FORMÅLET MED ÆNDRINGSFORORDNINGEN
Ændringsforordningen har til formål at foretage justeringer i eksisterende retsakter som følge af indførslen af ESG Disclosureforordningen (”SFDR”)[1], der fastsætter overordnede oplysningsforpligtelser om bæredygtighed (”ESG”) i den finansielle sektor. En af de eksisterende retsakter, det har været nødvendigt at justere i som følge af SFDR, er Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (”den delegerede MiFID II- forordning”), der bl.a. stiller en række organisatoriske krav for selskaber underlagt MiFID II (f.eks. fondsmæglerselskaber), herunder tillige krav til know-your-costumer (”KYC-krav”).
Ændringsforordningen medfører, at bæredygtighedskriterier (”ESG-kriterier”) indføres bl.a. i de gældende KYC-krav, så investeringsselskaber er forpligtet til at tage ESG i betragtning i know-your-costumer-processen (”KYC-processen”), herunder ved egnethedsvurderingen. I det følgende gøres der rede for, hvordan ESG-kriterierne iht. ændringsforordningen skal inddrages i KYC-processen.
Ud over ændringer til KYC-processen indeholder ændringsforordningen en række justeringer i investeringsselskabernes oplysningsforpligtelser over for en kunde (herunder dem, der leverer investeringsrådgivning). Disse skal fremover, hvor det er relevant, og i tillæg til de allerede kendte oplysninger, inkludere en beskrivelse af de bæredygtighedsfaktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med udvælgelsen af finansielle instrumenter. Herudover indebærer ændringsforordningen en justering i bestemmelsen vedr. identifikation og håndtering af interessekonflikter, hvorefter investeringsselskaber fremover vil skulle identificere og forholde sig til konflikter, der kan skade en kundes bæredygtighedspræferencer.
[1] NJORDs team for bank & finans har tidligere udgivet to nyheder vedr. SFDR, som gennemgår forordningen på et overordnet niveau og beskriver de krav, som forordningen stiller til aktørerne: Nyhed 1 og Nyhed 2.
INTRODUKTION TIL KYC-PROCESSEN
KYC-kravene i MiFID II indebærer, at investeringsselskaber skal foretage en samlet vurdering af, om en transaktion er egnet til eller er hensigtsmæssig for en kunde i forhold til kundens investeringsprofil. KYC-processen kan inddeles i følgende fire faser:
- Fase 1: Valg af investeringsservice (skønsmæssig porteføljepleje, investeringsrådgivning, execution-only)
- Fase 2: Fastlæggelse af kundens investeringsprofil
- Fase 3: Egnethedsvurdering og særlige oplysningsregler
- Fase 4: Fastlæggelse af kundens investeringsramme
I det følgende gennemgås, hvordan ESG-kriterierne inkorporeres i ovenstående faser, idet det lægges til grund, at der er tale om levering af skønsmæssig porteføljepleje eller investeringsrådgivning.
esg-kriterierne i kyc-processen
Ad. fase 2. Fastlæggelse af kundens investeringsprofil inkl. præferencer i forhold til ESG
I denne fase skal investeringsselskaber fastlægge kundens investeringsformål, finansielle situation, kendskab og erfaring med finansielle transaktioner, som samlet udgør kundens investeringsprofil. Som noget nyt skal investeringsselskabet tillige spørge ind til kundens bæredygtighedspræferencer, herunder:
Kundens præferencer ift. de tre grønne MiFID II-instrumenttyper (jf. nedenfor)
Kundens indbyrdes prioritering af ”E”-, ”S”- og ”G”-faktorerne
Kundens prioritering af ESG overfor finansielle investeringsmål (afkast, risiko, omkostninger, m.v.).
