hvad er en virksomhedsoverdragelse?
En virksomhedsoverdragelse er i bund og grund en aftale mellem en ejer af en virksomhed om at sælge denne til en anden. Der er tale om en transaktion, hvorved et selskab eller en anden funktionel enhed (målselskabet) overføres fra én ejer til en anden ejer.
Der er tale om flere aktiver og passiver, som tilsammen udgør overdragelsens genstand.
hvordan foretages overdragelse af virksomhed?
En virksomhedsoverdragelse kan både ske direkte ved en aktivoverdragelse eller indirekte ved overdragelse af kapitalandele. I sidstnævnte tilfælde vil der være tale om en såkaldt SPA (Share Sale and Purchase Agreement).
Normalt vil man alene tale om en virksomhedsoverdragelse, såfremt overdragelsen medfører ændringer i kontrollen med målselskabet, fx hvis køberen bliver eneejer af målselskabet.
hvad skal man være opmærksom på ved salg af virksomhed?
Det mest afgørende for en sælger er ofte den pris, som kan opnås ved salg af virksomheden, og det er derfor helt essentielt at være opmærksom på, om hvordan virksomheden værdiansættes, hvorvidt køber er solvent og kan betale samt i hvilket omfang salgsprisen er afhængig af, hvordan virksomheden præsterer i årene efter overdragelse.
Et andet vigtigt aspekt er sælgers ansvar, som sælger typisk er interesseret i at begrænse i videst muligt omfang. Derfor skal man som sælger af en virksomhed være opmærksom på, hvilke garantier, der gives i forbindelse med salget og i hvilket omfang, man som sælger kan komme til at hæfte.
hvad skal man være opmærksom på ved køb af virksomhed?
Oftest er en virksomheds allerstørste aktiv ofte den viden, som medarbejderne har erhvervet sig ved langvarige ansættelser og efteruddannelse finansieret af arbejdsgiver. Derfor er det særligt relevant at være opmærksom på, hvad der sker med medarbejderne ved en virksomhedsoverdragelse, så nøglemedarbejdere fastholdes.
Desuden vil der typisk være asymmetri i den information, en køber og en sælger har om virksomheden, idet alene sælger vil have kendskab til virksomheden indefra. Derfor vil det som den altovervejende hovedregel være nødvendigt for en køber at foretage sig en nærmere undersøgelse af virksomhedens økonomiske, juridiske og skattemæssig tilstand, hvilket gøres ved udarbejdelse af en due diligence rapport.
hvordan udformes kontrakt ved overdragelse af virksomhed?
En virksomhed overdrages typisk indirekte ved salg af kapitalandele, og kontrakten i et sådant tilfælde kaldes en Share Sale and Purchase Agreement (SPA).
En SPA vil tage form gennem parternes forhandlinger, hvorved parterne bliver enige om pris og aftalens øvrige vilkår.
Overdragelsesaftalen identificerer for det første, hvad det er, der overdrages, og til hvilken pris. Da en SPA er en kompliceret form for aftale, og enhver virksomhed adskiller sig fra den næste, vil det ikke være muligt ensidigt at fastslå, hvordan en SPA ender med at se ud.
hvordan laver man en overdragelsesaftale for en virksomhed?
Overdragelsesaftalen udfærdiges oftest af parternes advokater, idet en overdragelsesaftale for det meste er ganske kompleks. En overdragelsesaftale er ikke en stangvare og vil derfor variere ganske meget afhængig af, hvilken type virksomhed der overdrages og til hvem.
Overdragelsesaftalen vil naturligvis altid indeholde beskrivelse af salgsgenstanden, prisen og andre mere generiske forhold, men i tilkøb hertil fastlægger parterne gennem forhandling, hvilke øvrige bestemmelser der skal inkluderes.
hvornår gælder Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven)?
Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse også kendt som ”virksomhedsoverdragelsesloven” har til formål at beskytte medarbejdere mod forringelse af deres rettigheder som følge af en virksomhedsoverdragelse.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved en overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, der resulterer i et arbejdsgiverskifte.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder derfor ikke anvendelse, hvis ejerskiftet sker ved overtagelse af aktier/anparter. Ligeledes er det alene virksomhedens lønmodtagere, der er beskyttet af loven. Egentlige direktører vil derfor ikke være omfattet.
Der findes ikke en egentlig lov, der regulerer virksomhedsoverdragelser i sin helhed. Derimod er det primært parternes aftale, som fastlægger, hvad der gælder ved en virksomhedsoverdragelse.
hvad sker der med medarbejdere ved en virksomhedsoverdragelse?
