Thomas Ryhl procederer for EU-Domstolen i familiesammenføringssag

Udlændingestyrelsen og de danske domstole har i en årrække fortolket associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU sådan, at den kun gjaldt retten til fri bevægelighed for arbejdstagere, selvstændige og tjenesteydere, men ikke for deres familiemedlemmer.

Hidtil har Udlændingestyrelsen og domstolene henvist til, at retten til et familieliv efter såvel EU-Chartret om grundlæggende rettigheder som efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention respekteres, fordi en tyrkisk far eller mor, der arbejder i Danmark, jo har mulighed for at flytte hjem til Tyrkiet, hvis de ønsker samvær med deres børn.

Derfor er der siden 2006 ikke givet en eneste tilladelse til familiesammenføring af tyrkiske børn, der er blevet i Tyrkiet i mere end to år efter, at en af forældrene har fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

Kan kun selvstændige blive familiesammenført?

EU-Domstolen har imidlertid gennem en række domme over de seneste ti år fortolket associeringsaftalen anderledes. Senest har Domstolen i juli 2014 påpeget, at tyrkiske selvstændige, der driver en virksomhed i et EU-land, som udgangspunkt altid har ret til at få deres familie med.

Østre Landsret har i lyset heraf spurgt EU-Domstolen, om denne ret også gælder for arbejdstagere. Og om den er undtagelsesfri. Landsrette har videre bedt om, at Domstolens Store Afdeling træffer afgørelsen, der gerne skulle underkende 2014-dommen fra Domstolens 2. afdeling med fem dommere.

Mod sædvane har EU-Domstolen valgt at lade sagen behandle af Store Afdeling, dvs. Domstolens plenum, der består af minimum 15 dommere fra lige så mange medlemsstater.

Der afsiges dom i sommeren 2016, men generaladvokatens forslag til sagens afgørelse offentliggøres allerede den 20. januar 2016.