Personalegoder og bruttolønsordninger

KONTAKT NJORDS SKATTEADVOKATER
E-mail: kab@njordlaw.com

Virksomheder kan vælge at gøre brug af såkaldte bruttolønsordninger - og så betegnet lønomlægningsordninger. Herefter kan virksomhederne give sine medarbejdere goder i stedet for almindelig løn, hvilket kan være en skattemæssig fordel for medarbejderen, der ikke først skal betale skat af sin løn, og derefter selv købe godet. Denne model kræver dog, at en række betingelser er opfyldt.  

Hos NJORD Law Firm har vi stor erfaring med de skattemæssige implikationer af personalegoder samt vurderingen af bruttolønsordninger og den deraf følgende skattemæssige behandling. Bliv klogere her, eller kontakt vores afdeling Skat & Moms, hvis du har konkrete spørgsmål.

GENERELT OM PERSONALEGODER

Personalegoder er karakteriseret ved at være et gode i en anden form end penge, som en arbejdsgiver giver til sin medarbejder som en del af ansættelsesforholdet. Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen, så medarbejderen kan udføre arbejdet, betegnes ikke som personalegoder.  Det kunne fx være arbejdscomputer, herunder tilbehør som computerskærm med videre.

Generelt behandles personalegoder, som virksomheden stiller til rådighed for medarbejderen, skattemæssigt som løn. Det betyder, at markedsværdien af et personalegode betragtes som skattepligtig indkomst for medarbejderen. Der gælder dog visse undtagelser for personalegoder, der ikke overstiger visse tærskelværdier og personalegoder af ubetydelig værdi, som du kan læse mere om nedenfor.
 

Tærskelværdi for personalegoder med direkte sammenhæng med arbejdet

Der gælder en årlig bagatelgrænse for personalegoder, der har en direkte sammenhæng til arbejdet, som medfører, at medarbejderen ikke beskattes af personalegoder, så længe bagatelgrænsen ikke overskrides.

Bagatelgrænsen beregnes som en samlet værdi af alle personalegoder, som medarbejderen har modtaget i løbet af et kalenderår. For 2024 er bagatelgrænsen på 7.000 kr. – overskrides beløbet beskattes medarbejderen af hele den samlede værdi.

Personalegoder med en direkte sammenhæng til arbejdet er fx:

• Mad og drikke i forbindelse med overarbejde
• Vaccination af medarbejdere
• Frikort til erhvervsmæssig offentlig transport, men som også kan anvendes til anden privat transport end mellem hjem og arbejde, fx zonekort, pendlerkort med videre
   

Nogle personalegoder indgår ikke i opgørelsen af bagatelgrænsen. Det gælder fx, hvis din arbejdsplads betaler:

• Din bil
• Telefon
• Bolig
   

Tærskelværdi for personalegoder uden sammenhæng med arbejdet

For personalegoder, der ikke har en direkte sammenhæng til medarbejderens arbejde, gælder en anden tærskelværdi. En virksomhed har mulighed for – skattefrit for medarbejderen – at forsyne medarbejderen med personalegoder, der ikke har en direkte sammenhæng med arbejdet, hvis markedsværdien ikke overstiger 1.300 kr. pr. år (2024).

Beløbet dækker mindre gaver som blomster, vin og chokolade, samt deltagergebyrer til medarbejderen for at deltage i sportsbegivenheder og så videre.

Der gælder desuden specielle regler for julegaver.  De indgår som udgangspunkt i opgørelsen af bagatelgrænsen på 1.300 kr. (2024) for personalegoder uden sammenhæng med arbejdet. Julegaven bliver dog ikke beskattet, når den højest koster 900 kr. (2024).

Med udgangspunkt i indkomståret 2024, hvor bagatelgrænsen på 1.300 kr., kan det illustreres på følgende måde:

Resultat: Beløbsgrænsen på 1.300 kr. er overskredet, og medarbejderen beskattes af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb, det vil sige det fulde beløb på 1.400 kr. Den specielle regel for julegaver medfører dog, at julegaven ikke skal beskattes, så længe værdien af julegaven maksimalt udgør 900 kr. Medarbejderen skal således alene beskattes af beløbet, der vedrører mindre gaver med videre, hvilket vil sige 500 kr.

Resultat: Beløbsgrænsen på 1.300 kr. er overskredet, og medarbejderen beskattes af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb, det vil sige det fulde beløb på 1.500 kr. Eftersom maksimumbeløbet for skattefrie julegaver på 900 kr. er overskredet, bliver julegaven også skattepligtig. Medarbejderen skal således beskattes af det fulde beløb på 1.500 kr.
 

Personalegoder uden væsentlig økonomisk værdi

Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje er som udgangspunkt ikke skattepligtige for medarbejderen De indgår derfor ikke i opgørelsen af de to tærskelværdier, der er gennemgået ovenfor.

