SKAT afklarer spørgsmål om sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningen

Det følger af § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, at hvis der stilles aktiver i virksomhedsordningen som sikkerhed for et lån uden for virksomhedsordningen – det vil sige et privat lån – skal det mindste beløb af lånets kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til den skattepligtige, som dermed bliver beskattet af beløbet. Med SKATs bindende svar kan visse dispositioner, der medfører en utilsigtet beskatning, i højere grad undgås.

I september 2014 blev virksomhedsskatteloven ændret. Ændringen medførte blandt andet, at hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles som sikkerhed for et lån uden for virksomhedsordningen, skal det mindste beløb af lånets kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til den skattepligtige med deraf følgende beskatning.

Sikkerhedsstillelse foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition er dog undtaget fra beskatning. Det samme gælder sikkerhedsstillelse, der er etableret fra den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang at sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og beløbsmæssigt ikke overstiger den oprindelige sikkerhedsstillelse.

Indtil nu har ændringen givet anledning til usikkerhed om, i hvilke situationer der sker beskatning. Ved bindende svar SKM2015.745SR har SKAT søgt at afklare disse spørgsmål.

Hvornår udløser en sikkerhedsstillelse beskatning?

Ifølge det bindende svar bliver der ikke tale om etablering af en ny sikkerhedsstillelse, som udløser beskatning, alene fordi én sikkerhedsstillelse udskiftes med en anden.

I en konkret sag ønskede virksomhedsejeren at flytte sikkerhedsstillelsen fra en indlånskonto til et nyt depot med værdipapirer købt for pengene på indlånskontoen. Dette kunne ske uden beskatning, såfremt 1) der var tale om en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, 2) udskiftningen skete inden den 31. december 2017 og 3) så længe den nye sikkerhedsstillelse ikke beløbsmæssigt kom til at overstige den oprindelige sikkerhedsstillelse.

Det var også SKATs opfattelse, at efterfølgende udsving i kursen på værdipapirerne placeret i det nye depot ikke ville udløse beskatning, idet opgørelsen af beløbet skete på det tidspunkt, hvor der blev stillet sikkerhed. Dog mente SKAT, at tilskrivning af udbytter mv. på indlånskontoen måtte anses som nye sikkerhedsstillelser, som ville blive beskattet.

SKAT gjorde det også klart, at hvis der var tale om en kassekredit med en dertil hørende trækningsret, ville der være tale om en ny sikkerhedsstillelse, såfremt kassekreditten den 10. juni 2014 var bragt ned og fra og med den 11. juni 2014 blev forøget. Dette ville også være tilfældet, selvom forøgelsen af gælden skete inden for den oprindeligt eksisterende sikkerhedsstillelse. Det har således afgørende betydning for spørgsmålet om beskatning, at en sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt ikke overstiger den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

SKAT konstaterede dog, at hvis kassekreditten efter den 10. juni 2014 blev nedbragt med eksempelvis kr. 100.000, kunne lånet efterfølgende forøges med op til kr. 100.000, uden at der ville ske beskatning.

Endelig bemærkede SKAT, at et yderligere træk på et lån ikke automatisk bevirker, at der er tale om en sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningen. Ved vurderingen lægger SKAT vægt på, om låntager ville have opnået samme kredit uafhængigt af aktiverne i virksomhedsordningen – eksempelvis at låntager kan stille særskilt betryggende sikkerhed i private aktiver for den private gæld.

Det samme gælder i den situation, hvor skatteyderen opretter en ny privat kassekredit med en trækningsret.

Skatterådet var enig i de af SKAT ovennævnte betragtninger.

Vil du læse mere?

SKATs bindende svar afklarer dermed en række tvivlsspørgsmål om, hvornår der foreligger en sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningen, som udløser beskatning.

Har du lyst til at læse mere, kan du finde SKATs bindende svar her.