Lufthavn blev anset som medkontrahent men blev frifundet for krav om erstatning grundet forældelse efter NSAB 2015

Sagens omstændigheder

Et dansk selskab der beskæftiger sig med fremstilling af kontormaskiner- og udstyr, indgik i 2018 en aftale med et japansk selskab om levering af 6 såkaldte ”styreruller” til en trykkerimaskine. Købesummen udgjorde kr. 285.410, og skulle ske på CIP-vilkår. Den danske eksportør af styrerullerne indgik herefter aftale med en speditør om dør-til-dør levering af godset fra Danmark til Japan. Aftalen mellem sælgeren og speditøren baserede sig på NSAB 2015.

Speditøren tog kontakt til en dansk lufthavnsvirksomhed, der påtog sig håndteringen af godset i lufthavnen. I forbindelse med en sikkerhedskontrol, der blev foretaget af lufthavnsvirksomheden i lufthavnen – hvorved der blev boret ind i den kasse som én af rullerne skulle transporteres i – blev rullen beskadiget. Den danske sælger fik efterfølgende udbetalt erstatning af sin vareforsikring, der herefter indtrådte i sælgerens krav, og anlagde sag mod lufthavnsvirksomheden om betaling af kr. 42.325.

Vareforsikringen gjorde i sagen gældende, at der var tale om et erstatningskrav uden for kontrakt forårsaget af lufthavnsvirksomhedens medarbejderes grove uagtsomhed. Med andre ord pegede vareforsikringen altså på, at den foretagne sikkerhedskontrol ikke var omfattet af NSAB 2015, og at lufthavnsvirksomheden ikke kunne begrænse sit ansvar qua medarbejderens grove uagtsomhed. Ligeledes gjorde vareforsikringen gældende, at der ikke var tale om forældelse, da kravet skulle anses for at være et krav uden for kontrakt.

Lufthavnsvirksomheden gjorde på den anden side gældende, at sikkerhedskontrollen udgjorde en ydelse omfattet af kontrakten, og henviste i den forbindelse til en faktura. Af fakturaen fremgik det, at lufthavnsvirksomheden havde faktureret speditøren for bl.a. ”security check fee”. Lufthavnsvirksomheden mente derfor at ydelsen var leveret i henhold til NSAB 2015, hvorfor kravet måtte være forældet efter NSAB 2015 § 28, stk. 1, idet sagen var anlagt mere end ét år fra godset var blevet leveret.

Sø- og Handelsrettens dom

Retten fandt at erstatningskravet var omfattet af NSAB 2015, og at kravet var forældet efter NSAB 2015 § 28, stk. 1. Lufthavnsvirksomheden blev derfor frifundet.

Lufthavnsvirksomheden blev anset som medkontrahent, idet retten fandt, at den udførte sikkerhedskontrol var en del af aftalen med speditøren angående håndtering af godset. § 6, stk. 2 i NSAB 2015 kunne ikke føre til et andet resultat.

NJORD Law Firms bemærkninger

I dommen konkluderer retten at forældelsesfristen på ét år for krav i henhold til NSAB 2015 også gælder ved skade forvoldt ved grov uagtsomhed. Retten mente nemlig, at der ikke var grundlag for at antage, at § 6, stk. 2 kunne udelukke anvendelse af forældelsesreglen i § 28. Forældelsesfristen på ét år efter NSAB 2015 gælder derfor – i modsætning til forældelsesreglen i CMR-lovens § 41 – også ved grov uagtsomhed i tilfælde af skade på godset. Efter CMR-lovens § 41 er forældelsesfristen i tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed nemlig som udgangspunkt tre år.

I dommen konkluderede retten endvidere, at lufthavnsvirksomheden var medkontrahent under henvisning til, at den udstedte faktura til speditøren bl.a. indebar omkostninger til sikkerhedskontrollen. Krav, der udspringer af tilfælde, hvor der eksempelvis skal udføres en kommerciel ydelse, som bliver foretaget i henhold til offentligretlige regler, er således omfattet af NSAB 2015, jf. § 3 b, stk. 2.