De tre grønne MiFID II-instrumenttyper
Efter MiFID II-regimet findes tre instrumenttyper, der fremmer bæredygtighed (ESG):
- Finansielle instrumenter, der investerer i ”miljømæssigt bæredygtige aktiviteter”, som defineret ved taksonomiforordningens[2] artikel 3: Disse finansielle instrumenter bidrager væsentligt til at nå et eller flere af de seks miljømål i taksonomiforordningens artikel 9, herunder at modvirke klimaændringer, fremme bæredygtig anvendelse af naturressourcer og beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer. Dette finansielle instrument opfylder ”E”-faktoren.
- Finansielle instrumenter, der udgør ”bæredygtige investeringer”, som defineret ved SFDRs artikel 2, stk. 17: Disse finansielle instrumenter omfatter investeringer, som bidrager til et miljømæssigt mål som ressourceeffektivitet ved anvendelse af vedvarende energi, indvirkning på biodiversiteten m.fl. eller investeringer, der bidrager til sociale mål som at bekæmpe ulighed, fremme social samhørighed, social integration m.fl. De virksomheder, der investeres i ved dette finansielle instrument, skal følge god ledelsespraksis, navnlig med hensyn til solide ledelsesstrukturer, arbejdstagerforhold, aflønning af personale og overholdelse af skatteregler. Dette finansielle instrument opfylder således ”E”- og ”G”-faktorerne eller ”S”- og ”G”-faktorerne.
- Finansielle instrumenter, der tager de væsentligste negative indvirkninger på ”bæredygtighedsfaktorer”, som defineret ved SFDRs artikel 2, stk. 24, i betragtning: Disse finansielle instrumenter bidrager til miljømæssig, sociale og ledelsesmæssige mål og opfylder således ”E”-, ”S”- og ”G”-faktorerne. I dette finansielle instrument er det kunden selv, der bestemmer de kvalitative eller kvantitative elementer, der skal anvendes i målingen af ESG-kriterierne.
[2] Europa og Parlamentets Forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088
Ad. fase 3. Egnethedsvurderingen
I tillæg til det hidtil kendte krav om udførelse af egnethedsvurdering, dvs. hvor investeringsselskaber vurderer kundens egnethed ift. en transaktion samt den leverede investeringsservice, skal investeringsselskaber fra og med den 2. august inddrage ESG-kriterierne (i) bæredygtighedspræference og (ii) bæredygtighedsrisici i egnethedsvurderingen (markeret med grøn nedenfor). Disse gælder i tillæg til de gældende finansielle kriterier.
- Investeringsformål: Opfylder transaktionen kundens investeringsformål og kundens ESG-præferencer, hvorved forstås kundens valg af en af tre grønne MiFID II-instrumenttyper
- Finansielle situation: Er kunden i stand til finansielt at bære de med transaktionen forbundne investeringsrisici, der er i overensstemmelse med kundens investeringsformål og kundens ESG-præferencer, inkl. ESG-risici, hvorved forstås den risiko der er for, at en begivenhed eller omstændighed, der opstår, kan have faktisk eller potentiel negativ indvirkning på værdien af en investering
- Kendskab og erfaring: Har kunden det nødvendige kendskab og erfaring til at kunne forstå de finansielle risici og ESG-risiciene ved transaktionen.
Ad. fase 4. Fastlæggelse af kundens investeringsramme
Investeringsselskaber, der leverer skønsmæssig porteføljepleje, skal iht. MiFID II, herunder den delegerede MiFID II- forordning, fastsætte de typer finansielle instrumenter, der kan indgå i kundeporteføljen, og de typer transaktioner der kan gennemføres i sådanne instrumenter, herunder eventuelle begrænsninger. I det omfang, at en kunde tilvælger en eller flere af de tre grønne MiFID II-instrumenttyper, skal investeringsselskabet fremadrettet fastlægge investeringsrammerne for disse, dvs. fastlægge en minimumsandel i procent for den andel af kundens portefølje, der skal placeres i hver af de tre grønne MiFID II-instrumenttyper.
Hvis du vil vide mere om ændringsforordningen, og hvordan du kan implementere ESG-kravene i din KYC-proces, når ændringsforordningen træder i kraft den 2. august 2022, står NJORDs team for bank og finans klar til at hjælpe dig.
