Ansættelseskontrakter

Når man ansætter nye medarbejdere, er det vigtigt som arbejdsgiver at sikre, at kontrakten afspejler vilkårene for den pågældende ansættelse, uanset om det er en ansættelseskontrakt eller en direktørkontrakt.

I Danmark er der omfattende krav til ansættelseskontrakter for medarbejdere, og det er derfor vigtigt, at man som arbejdsgiver sikrer, at ansættelseskontrakten både er opdateret og i overensstemmelse med lovgivningen.

Udover at der gælder en række lovkrav til ansættelseskontrakter, er kontrakten også hjørnestenen i dit samarbejde med medarbejderen, og det er derfor vigtigt, at ansættelseskontrakten afspejler både dine forventninger til medarbejderen og de vilkår, der tilbydes til medarbejderen.

Hos NJORD rådgiver vi virksomheder om ansættelseskontrakter. Vi tager os tid til at forstå din virksomheds behov og kan hjælpe med at skræddersy en ansættelseskontrakt, der passer til netop din virksomhed. Vores team af advokater står desuden til rådighed for at gennemgå eksisterende kontrakter med henblik på at optimere dem og sikre, at de er opdaterede i forhold til de lovgivningsmæssige krav, der stilles til ansættelsesbeviser. Vi bistår også gerne i konkrete sager, hvor der er opstået tvivl om, hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten, eller om kontrakten overholder ansættelsesbevisloven.

Direktørkontrakter

Direktørkontrakter er kendetegnet ved en høj grad af aftalefrihed. Aftalen er derfor vigtig både for at definere direktørens ansvar og beføjelser, samt de vilkår, der gælder for direktøren, herunder i forhold til opsigelsesvarsel, ferie, konkurrence- og kundeklausul, aflønning, bonus, pension, da dette ikke er reguleret i lovgivningen. 

Hos NJORD rådgiver vi om alle aspekter af direktørkontrakten fra forhandlingen af de enkelte vilkår til udarbejdelse af direktørkontrakten eller en incitamentsordning, der skal gælde for direktøren. Vi bistår også gerne i forbindelse med fortolkning af direktørkontrakterne eller i konkrete sager om f.eks. advarsler, opsigelse, indgåelse af fratrædelsesaftaler, bortvisning eller lignende.

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?