bestyrelsesmedlemmer kan ikke anvende bestemmelsen.

Beskatning af almindelige købsoptioner og warrants

Hvis der ikke er tale om medarbejderaktier efter medarbejderaktieordningen i ligningslovens § 7 P, gælder der nogle andre regler for beskatningen af aktier, købsoptioner og warrants. De følger henholdsvis af ligningslovens § 16 og § 28.

Ens for begge bestemmelser er, at aktielønnen i form af aktier, købsoptioner eller warrants bliver beskattet som almindelig lønindkomst, hvilket adskiller sig fra beskatningen efter medarbejderaktieordningen. Beskatningen kan derved udgøre op til 56 %.

Det gælder som udgangspunkt efter ligningslovens § 16, at værdien af aktier, købsoptioner eller tegningsretter medregnes til den skattepligtiges indkomst på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet vil som udgangspunkt være lig tildelingstidspunktet.

Værdien af aktien, køberetten eller tegningsretten opgøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag for en eventuel egenbetaling.

Under visse betingelser kan beskatningstidspunktet dog udskydes efter ligningslovens § 28 fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet. Dette gælder kun for købs- og tegningsretter (og ikke aflønning i form af aktier). Og samtidig er det kun, hvis købs- og tegningsretterne til aktierne udgør et vederlag som led i et ansættelsesforhold, eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt samt at modtageren opnår en form for økonomisk fordel.

Et eksempel herpå er, at købs- og tegningsretterne til aktierne har et favørelement, og at dette er større end modtagerens eventuelle egenbetaling.

Hvis købs- eller tegningsretten udnyttes, udgør værdien forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købs- eller tegningsretten med fradrag af modtagerens eventuelle egenbetaling for købs- eller tegningsretten.

Ved et eventuelt salg af købs- eller tegningsretten opgøres værdien som salgssummen fratrukket en eventuel egenbetaling for købe- eller tegningsretterne på tildelingstidspunktet. Beskatningen vil ske i henhold til den opgjorte værdi.

Hvem har indberetningspligten?

Hvis man er ansat i et dansk selskab og omfattet af et aktieprogram efter ligningslovens § 7 P eller § 28, påhviler indberetningspligten arbejdsgiver ved både tildeling og udnyttelsen af købs- og tegningsretterne.

Ved tildelingen skal selskabet alene oplyse om, at medarbejderen er blevet omfattet af et aktieprogram. Ved udnyttelsen skal selskabet blandt andet indberette identiteten på den, der har erhvervet aktien, antal af erhvervede aktier, erhvervelsestidspunkt og anskaffelsessum. Hvis aktieprogrammet er omfattet af ligningslovens § 28 og derved lønbeskatning, skal værdien tillige indberettes som B-indkomst.

Ved aktieløn omfattet af ligningslovens § 16 skal der ligeledes foretages to indberetninger. De vil dog være sammenfaldende, da beskatningen sker på tildelingstidspunktet. Arbejdsgiver skal ved aktieprogrammer omfattet af ligningslovens § 16 derfor indberette om aktiernes identitet samt værdien af aktielønnen som B-indkomst.

Når de tildelte aktier sælges, afhænger indberetningspligten af, om aktierne er handlet i et dansk depot. Hvis dette er tilfældet, modtager Skattestyrelsen indberetning om salget, og modtageren af aktielønnen skal derved ikke foretage sig noget, da oplysningerne automatisk vil fremgå i TastSelv.

Er der derimod tale om aktier, handlet i et udenlandsk depot eller på en udenlandsk handelsplatform, modtager Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke indberetning om salget. Derfor skal indehaveren af kapitalandelene selv indberette oplysninger herom.

Til trods for at arbejdsgiver har indberetningspligten ved tildeling og udnyttelse, må det dog klart anbefales, at modtageren af aktielønnen eftertjekker, at der er indberettet korrekt.

Som udgangspunkt anser Skattestyrelsen manglende eller forkert indberetning som grov uagtsomhed hos modtageren (og ikke arbejdsgiveren), hvilket kan medføre bødestraf, jf. mere herom nedenfor.

Strafferetlige konsekvenser ved forkert opgørelse – og hvordan man undgår det

Det kan for deltagere i aktieaflønningsprogram være svært at gennemskue, hvornår aktierne eller købs-/tegningsretter hertil skal medtages i den skattepligtige indkomst, og hvem skal forestå indberetningen.

Som berørt, kan arbejdsgiveren eller medarbejderens manglende eller forkerte indberetning i værste fald medføre, at medarbejderen bliver sigtet i en skattestraffesag om skatteunddragelse. Dette gør sig navnlig gældende i forbindelse med salg.

Hvorvidt en medarbejder kendes skyldig i skatteunddragelse som følge af forkert eller manglende indberetning, afhænger naturligvis af flere faktorer. Det kan være omfanget (beløbet) og af niveauet af rådgivning, der har været ydet i forbindelse med tildelingen af aktier eller købs-/tegningsretter hertil. 

Som allerede nævnt, er skattestraffesager om forkert opgørelse af indkomst i forbindelse med aktieprogrammer en stigende tendens som følge af skattemyndighedernes øgedes kontrol på området. Derfor er det som modtager af aktieløn vigtigt at være opmærksom på, hvordan programmet er struktureret.

Man kan som modtager af aktieløn på TastSelv eftertjekke indberetningen fra arbejdsgiveren under "Oplysninger om løn, honorarer, mv.". Her vil det også fremgå under hvilke regler i ligningsloven, ens aktieløn er underlagt.

Ligeledes er det som nævnt vigtigt at forholde sig til de skattemæssige konsekvenser ved afståelse af aktierne, særligt hvis afståelsen sker med gevinst. Man kan med fordel tjekke, om Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne om salget i TastSelv.

ER DU SELV OMFATTET AF ET MEDARBEJDERAKTIEPROGRAM?

Deltager du i et aktieaflønningsprogram? Og virker de skattemæssige konsekvenser af programmet uoverskuelige for dig? Eller står du allerede over for en skattesag herom? Så er du velkommen til at kontakte advokat og partner Robert Mikelsons og advokat Sebastian Breth Arnberg. De rådgiver dagligt og fører sager om blandt andet aktielønsprogrammer i NJORDs afdeling for Skat og Moms.