Nyhed

Kan Bitcoins gives skattefrit som gave?

Skattestyrelsen har offentliggjort en afgørelse, hvor Skatterådet anerkender, at salg af bitcoins modtaget som gave ofte vil være skattefrie. Advokat og partner hos NJORD Law Firm Niels Gade-Jacobsen bistod skatteyderen i sagen. Han kommenterer, at afgørelsen er logisk konsekvens af de eksisterende regler for vurdering af, hvornår avancer fra salg af kryptovaluta er skattefrit eller skattepligtig.

Skatterådet har tidligere truffet afgørelse i flere sager om beskatning af bitcoins, som du kan læse mere om her. Her blev det lagt til grund, at gevinster ved salg af bitcoins som udgangspunkt er skattefrie, med mindre at de er købt i spekulation eller erhvervsmæssigt øjemed. NJORD har tidligere fået medhold i at nuancere Skattestyrelsens praksis inden for beskatning af Bitcoins, hvilket du kan læse om her.

Hvornår kan kryptovaluta betragtes som en gave?

Skattestyrelsen har nu offentliggjort en afgørelse, hvor Skatterådet bekræfter, at gevinster på bitcoins, modtaget som gave, kan være skattefrie.

Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at spørger modtog de to bitcoins i julegave af sin kæreste i 2013 og på daværende tidspunkt ikke var klar over, hvad bitcoins var, samt at overdragelsen af gaven desuden kan bevidnes af giveren samt af de familiemedlemmer, der var tilstede juleaften. På baggrund af dette lægger Skatterådet til grund, at spørger ikke har modtaget de to bitcoins i spekulationsøjemed og derfor kan afstås skattefrit.

NJORD Law Firm har siden 2013 arbejdet med at rådgive om beskatning af bitcoins og anden kryptovaluta med skatteadvokat og partner Niels Gade-Jacobsen i spidsen.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?