Gældseftergivelse til et K/S kan udløse skattesmæk for kommanditister

Sagen kort

Et kommanditselskab optog i 2008 et banklån på 13 mio. USD til at finansiere købet af et skib. Det var kommanditselskabets formål at drive virksomhed med og eje skibet. Værdien af skibet faldt dog drastisk i de efterfølgende år, og kommanditselskabets egenkapital blev som følge deraf negativ.

Kommanditselskabet opkrævede derfor sine tre kommanditisters resthæftelse – altså resten af dét beløb, den enkelte kommanditist har forpligtet sig til at indskyde i selskabet. I 2012 blev skibet solgt til tredjemand, hvorefter banken modtog salgsprovenuet. Det var dog ikke nok til at indfri lånet fuldt ud, og kommanditselskabet stod tilbage med en restgæld til banken på ca. 5 mio. USD. Banken valgte samme år at eftergive gælden. Det var herefter skattemyndighedernes opfattelse, at kommanditisterne havde opnået en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstloven ved at få selskabets gæld eftergivet.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at de tre kommanditister ikke kunne beskattes ud over deres resthæftelse, fordi det fremgik af Den juridiske vejledning, at en eftergivelse af et kommanditselskabs gæld ikke ville medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand, hvis kommanditisten har indbetalt sin fulde hæftelse.

Uenighed i Landsretten

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelser for domstolene, hvor sagen blev henvist til landsretten. Hovedspørgsmålet for landsretten var, om eftergivelsen af kommanditselskabets gæld til banken udgjorde en kursgevinst i fremmed valuta for kommanditisterne efter kursgevinstloven. Derefter var spørgsmålet, om kommanditisterne i så fald havde krav på ikke at blive beskattet af kursgevinsten med henvisning til Den juridiske vejledning.

Én af de tre landsdommere mente, at eftergivelsen ikke udgjorde en skattepligtig kursgevinst, fordi bankens eftergivelse af kommanditselskabets restgæld var uden økonomisk værdi for kommanditister, der har indbetalt hele deres resthæftelse. Kendetegnet ved et kommanditselskab er jo, at mindst én komplementar hæfter ubegrænset, hvorimod kommanditisterne alene hæfter med deres indskud over for selskabets forpligtelser. Gældseftergivelsen, herunder bankens manglende forfølgelse af krav på tilbagebetaling af restgælden for komplementaren, udgjorde derfor ikke en gevinst for de enkelte kommanditister. 

To af de tre landsdommere i Landsretten gav dog Skatteministeriet medhold i, at kommanditisterne havde opnået en skattepligtig kursgevinst, fordi et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt – dette følger af det såkaldte transparensprincip. Beskatningen sker altså hos den enkelte kommanditist og komplementar. Kommanditisterne ankede til Højesteret.

Endelig dom i Højesteret

Højesteret slog fast, at det ikke har betydning for, om der foreligger en skattepligtig kursgevinst i fremmed valuta, at den enkelte kommanditist har indbetalt sin resthæftelse. Højesteret udtalte bl.a., at det hverken efter kursgevinstloven eller transparensprincippet var en forudsætning for beskatning af kursgevinst af kommanditselskabets gæld, at kommanditisterne opnår en kursgevinst på deres personlige gældsforpligtelse over for selskabet.

Højesteret fandt desuden, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne havde givet udtryk for i Den juridiske vejledning klart ikke var forenelig med det overordnede retsgrundlag, dvs. kursgevinstloven og transparensprincippet. Skattemyndighederne havde som følge heraf været berettigede og forpligtede til at beskatte kommanditisterne ved gældseftergivelsen. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom til skattemyndighedernes fordel.