Ny ændring af godskørselsloven og buskørselsloven

Ophævelse af udlånsordningen

Ophævelse af udlånsordningen vil komme til udtryk i lov om godskørsel, § 6a, stk. 1, og lov om buskørsel, § 9, stk. 1. Bestemmelserne vil hver især fastsætte, at henholdsvis godskørsel og erhvervsmæssig personbefordring, der udføres i kraft af en udstedt tilladelse, kun må udføres af enten:

• indehaveren af tilladelsen,
• en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller
• en chauffør ansat hos en vikarvirksomhed, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Udlånsordningen vil i stedet blive erstattet af afløserordningen, hvis formål er at sikre en forbedret mulighed for at kontrollere, om aflønning af udlånte chaufførvikarer foregår i overensstemmelse med gældende danske kollektive overenskomster for chauffører.

Ud over at ophæve udlånsordningen præciserer de vedtagne ændringer, at kun ansatte chauffører er omfattet af den tilladelse, som arbejdsgivervirksomheden har modtaget. Dermed vil det pr. 15. juni 2015 ikke længere være muligt at udlåne chauffører fra f.eks. et udenlandsk datterselskab til et dansk moderselskab til kørsel i dansk indregistrerede lastbiler på dansk område. I stedet skal reglerne om chaufførvikarer anvendes.

Skærpede kontrolbeføjelser

Lovændringen vil derudover medføre skærpede kontrolbeføjelser til håndhævelse af reglerne om aflønning af chauffører og chaufførvikarer. I den forbindelse vil vurderingen af en tilbagekaldelse af en tilladelse blive flyttet fra strafferetsplejelovens processer til den borgerlige retsplejes procesformer.

Derved vil det ikke længere være et krav, at en vognmandsvirksomhed eller en chaufførvikarvirksomhed enten har accepteret en bøde for overtrædelsen eller er blevet dømt ved domstolene. Tilladelsen til godskørsel eller erhvervsmæssig udleje af chauffører vil med andre ord kunne blive administrativt inddraget uden forudgående dom eller bøde.

Den ramte virksomhed vil dog herefter have mulighed for at anfægte tilbagekaldelsen ved en domstolsprøvelse, men virksomheden vil ikke kunne genopnå tilladelsen, før domstolen har truffet afgørelse i sagen om tilbagekaldelsens gyldighed.

Overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter

I forlængelse af stramningerne på godskørselsområdet fremgår det af et endnu ikke vedtaget ændringsforslag fremsat den 29. april 2015, at der ved kollektive overenskomster i godskørselsloven og buskørselsloven skal forstås de kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Dermed forventes muligheden for, at vognmænd kan tegne overenskomst med mindre fagforeninger, at blive afskåret. Dette er i tråd med regeringens ønske om at undgå den situation, som Højesteret netop godkendte i en dom fra februar 2015 (U.2015.1509H), hvor Højesteret fandt, at en vognmand ved at følge NOTRA- og KRIFA-overenskomsterne for provisionslønnede chauffører havde opfyldt lovkravet om kollektive overenskomster. I den forbindelse havde Højesteret udtalt, at bestemmelserne om kollektive overenskomster måtte forstås således, at indehaveren af en tilladelse opfylder betingelserne, såfremt denne følger bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår i en af de kollektive overenskomster på området.

Det er endnu uvist, hvad der kan anses for en overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Men når det er defineret, vil Trafikstyrelsen på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke overenskomster der anerkendes.

Indtil videre gælder det dog, at reglerne om aflønning efter de danske kollektive overenskomster skal overholdes af chaufførvikarvirksomheder fra andre EU-lande end Danmark, såfremt chaufførvikaren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køretøj.

NJORD holder øje med udviklingen på dette område.