Thomas Ryhl vinder stor sag ved EU-Domstolen: Dansk lov er i strid med EU-retten

Østre Landsret bad i 2017 EU-Domstolen om at vurdere, om det danske tilknytningskrav er lovligt. Helt præcist om Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet er til hinder for den danske regel om, at ægtefællerne kun kan bo sammen i Danmark, hvis parret i forvejen har størst samlet tilknytning til Danmark. Det har i praksis gjort det umuligt for ægtepar fra samme oprindelsesland at få opholdstilladelse og familiesammenføring i Danmark, selv om den ene har boet og arbejdet i Danmark i mange år.

Thomas Ryhl, partner hos NJORD Law Firm, er ekspert i EU-ret og anvender bl.a. EU-retten til at føre en håndfuld principielle sager om familiesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han er også advokat for ægteparret i den konkrete sag (sag C-89/18), der nu har ledt til dagens dom fra EU-Domstolen.

Sagen, der har ført til dagens dom fra EU-Domstolen, handler om en tyrkisk kvinde, der har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi hun har større tilknytning til Tyrkiet end Danmark, og hendes mand også er tyrkisk født og opvokset.

Den tyrkiske kvinde har tidligere været gift med og er blevet skilt fra sin tyrkiske mand. Manden blev siden gift med en tysk kvinde, og sammen flyttede de efter et par år til Danmark, hvor de begge havde job og fik permanent opholdstilladelse. Efter ti år blev de skilt, og manden giftede sig senere med sin første hustru, der også er mor til hans nu store børn. Børnene bor i Danmark sammen med manden, og hustruen søgte derfor om ægtefællesammenføring, så hun kunne bo med sin mand i Danmark. Men hun fik afslag, som en logisk følge af tilknytningskravet.

Tilknytningskravet handlede ikke om integration

Tilknytningskravet var i kraft fra 2003 og frem til den 1. juli 2018, hvor det blev afløst af et pointsystem. Kravet var ikke et positivt krav, der handler om, at ægtefæller skal have en vis tilknytning til Danmark. Det var derimod – som også dele af det nye pointsystem - et negativt krav, som gik ud på, at ægtefæller ikke må have en større tilknytning til et andet land, forklarer Thomas Ryhl.

Som følge af tilknytningskravet var det fra 2003 næsten umuligt for et ægtepar, der begge er født og opvokset f.eks. i Tyrkiet og har familie der, at få tilladelse til at bo sammen i Danmark.

Thomas Ryhl glæder sig over, at EU-Domstolen har besvaret landsrettens spørgsmål med, at det danske tilknytningskrav ikke er proportionalt.

Der blev fra 2003 til 2018 givet omkring 18.000 afslag på familiesammenføring med henvisning til tilknytningskravet. Heraf mange tusinde til tyrkere, der har fast arbejde i Danmark og har boet her i mange år. Dagens dom sikrer, at de mange tyrkiske familier, der i årevis har måtte leve adskilt som følge af den særlige danske regel, nu vil kunne få deres sager genoptaget. Med håb om snart at få lov til at leve sammen i Danmark, hvis de stadig ønsker det.

Vi kæmper for retfærdighed

Det sker ikke så tit, at en dansk domstol spørger EU-Domstolen til råds om fortolkningen af EU-retten. Og da slet ikke, hvis regeringen modsætter sig en sådan forelæggelse. Det skete sidste gang i 2014 i Genc-sagen om familiesammenføring af børn – en sag, der også blev ført af Thomas Ryhl. Her fandt EU-Domstolen også, at proportionalitetskravet ikke var opfyldt, og den danske lovbestemmelse blev derfor også i det tilfælde underkendt som traktatstridig.

På baggrund af især denne dom fra EU-Domstolen blev landsretten blevet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet nu også opfylder det EU-retslige krav om proportionalitet?

EU-Domstolens underkendelse af de danske familiesammenføringsregler for børn i 2016 resulterede i, at mere end tusinde sager skulle tages op til fornyet behandling, så alle kunne få den tilladelse, de ellers var blevet nægtet. Den traktatstridige lov måtte også ophæves af Folketinget, der dog i stedet vedtog endnu strammere regler. Om de nye regler så er i overensstemmelse med EU-retten, er endnu ikke prøvet ved domstolene. Det samme gælder de nye regler fra 1. juli 2018 om et pointsystem for familiesammenføring.

Nye regler på udlændingeområdet?

Fordi EU-Domstolen i dag har underkendt den danske lovregel om tilknytningskravet, kan reglen ikke længere bruges som grundlag for at afvise ansøgninger om opholdstilladelse til en ægtefælle. Det vil den faktisk aldrig have kunnet, fordi den så hele tiden har været traktatstridig, forklarer Thomas Ryhl.