Mulig udstrækning af momsfritagelsen for investeringsforeninger

Generaladvokaten lægger således op til en markant bredere definition af ”investeringsforeninger”. Derudover foreslås det, at (momsfri) ”forvaltning” kan bestå af forskellige elementer − alt efter aktivklassens karakteristika − og samtidig at antallet af investorer blot skal være mere end én.

Forvaltning af investeringsforeninger er momsfritaget. Det har længe ligget fast, at fritagelsen gælder for forvaltning af institutter omfattet af UCITS-direktivet og lignende institutter. Ved EU-Domstolens dom af 13. marts 2014 i sagen ”ATP Pension Service” blev det imidlertid fastslået, at fritagelsen også gælder for forvaltning af pensionskasser. Domstolen fastslog, at tre betingelser skal være opfyldt: Pensionskassen skal finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, opsparingen skal investeres ud fra princippet om risikospredning, og investeringsrisikoen skal bæres af pensionskunderne.

I dommen blev det fastslået, at den momsfritagne forvaltning af pensionskasser omfatter oprettelse af konti og tilskrivning af indbetalte bidrag på pensionskundernes konti, hvorved rettighederne for kunderne realiseres. Herudover gælder momsfritagelsen også regnskabsmæssige ydelser og visse ydelser vedrørende kontooplysninger.

I ”Fiscale van Financien” vil EU-Domstolen få lejlighed til yderligere at definere og præcisere området for fritagelsen. Imidlertid foreligger generaladvokatens forslag til afgørelse allerede nu. Det interessante er, at generaladvokaten lægger op til en lidt overraskende udstrækning af momsfritagelsen.

Udstrækker begreberne ”investeringsforening” og ”forvaltning”

Generaladvokatens forslag til afgørelse i ”Fiscale van Financien” er meget interessant, idet generaladvokaten udstrækker begrebet ”investeringsforening” til at omfatte investering i andet end værdipapirer. Der skal blot være tale om institutter for kollektiv investering, der er underlagt særligt statsligt tilsyn og som kan konkurrere med hinanden, for at disse er momsfritaget. Generaladvokaten fastslår herefter, at et investeringsinstitut lever op til kravet om risikospredning, selv om det alene investerer i fast ejendom. Det er m.a.o. generaladvokatens opfattelse, at der sker en tilstrækkelig risikospredning, når investering fordeles på forskellige enheder.

Derudover udstrækker generaladvokaten begrebet ”forvaltning” således, at det tager hensyn til, at der kan være tale om forskellige tjenesteydelser, alt efter typen af den investeringsstrategi der forfølges. For eksempel kan den faktiske drift af en fast ejendom ifølge forslaget udgøre den “forvaltning”, som er omfattet af fritagelsen.

Kun én investor?

Endelig stilles der i forslaget til afgørelse ikke krav om, at der skal være flere end to investorer. I givet fald vil det fordre en decideret ændring af SKATs tidligere udmeldinger, der kun anerkendte ”investeringsforeninger” som institutter, som består af otte eller flere investorer, eller som har været markedsført over for en bredere kreds.