Særeje i forbindelse med bodeling

Det kan skabe komplekse situationer og potentielle tvister. Særligt i tilfælde af den anden ægtefælles begrænsede økonomi. Krav om kompensation og retten til at kræve særejegenstande, der er overdraget til den anden ægtefælles brug, kan opstå.

Hvis I har aftalt særeje for hele eller dele af jeres formuer, som indeholder gyldige særejebestemmelser, skal boet deles i overensstemmelse med ægtepagten. Det betyder, at I i ægtepagten har fraveget udgangspunktet om ligedeling ved ægteskabets ophør. Findes der en gyldig ægtepagt, som ikke er ophævet ved en ny ægtepagt, er udgangspunktet deling i overensstemmelse med ægtepagtens indhold.

En afgørende konsekvens af særeje er, at de aktiver, som særejet angår, ikke medregnes ved opgørelsen af jeres individuelle nettoformue. Det giver jer mulighed for at tage jeres respektive særejer med ved separation og skilsmisse uden at skulle deltage i den almindelige bodeling.

Det er afgørende, om I har bestemt nogen former for særeje, der vil gælde bodelingen, ved ægteskabets afslutning. Der eksisterer adskillelige særejeformer, og deres virkning afhænger af, om årsagen til bodelingen skyldes separation, skilsmisse eller død. Særejeformerne beskrives i ægtepagten.

Det er muligt at fastlægge særeje for enkelte genstande, dele af genstande, pengebeløb eller hele formuen. Derudover kan I inkludere en tidsmæssig nedtrapning af særejet, hvor en del over tid bliver til delingsformue. Det væsentlige at forstå er, at særeje ikke er underlagt formuefællesskabsreglerne – det udgør den formue, der forbliver upåvirket af ægteskabets ophør ved bodelingen.

Loven specificerer udtømmende de særejeformer, der kan aftales, og det er derfor ikke muligt at indgå andre særejeaftaler i ægteskabet. Nedenfor gives en oversigt over, hvordan de forskellige former for særeje påvirker delingen af boet.

Ægtefæller kan beslutte, at særejet er tidsbegrænset, hvilket betyder, at det efter en periode bliver til delingsformue. Det vil altså indgå i bodelingen, hvis ægteskabet ophører efter en bestemt årrække. Det kan på samme måde bestemmes at særejet periodisk skal nedtrappes, så særejet løbende bliver til delingsformue, der deles ved skiftet.

Det er muligt at præcisere, at særejet skal gælde for hele formuen eller begrænses til bestemte genstande, beløb eller værdier af genstande, mens den resterende del betragtes som delingsformue, der skal deles ved skiftet. 

Kontakt en af vores skilsmisseadvokater, når jeres ægtepagt skal overvejes ved delingen af jeres formue. Vi kan hjælpe med den at dele boet korrekt og sikre, at den økonomisk svagere part bliver stillet bedst muligt ved afslutningen. 

I ægteskaber med særeje gælder et surrogationsprincip, der betyder, at det, der træder i stedet for særeje, forbliver særeje. Hvis en ægtefælle har et indestående på sin konto, som er særeje, og dette bruges til køb af en ny bil, vil bilen også være særeje.

Men hvad sker der, hvis ægtefællen ved en fejl kommer til at sammenblande midler fra sit særeje og midler fra delingsformuen ved erhvervelsen?

Hvis en ægtefælle under ægteskabet har erhvervet genstande, der er betalt med en blanding af midler fra særeje og midler fra delingsformuen, bliver genstanden automatisk til brøkdelssæreje. Det betyder, at den del af genstanden, der er betalt med særejemidler, holdes udenfor delingen af fællesformuen, mens den del, der er erhvervet med midler fra delingsformuen, skal indgå i delingen mellem ægtefællerne.

Når delingsformuemidler anvendes til efterfølgende at forøge værdien af særejet eller særeje anvendes til at forøge værdien af delingsformuen, opstår der reguleringskrav.

