hvornår og hvordan kommer man ud af samarbejdet med sin distributør?
Der findes ikke nogen kontrakt, som er ”uopsigelig”. Derimod kan det være et spørgsmål om, hvorvidt man opsiger kontrakten retmæssigt, og i givet fald om det da har nogen økonomiske konsekvenser.
Er opsigelsen ordinær, dvs. enten med et aftalt, lovbestemt, eller iht. retspraksis, rimeligt varsel, da har distributøren krav på at kunne arbejde på sædvanlig vis i hele opsigelsesperioden. Ordinær opsigelse er for handelsagenter udfyldende fastsat i handelsagentloven, som foreskriver, at varslet i det første år af samarbejdet minimum er 1 måned. Når det næste år påbegyndes, er varslet 2 måneder. Varslet øges med en måned for hvert påbegyndt år af samarbejdet indtil 5 år og 1 dag, hvor varslet er 6 måneder for at skille sig af med agenten. Er der tale om en forhandler eller franchisetager, skal der gives et rimeligt varsel, hvilket ifølge retspraksis varierer fra 1 måned og indtil 6 måneder.
Der er ingen sikre retningslinjer, men har samarbejdet varet mere end 8 år, er der som udgangspunkt krav på 6 måneders varsel, mens hvis samarbejdet har varet mindre end 1 år, da næppe mere end 1 måned. Der ses også mellemløsninger typisk på 2 eller 3 måneder i retspraksis.
Skiller man sig af med sin distributør helt uden varsel eller med ekstraordinært kort varsel, dvs. kortere, end hvad der ovenfor er angivet, eller end det længere varsel der måtte være aftalt med distributøren, vil dette som udgangspunkt være et kontraktbrud.
Det er kun, hvor distributøren har brudt kontrakten, at man kan komme ud af kontrakten uden varsel, og uden at distributøren samtidig kan rejse krav om erstatning for mistet opsigelsesvarsel. Det er dog ikke ethvert brud på kontrakten, der kan give disse rettigheder, men alene hvis distributøren væsentligt har misligholdt samarbejdsaftalen med leverandøren/producenten. Situationen kendes af rigtig mange leverandører/producenter, hvoraf nogle typisk har måttet sande, at det kan blive dyrt, hvis man har vurderet situationen forkert.
hvornår er der behov for at give distributøren en mulighed for at rette for sig?
I udgangspunktet skal distributøren have mulighed for at rette op på en fejl i samarbejdet, også selvom ”fejlen” er en væsentlig fejl. Eksempelvis vil en betalingsmisligholdelse normalt altid være en væsentlig fejl, men i almindelighed bør der gives en kortere frist til at få forholdet bragt i orden. Rettes fejlen imidlertid ikke indenfor den givne frist, kan kontrakten normalt hæves uden yderligere varsel.
Der kan imidlertid også være situationer, hvor det ikke giver mening, at distributøren får en frist til at rette fejlen, da der er tale om et uopretteligt forhold. Dette vil være tilfældet, hvis distributøren selv har opsagt samarbejdet med for kort varsel, eller uden retmæssig grund. I givet fald fanger bordet. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om, at distributøren har handlet illoyalt overfor producenten/leverandøren.
misligholdelse, men ikke væsentlig misligholdelse - hvad da?
Ikke alle fejl er så graverende, at der kan ske ophævelse fra den ene dag til den anden eller opsigelse med forkortet varsel. Er der alene tale om misligholdelse, da kan gentagne mindre fejl imidlertid slås sammen, og alt efter omstændighederne tilsammen udgøre en væsentlig misligholdelse, hvis distributøren på trods af gentagne påtaler ikke har rettet for sig.
I praksis indeholder de fleste distributionsaftaler en række pligter for distributøren, som har en mere eller mindre fast karakter, og som med forudgående advarsel om, at pligterne forventes opfyldt, også vil kunne danne grundlag for en efterfølgende opsigelse eller ophævelse.
hvor hurtigt skal der reageres?
Forventet misligholdelse kan alene danne grundlag for en ophævelse, hvis der er til vished grænsende sandsynlighed for at misligholdelsen vil opstå. Det gælder således, hvis distributøren direkte har oplyst, at han agter at foretage den pågældende misligholdelse, eller vil undlade at rette for sig. Er der derimod gået 11 måneder og distributøren kun har opnået for eksempel 10 % af en garanteret minimumsomsætning, er det ikke udelukket, at distributøren vil nå i mål, hvorfor der ikke er grundlag for at hæve.
I øvrigt gælder det, at man skal reagere i umiddelbar tilknytning til, at man enten bliver eller burde være blevet opmærksom på distributørens misligholdelse. Der gives normalt tid til, at man kontakter en rådgiver for at få vurderet væsentligheden af den fejl, distributøren har begået, men generelt bør der reageres prompte.
Det er i almindelighed ikke muligt at ”gemme” en misligholdelse til et tidspunkt, hvor det vil passe bedre for en selv.
de økonomiske konsekvenser, når der hæves
Hæver leverandøren/producenten med rette, eller hæver distributøren med urette, da er distributøren principielt erstatningsansvarlig for det tab, leverandøren lider som følge af misligholdelsen. Der gælder en generel pligt til, at man skal begrænse sit tab efter omstændighederne bedst muligt. Distributøren, hvad enten det er en agent eller forhandler, vil omvendt ikke kunne rejse noget krav mod leverandøren/producenten, hverken for den mistede opsigelsesperiode eller for den goodwill som distributøren måtte have bygget op til fordel for leverandøren/producenten.
Hæver leverandøren omvendt med urette eller distributøren med rette, da får eneforhandleren typisk et krav om erstatning for mistet bruttoavance i den manglende opsigelsesperiode og i visse tilfælde også et krav på erstatning for spildte investeringer. Derimod har eneforhandleren som udgangspunkt ikke krav på erstatning for goodwill i Danmark, da kundekredsen principielt tilhører forhandleren. Tilsvarende har handelsagenter normalt et krav for mistet provisionsindtægt i en manglende opsigelsesperiode, og såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt herfor, også et krav på goodwillgodtgørelse, da kunderne her tilhører producenten/leverandøren.
