EU-Kommissionens afgørelse om statsstøtte til PostNord underkendt af EU-Domstolen – Men hvad betyder det egentlig?
Tilbage i 2018 afsagde EU-Kommissionen en afgørelse* vedrørende statsstøtte i forbindelse med Danmarks kompensation til PostNord for opfyldelse af postbefordringspligten. Dengang lød der et ja fra EU til at den danske statsstøtte var lovlig, men nu har EU-Domstolen i en ny dom annulleret Kommissionens daværende godkendelse. EU-Kommissionens afgørelse annulleres på to af de fem punkter der fremgår af stævningen. Det drejer sig om et kapitalindskud i 2017 på ca. en milliard danske kroner og en årelang momsfritagelse.
* C(2018) 3169 final vedrørende statsstøtte SA.47707 (2018/N)
Sagens genstand
Sagen er anlagt af ITD, brancheorganisationen for den danske vejgodstransport og Danske Fragtmænd. De gjorde i stævningen gældende, at EU-Kommissionen ikke havde indledt den nødvendige formelle undersøgelsesprocedure, der kræves i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde).
ITD og Danske Fragtmænd påpegede helt konkret, at (i) kompensationen for postbefordringspligten ikke er forenelig med det indre marked, (ii) statsgarantierne udgør ikke eksisterende støtte, (iii) momsfritagelsen kan tilregnes [Danmark], (iv) fejlallokeringen af omkostninger involverer en overførsel af statsmidler og kan tilregnes [Danmark], og (v) kapitalindsprøjtningen i 2017 kan tilregnes [Danmark] og giver Post Danmark en økonomisk fordel.
Statsstøtte
Tilbage i 2018 afsagde EU-Kommissionen en afgørelse, der konstaterede, at der ikke var tale om ulovlig statsstøtte, og det er denne afgørelse, der nu er blevet annulleret af EU-Domstolen. Selvom EU-Domstolen har annulleret Kommissionens afgørelse, for så vidt angår spørgsmålet om statsstøtte (dvs. navnlig spørgsmålet om kapitalindskuddet på ca. en milliard kroner og den årelange momsfritagelse), så har Domstolen ikke taget stilling til selve lovligheden heraf.
Kapitaltilførslen i 2017
EU-Domstolen fastslog, at Kommissionen i relation til kapitaltilførslen i 2017 ikke havde foretaget en fuldstændig og tilstrækkelig undersøgelse af, om denne kunne tilregnes den danske (og svenske) stat.
I vurderingen af om Kommissionen havde foretaget den fornødne undersøgelse af kapitaltilførslen tog Domstolen også stilling til, om Kommissionen havde iagttaget kriteriet om ”den private investor i en markedsøkonomi”. Dette kriterium indebærer i denne sammenhæng spørgsmålet om, hvorvidt kapitaltilførslen ville svare til en rationel privat investors adfærd. Mere konkret ville det i nærværende sag dreje sig om, hvorvidt en rationel privat investor ville have foretage en lignende kapitaltilførsel for at undgå Post Danmarks konkurs tilbage i 2017. Domstolen fandt frem til, at Kommissionen ikke havde foretage en tilstrækkelig og fuldstændig undersøgelse af dette, og dermed ikke en tilstrækkelig undersøgelse af kapitaltilførslens lovlighed.
Spørgsmålet om momsfritagelse
Kommissionen gjorde gældende, at den momsfritagelse som PostNord modtog som følge af postbefordringspligten fulgte direkte af momsdirektivet, og således ikke kunne henregnes til Danmark, men derimod direktivet. Danske Fragtmænd og ITD henviste imidlertid til en dansk administrativ praksis, der blev indført tilbage i 2017, hvilken begunstigede PostNord, og påpegede at denne administrative praksis kunne tilregnes den danske stat.
EU-Domstolen fastslog i den forbindelse at Kommissionen ikke i fuldstændig og tilstrækkelig grad havde undersøgt, om den øgede efterspørgsel som PostNord indirekte modtog i medfør af momsfritagelsen, kunne tilregnes den danske stat.
Njord Law Firms kommentarer
Dommen kan få alvorlige konsekvenser for PostNord, hvis det antages, at selskabet har modtaget ulovlig statsstøtte. Selskabet vil da i givet fald skulle tilbagebetale kapitalindskuddet på en milliard kroner med strafrente tilbage fra 2017. Ligeledes gør det sig gældende for så vidt angår spørgsmålet om momsfritagelse, som ITD og Danske Fragtmænd også fik medhold i.
Det bliver interessant at følge om en genbehandling af problemstillingen angående statsstøtte vil resultere i endnu en godkendelse af Kommissionen, eller om udfaldet bliver anderledes. Når man læser dommens præmisser, hvad angår spørgsmålet om kapitalindskuddet fra 2017 og momsfritagelsen, så fremstår dette tvivlsomt. Dommen lægger således op til en vanskelig genbehandling for EU-Kommissionen, der altså nu på ny skal tage stilling til, hvorvidt de omhandlede ordninger udgør statsstøtte eller ej.
Brug for rådgivning?
NJORD er specialister indenfor sø- og transportret. Du er velkommen til at kontakte vores advokater, hvis du vil vide mere om dommen, samt generelt om statsstøtte eller anden transportjura.