Det er et krav at følgende tre betingelser er opfyldt, før personalegodet kan karakteriseres som skattefrit for medarbejderen:

• Uden væsentlig økonomisk værdi à Der gælder ikke en fastsat beløbsgrænse, men det må bero på en konkret vurdering.
• Godet er kun tilgængeligt på arbejdspladsen à Fx fri afbenyttelse af the/kaffe på arbejdspladsen, motionsfaciliteter på arbejdspladsen med videre.
• Led i almindelig personalepleje à Krav om at det stilles til rådighed for alle medarbejdere, og at man ikke umiddelbart kan henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
   

GENERELT OM BRUTTOLØNSORDNINGER

Bruttolønsordninger beskriver den situation, hvor arbejdsgiver og medarbejder indgår en aftale om, at medarbejderen modtager goder fra arbejdsgiveren som en del af sin løn, hvilket indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. På den måde vil værdien af et gode ikke indgå i det kontante løngrundlag.

Rent skattemæssigt kan medarbejderens beskatningsgrundlag formindskes og en skattemæssig besparelse kan opnås, hvis det gode som opnås i henhold til bruttolønsordningen, enten er skattefrit eller beskattes med en mindre værdi end markedsprisen.
 

Betingelser for benyttelse af bruttolønsordninger

Som udgangspunkt er retsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder omfattet af princippet om aftalefrihed i dansk aftaleret. Det betyder, at der er vide grænser for, hvad der kan aftales. Grænserne er dog underlagt de specifikke ansættelsesretlige regler, der gælder for de specifikke medarbejdere, fx efter en overenskomst.

Desuden skal følgende betingelser opfyldes, før en aftale om bruttolønsaflønning kan indgås:

• Ordningen skal som udgangspunkt løbe over hele lønaftaleperioden eller som en tommelfingerregel i minimum 12 måneder.
• Aftalens indgåelse skal ligge forud for det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til lønnen, som bruttolønsaftalen vedrører.
• Godet eller goderne, der indgår som en del af ordningen, skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Medarbejderen må ikke selv betale for godet og efterfølgende få refunderet udgifterne hertil.
• Lønnedgangen i den kontante løn skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, og må ikke løbende reguleres i takt med medarbejderens forbrug af godet eller som følge af ændrede omkostninger for arbejdsgiveren.

Skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi er ikke omfattet af ovenstående regler om bruttolønsordninger, men reguleres i stedet særskilt.
 

Hvilke goder kan indgå i en bruttolønsordning?

Goder af mere privat karakter vil typisk ikke være fordelagtige at inkludere i en bruttolønsordning, fordi goderne er skattepligtige.  Derfor opnår man ikke en skattemæssig besparelse.

Det gælder også goder, der ligger under førnævnte bagatelgrænse for personalegoder med direkte sammenhæng til arbejdet på 7.000 kr. for 2024, da de i forvejen udgør et skattefrit gode for medarbejderen. Indgår goder, der kan omfattes af bagatelgrænsen på 7.000 kr., som en del af en bruttolønsordning, der finansieres ved lønnedgang, vil SKAT vurdere, at godet er af privat karakter og derved bliver det skattepligtigt. Det vil i praksis medføre, at godet ikke omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder og dermed skal beskattes.

Derimod vil massageordninger, uddannelse, pendlerkort eller lignende mellem hjem og arbejdsplads samt fri telefon og internet typisk være goder, som med fordel kan indgå som en del af en bruttolønsordning.

Typisk for disse er, at det både kan være fordelagtigt for arbejdsgiver såvel som medarbejder, at medarbejderen går ned i løn mod at inkludere goderne i en bruttolønsordning. Det skyldes at arbejdsgiver muligvis ikke har ressourcer til at finansiere fx uddannelse oveni i bruttolønnen. Derfor kan en lønnedgang svarende til udgiften af uddannelsen løse problemet. For arbejdsgiver er omkostningerne stort set uændret, idet udgifter til personalegodet kan fradrages som almindelige driftsomkostninger.

For medarbejderens vedkommende opnås en skattemæssig fordel, fordi omkostningerne til uddannelsen er lavere, når de indgår i en bruttolønsordning. Det skyldes at de betales af arbejdsgiver, og derved ikke skal finansieres af medarbejderens kontante løn, som udgøres af allerede beskattede midler.
 

OPSUMMERING

Virksomheder har altså mulighed for at give visse personalegoder skattefrit til sine medarbejdere. Goderne er skattefrie for medarbejderen, så længe de to tærskelværdier på henholdsvis 7.000 kr. for personalegoder med direkte sammenhæng med arbejdet og 1.300 kr. for personalegoder uden sammenhæng med arbejdet ikke overskrides.

I forhold til bruttolønsordninger er det værd at bemærke, at de i mange tilfælde kan være fordelagtige for både arbejdsgiver og medarbejder. Da godet finansieres via en nedgang i medarbejderens kontante løn, har arbejdsgiveren i højere grad har mulighed for at tilbyde goder til sine medarbejdere. Medarbejderen kan opnå en skattemæssig og økonomisk fordel, da goder, der indgår i en bruttolønsordning, finansieres af ikke-beskattede midler.
 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Har du spørgsmål til ovenstående, eller andre spørgsmål relateret til personalegoder eller bruttolønsordninger, er du velkommen til at kontakte vores Skat & Moms-afdeling.