Sagsbehandler til realkreditinkasso

Desværre betaler alle ikke deres regninger - det gælder også realkreditlån.
 
  • Kan du hjælpe os med sagsbehandling af komplekse realkreditsager?
     
  • Har du erfaring, empati og professionalisme?
     
  • Kan du sikre en dialog med klienter, modparter og samarbejdspartnere, der løser problemer?
realkredit sekretær

Til vores team, der arbejder med realkreditinkasso, søger vi en erfaren sagsbehandler. Du skal have kendskab til området og have lyst til at indgå i vores team på samlet seks kolleger. Sammen med tre partnere og to sagsbehandlere bliver din opgave at sikre opfølgning og en effektiv og professionel proces for vores samarbejdspartnere, som er en række større finansielle virksomheder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Korrespondance med realkreditinstitutter, banker, debitorer, retter, pant- og udlægshavere,
    mæglere, liebhavere, lejere mv.
     
  • Udfærdigelse af salgsopstillinger
     
  • Forberedelse til tvangsauktioner, udarbejdelse af budinstrukser og dialog med mødeadvokater
     
  • Udarbejdelse af opgørelser og dokumenter efter auktion
     
  • Berigtigelse af ejendomshandler
     
  • Andre opgaver som er naturlige i rollen som sagsbehandler

 

SKAB RESULTATER I FÆLLESSKAB

Som en del af realkreditteamet får du ansvaret for dine egne sager - du følger dem fra start til slut.
Vi er en afdeling, der vægter samarbejde, hjælpsomhed og sparring højt. Stillingen kræver gode kommunikationsevner, da sager om tvangsauktioner og realkreditinkasso ofte er komplekse og involverer mennesker, der står i svære situationer.

Stillingen er for dig, som:

  • Har erfaring med realkreditinkasso og tvangsauktioner
     
  • Motiveres af og er god til at holde overblik og arbejde selvstændigt
     
  • Er omhyggelig og altid har styr på overholdelse af deadlines
     
  • Håndterer dine arbejdsopgaver effektivt og med øje for detaljen
     
  • Har gode IT-færdigheder, flair og forståelse for tal
     
  • Altid giver den bedste service til både kolleger og klienter

 

Hos NJORD ser vi diversitet og mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion.


Vil du vide mere om NJORD?

Besøg os her: Om NJORD

 

Vil du med på holdet? Ansøg allerede i dag!

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV til job@njordlaw.com.
Mærk ansøgningen ”Sekretær - realkredit” i emnefeltet.

Notér tydeligt i mailen, at du giver tilladelse til, at din ansøgning deles med de medarbejdere hos NJORD, for hvem den er relevant.

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.
 

Spørgsmål til stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO, Jesper-Max Larsen på tlf. 51 24 15 66 eller mail jml@njordlaw.com.   

Vi glæder os til at høre fra dig.