I tilfælde hvor en ægtefælle har brugt delingsformuemidler til at forøge værdien af sit særeje eller betale gæld, der ikke fradrages fra fællesformuen, opstår reguleringskrav. Den ægtefælle, der lider tab som følge af dispositionen, har ret til at blive stillet som om handlingen ikke var foretaget. Det indebærer, at den forurettede ægtefælle kan kræve, at reguleringskravet dækkes af nettodelingsformuen. Derved skævdeles formuen til fordel for den forurettede ægtefælle, så vedkommende får lige så meget ved bodelingen som før dispositionen blev foretaget.

Hvis kravet ikke kan dækkes i delingsformuen, kan den ægtefælle, der har lidt tab, gøre reguleringskravet gældende mod ægtefællens særeje. Reguleringskravet kan kræves dækket for halvdelen af det udækkede beløb i ægtefællens særeje, som normalt ikke ville blive delt ved delingen af fællesformuen.

Hvis kravet stadig ikke er fuldt dækket, kan halvdelen af det resterende udækkede krav kræves betalt efter bodelingen, så kravet ikke bortfalder ved ægteskabets ophør. Et eksempel på det kunne være, hvis en ægtefælle bruger sin opsparing (delingsformue) til at renovere en arvet veteranbil (særeje). Efter renoveringen er bilens værdi steget, og delingsformuen har lidt tab. Den anden ægtefælle kan da kræve sin del af den brugte fællesformue tilbagebetalt ved bodelingen for at genoprette formuebalancen.

I tilfælde hvor en ægtefælle har brugt sine særejemidler til at forøge delingsformuen, kan der opstå et reguleringskrav, som kan gøres gældende ved bodelingen. Reguleringskravet kunne fx opstå, hvis en ægtefælle har brugt sin særejebestemte arv på at istandsætte en ejendom, der indgår i delingsformuen, og derigennem mindske sit særeje, samtidig med at delingsformuen er vokset. Her vil reguleringskravet sikre, at særejet i et vist omfang genoprettes, da det oprindeligt ikke skulle deles med ægtefællen. 

Reguleringskravet kræves ved bodelingen og kan kun kræves dækket af ægtefællens egen delingsformue. Der eksisterer ikke et efterfølgende krav på dækning, hvis reguleringskravet ikke kan opfyldes ved bodelingen.

Hvis din ægtefælle misbruger rådigheden over jeres fællesformue eller reducerer fællesejet på uforsvarlig vis, kan du potentielt have et berettiget misbrugskrav. Kravet gøres gældende ved skiftet, altså ved delingen af jeres formue. Du har ret til at blive stillet som, hvis din ægtefælle ikke havde foretaget nogen reduktion – fx ved at spille penge væk eller tabe dem ved højrisikoinvesteringer.

Hvordan gøres misbrugskravet gældende?

1. Delingsformuen: Hvis din ægtefælle har misbrugt eller reduceret formuen uforsvarligt, skævdeles delingsformuen til din fordel, hvis der er tilstrækkelige økonomisk midler.
2. Særeje og andre beløb: Hvis dit berettigede misbrugskrav overstiger delingsformuen, kan det gøres gældende for halvdelen af det udækkede krav mod din ægtefælles særeje, selvom særejet ikke deles ved bodelingen. Du kan også angribe ægtefællens alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og engangsydelse, som ikke indgår i formuedelingen.
3. Restkrav efter bodelingen: Hvis misbrugskravet ikke er dækket gennem skævdeling eller i særeje og andre beløb, som ikke skulle deles, kan halvdelen af restkravet gøres gældende efter bodelingen.

Disse scenarier åbner for muligheden for at kræve en del af din ægtefælles særeje, selvom det ellers var undtaget fra delingen gennem en gyldig ægtepagt. 

Ved den kvalitative deling af jeres fællesformue opstår spørgsmålet om, hvem der har ret til at beholde visse genstande efter bodelingen. Dette kan blive komplekst, når det drejer sig om genstande, der delvist tilhører ægtefællens særeje og delvist indgår i delingsformuen.

