Loven
Loven kommer til at udskille fondsmæglerselskaber samt de regler, der gælder ved ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter, fra lov om finansiel virksomhed. Dermed bliver fondsmæglerselskaber reguleret af en særskilt lov – og altså det modsatte af, hvad ambitionen var, da man samlede alle finansielle virksomheder i den samme finansielle virksomhedslov.
Baggrund
Den 27. november 2019 offentliggjorde Europa-Parlamentet og Rådet et nyt direktiv om tilsyn med investeringsselskaber. Baggrunden for direktivet er, at de eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning nr. 575/2013* (”CRR”) og direktiv 2013/36/EU** (”CRD”) i vid udstrækning er baseret på de internationale reguleringsmæssige standarder, som gælder for store bankkoncerner, og derfor kun tager delvist højde for de specifikke risici, der er forbundet med investeringsselskaber.
Mange af de krav der udspringer af de eksisterende tilsynsordninger, er udformet med henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende krav er dermed ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som investeringsselskaber kan have. Der har derfor været et behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber.
På den baggrund er det nye IFD-direktiv blevet født. IFD-direktivet har til formål at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre, at investeringsselskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i EU, kan fungere på et robust finansielt grundlag og ledes på en forsvarlig måde.
Medlemsstaterne er forpligtet til at vedtage og offentliggøre de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet ganske snart - senest den 26. juni 2021.
I Danmark foreslår Finanstilsynet med det nye lovforslag at implementere dele af direktivet, hvorved fondsmæglerselskaber adskilles fra andre finansielle enheder, herunder navnlig kreditinstitutter, og dermed reguleres i en selvstændig lov. Man piller med andre ord fondsmæglerselskaber ud af lov om finansiel virksomhed, som er den store samlelov for finansielle virksomheder. På den måde efterleves de hensyn og intentioner, som følger med IFD-direktivet. Ændringen vil alt andet lige indebære en mere virksomhedsspecifik lovgivning, som har været efterspurgt hos investeringsselskaberne. Med andre ord vil man fremadrettet se en mere klarere lovramme uden at støde på reglerne, som primært har været rettet mod pengeinstitutter, men som alligevel fandt anvendelse på investeringsselskaber.
Lovforslagets hovedpunkter
Forslaget har for det første til formål at udskille fondsmæglerselskaber samt de regler, der gælder ved ydelsen og udførelsen af investeringsservice og –aktiviteter fra lov om finansiel virksomhed til en særskilt lov.
De regler som fondsmæglerselskaber har været reguleret af i lov om finansiel virksomhed, videreføres naturligt nok i den foreslåede lov med de ændringer, der følger af implementeringen af IFD med det formål at forøge klarheden og overblikket over reguleringen..
Dermed vil andre værdipapirhandlere end fondsmæglerselskaber, eksempelvis pengeinstitutter fortsat være reguleret i deres respektive sektorlove. På den måde adskilles de berørte finansielle aktører, som har meget forskellige risikoprofiler, hvorved der tilstræbes en mere effektiv og klar tilsynsramme for fondsmæglerselskaber.
Det skal holdes for øje, at reglerne om ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter for andre værdipapirhandlere, herunder pengeinstitutter vil fremgå af den foreslåede nye lov. De omhandlede regler videreføres uden materielle ændringer, f.eks. reglerne for tredjepartsbetalinger i forbindelse med levering af uafhængig investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje. Disse regler fremgår af den nye lov for alle parter – et væsentligt bidrag til at loven ikke fører til et utilsigtet skred i ambitionen om ”level playing field” for finansielle tjenesteydelser, uanset hvilken virksomhed, der tilbyder dem.
Forslaget viderefører desuden de nationale særregler om finansiel stabilitet, der gælder for fondsmæglerselskaber og andre virksomhedstyper underlagt den finansielle regulering. Dette område centrerer sig bl.a. om aflønningsreglerne for den finansielle sektor samt regler, der skal understøtte en forsvarlig ledelse af fondsmæglerselskaber og adressere interessekonflikter som også vil fremgå af den nye lov.
* Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
