Hvorfor er det problematisk?
Problemet består konkret i, at UCITS er et tilsynsbelagt finansielt instrument, som udspringer af en fælles europæisk regulering (UCITS-direktivet[2]) og ikke findes andre steder i verden. Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale i slutningen af oktober, vil dette betyde, at UCITS der er hjemmehørende i Storbritannien og godkendt af den britiske tilsynsmyndighed FCA, kommer til at miste sin status som UCITS i henhold til UCITS-direktivet. Derfor vil britiske UCITS miste retten til at tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark (det såkaldte europæiske pas).
Finanstilsynet har ikke specifikt taget stilling til, hvad der kommer til at ske med britiske UCITS efter ”no-deal Brexit”, og hvordan de i givet fald skal tage højde for visse særlige foranstaltninger i den forbindelse. Finanstilsynet har udelukkende adresseret den problematik, der vedrører britiske finansielle virksomheders aktivitet i Danmark. Dvs. virksomheder, som tilbyder investeringsaktiviteter og services omfattet af lov om finansiel virksomhed[3] – altså tjenesteydelser relateret til værdipapirhandel.
Til sammenligning har tilsynet i Luxembourg ”CSSF” udarbejdet et regime for kollektive investeringsordninger, som rammes af ”no-deal Brexit”, herunder britiske UCITS. Sådanne ordninger har mulighed for at søge om at deltage i en overgangsordning på 12-måneder efter ”no-deal Brexit”. Disse opfordres til at indsende et komplet ”Brexit notifikationsskema”, udarbejdet af CSSF specielt til dette formål. De UCITS der har valgt at benytte sig af denne ordning, vil kunne fortsætte med at distribuere uændret i den nævnte periode i tilfælde af en ”no-deal Brexit”.
Hvad betyder det?
Den manglende klarhed om fremtiden i relation til britiske UCITS i Danmark eller udformning af en særlig overgangsordning kan betyde, at UCITS – og deres udpegede distributører – som på nuværende tidspunkt markedsfører sine andele i Danmark, vil være nødsaget til at ophøre markedsføringen i Danmark.
De britiske UCITS vil efter et ”no-deal Brexit”, anses som alternative investeringsfonde (”AIF”) fra et tredjeland. Den nuværende AIF-regulering tillader markedsføringen af investeringsfonde fra tredjelande, forudsat at der er ansøgt og givet tilladelse til markedsføring hos Finanstilsynet. Denne proces er noget anderledes og mere krævende end processen under det europæiske pas.
Danske virksomheder, der samarbejder eller yder services til sådanne britiske UCITS, f.eks. i form at lokalt repræsentantskab eller distribution (herunder unit-link platforme), skal være opmærksomme på problematikken, og i nødvendigt omfang tage højde herfor i deres kontraktuelle relationer.
[1]Datoen fastsat til at finde sted den 31. oktober 2019
[2]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
[3]https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Nyhedscenter/2019/Brexit_opmerkso…