Hvis en genstand, der er erhvervet med delvist særeje og delvist delingsformue, eller udgør ægtefællens brøkdelssæreje med en del som særeje og en del som delingsformue, er i spil, er udgangspunktet, at ægtefællen, der ejer genstanden, kan tage den med ved bodelingen.

Dog kan din interesse i at beholde genstanden, som delvist tilhører ægtefællens særeje, give dig retten til genstanden, hvis din interesse væsentligt overstiger ejerægtefællens interesse. Herved kan du have ret til at udtage din ægtefælles delvise særejegenstand ved delingen.

Hvis genstanden er din ægtefælles fuldstændige særeje, og derved ikke indgår helt eller delvist i nettodelingsformuen, vil du ikke have mulighed for at få din ægtefælles særejegenstand.

I sådanne komplekse situationer kan Skifteretten træffe afgørelse baseret på fastlagte principper. Her kan det være en god ide at få hjælp af en skilsmisseadvokat, så du ved skifterettens afgørelse har mulighed for at bevare de genstande, der er vigtige for dig, selvom de delvist tilhører din ægtefælles særeje. 

Hvis du har bidraget til at forøge din ægtefælles formue eller medvirket til, at din ægtefælle har kunnet bevare dele af sin formue, kan du have ret til økonomisk kompensation ved bodelingen. Eksempler på dette inkluderer ulønnet hjælp i den fælles virksomhed eller varetagelse af hjemmet, så din ægtefælle kunne fokusere på sin virksomhed. Din medvirken til at bevare eller forøge din ægtefælles formue behøver ikke at have resulteret i en økonomisk ugunstig position for dig selv.

Ved bodelingen kan dette give den ene ægtefælle ret til at modtage en andel af den andens særejemidler, selvom disse normalt ikke ville indgå i delingen af fællesformuen. Dette afspejler anerkendelsen af den indirekte indsats og bidrag, der er ydet til den fælles økonomi.

Hvis den ene ægtefælle besidder betydeligt særeje, der skaber en uretfærdig økonomisk situation for den anden ægtefælle, kan skifteretten have beføjelse til at pålægge betaling af et kompensationsbeløb. Dette sker for at sikre en mere retfærdig fordeling af formuerne ved ægteskabets ophør.

Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle ejer andre værdifulde aktiver, som ikke indgår i formuefællesskabet. Det kan omfatte erstatning for personskade, goodwill, ophavsret eller pensionsrettigheder. I de tilfælde kan skifteretten træffe afgørelse om kompensation for at opveje den økonomisk urimelige forskel mellem ægtefællerne. Beslutningen om at yde kompensation afhænger af ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og relevante omstændigheder. Disse faktorer kan være afgørende for at vurdere behovet for økonomisk kompensation.

Hvis ægteskabets ophører ved død, er det afgørende at forstå, at jeres formuer deles i overensstemmelse med ægtepagten, der indeholder særejebestemmelser. Efter at formuen er delt, skal det bemærkes, at ægtefællen er tvangsarving og har ret til mindst halvdelen af tvangsarven. Det inkluderer alt, hvad den afdøde ægtefælle efterlader sig, også det der var særeje.

For at forenkle processen kan man sige, at der først foretages en bodeling, hvor den afdøde ægtefælles formue udgøres af særejet og boslodden. Derefter arver ægtefællen, som tvangsarving, både det, der var delingsformue, og det der var særeje.

Bodeling bliver ofte kompliceret, hvis der eksisterer en gyldig ægtepagt med en eller flere særejebestemmelser, der skal tages i betragtning. Det er afgørende at udføre bodelingen korrekt i overensstemmelse med ægtepagten, hvis den indeholder gyldige bestemmelser. Derfor kan det være klogt at bruge en skilsmisseadvokat, der kan hjælpe med at sikre, at hver ægtefælle får sit særeje.