Lovforslag om ændring af Retsplejeloven og Tv-overvågningsloven

Lovforslaget er særligt interessant, idet det følger af Databeskyttelseslovens § 2, stk. 4, at Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven finder anvendelse på enhver form for behandling af persondata i forbindelse med tv-overvågning.

Politiets adgang til overtagelse af tv-overvågning

Med lovforslagets § 1, nr. 2 foreslås indsættelse af § 791 e i Retsplejeloven. Bestemmelsen skal give politiet mulighed for, fra andre myndigheder eller private, at overtage tv-overvågning i et område, ”hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der begås en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.”. Overtagelsen kan ifølge lovforslaget ske efter indhentelse af retskendelse, men i visse presserende situationer også uden. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre politiets, herunder PET’s, arbejde med blandt andet afværgelse af særligt alvorlige forbrydelser såsom terror, nemmere.

Præcisering af rammerne for privates tv-overvågning

Ifølge lovforslagets bemærkninger opleves det ofte i praksis, at både private og håndhævende myndigheder har vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt en given tv-overvågning er i strid med Tv-overvågningsloven. Derfor er der foreslået visse præciseringer af den nugældende lov, herunder blandt andet af begreber som ”indgange” og ”facader”, som således er yderligere specificeret i lovforslaget.

Udvidelse af privates adgang til tv-overvågning

Justitsministeren foreslår med lovforslagets § 2, nr. 2, at den nuværende Tv-overvågningslovs § 2, stk. 1 udvides til også at omfatte engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer. Ifølge lovforslaget vil disse virksomheder således lovligt kunne foretage tv-overvågning af egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.

Desuden foreslår Justitsministeren i lovforslagets § 2, nr. 6, at private i særlige tilfælde, efter ansøgning, kan få tilladelse af politiet til at tv-overvåge i et nærmere bestemt omfang, såfremt det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Denne foreslåede udvidelse har sin baggrund i et generelt ønske om at styrke samfundets beredskab mod mere alvorlige sikkerhedstrusler.

Udvidelse af privates adgang til at opbevare optagelser

Efter den nuværende Tv-overvågningslovs § 4 c, stk. 4 skal billed- og lydoptagelser med persondata, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, slettes senest 30 dage efter, at de er optaget. Ifølge stk. 5 i samme bestemmelse kan optagelser dog opbevares i et længere tidsrum end 30 dage, hvis det er nødvendigt af hensyn til behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestemmelsens stk. 2.

Med lovforslagets § 2, nr. 9 er der foreslået en udvidelse af Tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5 således, at de omtalte optagelser endvidere kan opbevares i et længere tidsrum end de 30 dage efter stk. 4, hvis det er nødvendigt at hensyn til ”en indgivet anmeldelse om et strafbart forhold”. Ifølge lovforslagets bemærkninger sigtes der navnlig til de situationer, hvor et formodet strafbart forhold er dokumenteret ved optagelserne, og hvor forholdet er anmeldt til politiet, men hvor det ikke, inden for fristen efter stk. 4 på 30 dage, har været muligt at overdrage optagelserne til politiet.

Det vil altså, hvis lovforslaget gennemføres, blive muligt at opbevare sådanne optagelser i et tidsrum, hvis længde ikke kendes på forhånd. Ud fra en persondataretlig synsvinkel er dette interessant, når de ellers stringente regler og procedurer for sletning af persondata, som følge af Persondataforordningen, tages i betragtning.