Nyhed

Flere ledelsesressourcer og justeret holdopstilling i den daglige ledelse hos NJORD

Vi styrker den daglige ledelse for at understøtte vores juridiske rådgivning af høj kvalitet, et trygt arbejdsmiljø og det gode samarbejde.

ledelsesressourcer

Med en målsætning om at blive en endnu bedre arbejdsplads og levere førsteklasses juridisk ekspertise, tilfører vi flere ledelsesressourcer til den daglige ledelse samt foretager justeringer i personer, ansvar og opgavefordelingen.

Derfor udvides den daglige ledelse fra den 1. juni 2024 med Anja Ring Balslev, der tiltræder som Administrationschef. Udover at fungere som administrativ støtte til CEO, Jesper-Max Larsen, vil Anja være ansvarlig for at udvikle og forbedre NJORDs rådgivningsprocesser samt maksimere brugen af IT-muligheder og AI. Anja bringer værdifuld erfaring med sig fra sin tidligere stilling som HR- og Administrationschef hos NT Advokater.

NJORDs daglige ledelse bliver yderligere styrket ved at udnævne Helene Dalager Christensen til HR-chef. Med 11 års erfaring hos NJORD, hvor hun senest har haft rollen som HR Manager, vil Helene spille en afgørende rolle i at forbedre NJORDs employee engagementet og fremme fællesskabet i NJORD.

Den daglige ledelse består således fremover af Anja Ring Balslev, Helene Dalager Christensen og Jesper-Max Larsen.

Med disse ændringer understreger NJORD sit mål om styrke både medarbejdertilfredshed og klienttilfredshed. Samtidig fortsætter vi med at levere juridisk rådgivning af høj kvalitet i øjenhøjde, der matcher vores klienters behov og forventninger. 

Vil du vide mere?
Skal vi løse dit problem?