Medarbejderne i virksomheden er beskyttet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven samt almindelige ansættelsesretlige regler såsom funktionærloven.
Medarbejdere, der overgår til erhververen, bevarer alle rettigheder og pligter, de har på tidspunktet for overdragelsen, herunder alle rettigheder, der fremgår af ansættelsesaftalerne og kollektive overenskomster. Det gælder fx forhold omkring anciennitet, løn, pension, feriepenge, aftaler om fri bil, fri telefon mv. samt eventuelle fratrædelsesaftaler.
hvem betaler feriepenge ved en virksomhedsoverdragelse?
Det er som udgangspunkt den nye ejer, der er forpligtet til at betale feriepenge til medarbejderne.
kan man opsige medarbejdere ved en virksomhedsoverdragelse?
Medarbejderne må ikke opsiges på grund af selve virksomhedsoverdragelsen.
Det er dog muligt at opsige en medarbejder som følge af omstruktureringer i kølvandet på en virksomhedsoverdragelse, eller såfremt afskedigelsen skyldes tekniske eller økonomiske årsager.
Eksempelvis kan det tænkes, at der ved sammenlægningen af to virksomheder er to medarbejdere, der kan besidde den samme stilling, men at der i realiteten kun er behov for én. I et sådant tilfælde vil opsigelse af den ene af medarbejderne være fuldt berettiget, såfremt denne ellers er saglig, ie. overholder diskriminationslovgivning mv.
hvad er en mac-klausul?
En MAC-klausul, også kaldet en „Material Adverse Change”-klausul, ses ofte anvendt i låneaftaler, men kan også indarbejdes i aftaler om virksomhedsoverdragelse. Der er tale om en generel bestemmelse, hvorefter en væsentlig forringelse af en parts økonomiske forhold eller en virksomheds værdi udgør en misligholdelsesbegivenhed.
hvad er earn-out, og hvornår bruges det?
Earn-out benyttes som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. En bestemmelse om earn-out kan udformes på forskellige måder, eksempelvis som en procentdel af virksomhedens fremtidige omsætning, overskud eller EBITDA. Den endelige pris vil således være afhængig af virksomhedens fremtidige udvikling, hvorfor en bestemmelse om earn-out ofte beskrives som en bestemmelse om variabel købesum.
En sådan bestemmelse bruges typisk, når køber og sælger af en virksomhed ikke er enige om værdiansættelse af en virksomhed og/eller dennes vækstpotentiale. Earn-out kan også bruges i det tilfælde, at en køber af en virksomhed ønsker at beholde sælgeren som ansat i virksomheden i en overgangsperiode, for derved at ensrette parternes interesser. Earn-out virker dermed som motivation for sælger til at arbejde for virksomhedens udvikling og vækst, og derigennem generere en større salgspris af virksomheden.
hvilke garantier gives ved virksomhedssalg?
Det er sædvanligt forekommende, at der ved virksomhedsoverdragelser gives en række sælgergarantier. Dette er en del af købers risikoafdækning. Det afhænger dog i meget vid udstrækning af den pågældende virksomhed samt aftalens parter, hvilke garantier der gives.
En køber vil ofte forsøge at afkræve en række garantier af sælger, hvorimod sælger vil have interesse i at undgå at påtage sig garantier, særligt garantier for forhold uden for sælgers/virksomhedens kontrol.
Typisk vil sælger garantere, at denne er retmæssig ejer af virksomheden og derfor gyldigt kan indgå aftale om at sælge denne. Dette omfatter både sælgers adkomst samt bemyndigelse til at sælge virksomheden.
Derudover kan der gives garanti om:
- at virksomheden ikke har verserende rets- eller voldgiftssager, som køber ikke er bekendt med,
- at årsrapporterne er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik, gældende lovgivning samt giver et retvisende billede af virksomhedens drift,
- at virksomheden er forsikret på sædvanlige vilkår og med tilstrækkelige fuld- og nyværdiforsikringer,
- at virksomheden har angivet og betalt skatter og afgifter korrekt til de relevante offentlige myndigheder,
- at virksomhedens produkter og ydelser ikke lider af design, produktions- eller andre gennemgående fejl og i øvrigt kan afsættes lovligt i Danmark samt på de markeder, hvor produkterne og ydelserne afsættes.
Listen er ikke udtømmende.
