Hvem betaler for huset indtil bodelingen er på plads?

Når beslutningen om skilsmisse eller separation er taget, og anmodningen er sendt til Familieretshuset (det tidligere Statsforvaltningen), etableres en ophørsdag for formuefællesskabet. Parterne skal i gang med en deling af fællesboet, en såkaldt bodeling. Men hvem skal betale for udgifterne til huset, indtil bodelingen er afsluttet, og huset enten er solgt eller overtaget af en af parterne? 

Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder vedrørende huset i forbindelse med skilsmisse og bodelinger, kan du læse mere om de generelle juridiske regler nedenfor. 

Hvis huset ejes af begge parter i fællesskab, er udgangspunktet, at de faste udgifter vedrørende huset efter ophørsdagen skal afholdes af parterne i fællesskab. Hver part skal altså som udgangspunkt, betale for halvdelen af de løbende faste udgifter vedrørende huset, som f.eks. afdrag på lån, ejendomsskat og forsikring, indtil huset er overdraget til den ene eller solgt. 

Når beslutningen om skilsmisse eller separation er truffet, aftales det ofte, at den ene part skal blive boende i huset, indtil huset er endeligt overdraget eller solgt. Den part, der bliver boende i huset, skal som udgangspunkt betale for samtlige løbende forbrugsudgifter.

I de tilfælde, hvor den ene part fraflytter huset, og den anden vælger at blive boende i huset, er det fast skiftepraksis, at den part, der bliver boende i huset, skal betale en fiktiv husleje til fællesboet. Den fiktive husleje skal betales, fordi den blivende part råder over/har en brugsret til hele huset.

Den fiktive husleje skal ikke betales løbende til den fraflyttende part, men huslejen indgår som en aktivpost i den endelige boopgørelse.

Kan man ikke blive enige om huslejens størrelse, skal huslejen fastsættes til markedslejen, altså hvad huset vil kunne udlejes til.

Det er uden betydning, hvorfor den ene part er flyttet fra huset. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at de ikke skal betale en fiktiv husleje til fællesboet, da den anden part enten selv har valgt at flytte, eller fordi den tilbageværende part har tilkendegivet, at denne er indforstået med, at begge kan blive boende i huset.

1. Den fraflyttende ægtefælle bør gøre sig overvejelser omkring sin likviditet. Har man økonomisk mulighed for både at betale til en ny bolig og samtidig betale halvdelen af de faste udgifter til det fælles hus?
2. Den tilbageværende ægtefælle bør gøre sig overvejelser omkring den udgift, der vil komme til fiktiv husleje, da det kan have betydning ift., hvor længe man ønsker/har mulighed for at blive boende i huset – f.eks. mens huset er til salg. 
3. Overvej og forhold jer til, hvorvidt de juridiske regler giver mening for jer, og den situation I befinder jer i. Kan I blive enige om en anden fordeling af udgifter eller aftale omkring huset, er der intet til hinder for, at I indgår aftaler, der fraviger det juridiske udgangspunkt – det kræver dog, at I kan blive enige, ligesom det altid er en god ide, at en aftale om fravigelse af det juridiske udgangspunkt indgås skriftligt. 
    

Ønsker du at undgå konflikter omkring huset eller den øvrige bodeling i forbindelse med din skilsmisse, anbefaler NJORDS familieretsadvokater derfor også altid, at man får indgået nogle klare, juridisk bindende aftaler. Aftaler omkring huset kan f.eks. omhandle; fordelingen af udgifterne til huset efter ophørsdagen, størrelsen på den aftalte husleje eller aftale om, hvad der skal ske, hvis huset ikke er solgt inden for en bestemt periode.

Har du brug for konkret rådgivning og hjælp til din sag, herunder hjælp til at få udarbejdet juridisk bindende aftaler i forbindelse med din bodeling, er du velkommen til at kontakte en af NJORDS dygtige og erfarne familieretsadvokater. Vi står klar til at hjælpe dig godt igennem din skilsmisse!