I en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme hvilke rettigheder og pligter, din fremtidsfuldmægtige skal have. Dette er anderledes ved værgemål. Har du ikke oprettet en fremtidsfuldmagt, og er du derfor nødt til at komme under værgemål, har du ingen mulighed for selv at bestemme, hvad værgen skal have af rettigheder og pligter.
En fremtidsfuldmagt er et enkelt alternativ til en almindelig aftaleretlig generalfuldmagt og det offentligt fastsatte værgemål.
En af fordelene ved en fremtidsfuldmagt (i modsætning til en almindelig generalfuldmagt) er, at der er tale om en formel og lovreguleret fuldmagt. Ordningen indebærer bl.a., at fremtidsfuldmagten kun bliver offentliggjort, hvis den er trådt i kraft. Dermed skabes der klarhed om fuldmagtsforholdet for både fuldmagtsgiver, fuldmægtigen og tredjeparter (f.eks. bank og kommune).
Den store fordel ved fremtidsfuldmagten er, at den først og kun træder i kraft, hvis du ikke længere selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Når du som fuldmagtsgiver opretter en fremtidsfuldmagt, udpeger du en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige). De skal varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til det pga. sygdom, svækket mental funktion eller lignende.
Så længe du som fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage dine forhold, har fremtidsfuldmagten ingen virkning. Fremtidsfuldmagten er inaktiv og ”sover” i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Det er kun dig som fuldmagtsgiver, Familieretshuset og domstolene, der kan se fremtidsfuldmagten. Det er først, når Familieretshuset henter fremtidsfuldmagten og sætter den i kraft, at den får virkning og kan bruges af din fremtidsfuldmægtig.
Du skal være fyldt 18 år før en fremtidsfuldmagt kan oprettes.
En fremtidsfuldmagt skal oprettes, mens du er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Derfor er det en god ide at tage stilling i tide og om ikke senere, så du sikrer dig, hvis du fx får stillet diagnoser som Alzheimers, Parkinson, senildemens og lignende.
Enhver, der er myndig, og som ikke selv har en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft, kan være fremtidsfuldmægtig.
Du kan også indsætte flere fremtidsfuldmægtige. Ønsker du, at alle dine børn skal være fremtidsfuldmægtige, kan de alle indsættes.
Dette gælder ikke, hvis du kommer under værgemål. Der kan kun beskikkes én værge – har du flere børn, kan de altså ikke alle beskikkes. Hvis børnene ikke kan blive enige om, hvem der skal være værge, beskikker Familieretshuset en udenforstående værge.
Så længe en fremtidsfuldmagt ikke er trådt i kraft – det vil sige så længe man er ved sine fulde fem – er der ingen, der kan se fuldmagten. Træder den derimod i kraft, fordi man mister evnen til at tage vare på sig selv, kan alle se fuldmagten i det offentlige fremtidsfuldmagtsregister.
En fremtidsfuldmagt ophører, hvis du kommer under værgemål eller samværgemål. Det gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som fuldmægtigen er afskåret fra at varetage.
Fuldmagten ophører også, hvis fuldmægtigen frasiger sig hvervet, hvis fuldmægtigen kommer under værgemål, eller hvis fuldmægtigen selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft.
Når du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan enten du eller den fuldmægtige bede Familieretsafdelingen om at sætte fuldmagten i kraft. Hvis Familieretshuset vurderer, at du er i den tilstand, som fuldmagten beskriver, træffer Familieretshuset afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, medmindre Familieretshuset finder det betænkeligt.
Fremtidsfuldmagten træder i kraft, når:
Familieretshuset har truffet afgørelse om det.
Du selv, hvis det er muligt, har givet dit tilsagn.
Dine nærmeste pårørende er blevet hørt.
Der er indhentet lægelige oplysninger omkring din tilstand.
Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft tinglyses den i personbogen under dit cpr.-nummer, så offentlige myndigheder, banker og andre aftalepartnere kan se, hvem der er legitimeret til at råde og disponere.
Når en fremtidsfuldmagt er trådt i kraft, vil Familieretshuset føre et såkaldt ”hvilkende” tilsyn med den fremtidsfuldmægtige. Det betyder, at Familieretshuset kun griber ind, hvis Familieretshuset bliver bekendt med en problemstilling i forhold til varetagelsen af dine interesser. Men i selve fuldmagten har du mulighed for at bestemme, at en uafhængig tredjepart skal kunne føre tilsyn med, hvordan den, der har fremtidsfuldmagten varetager sit hverv. Du kan vælge, at en advokat, revisor eller anden skal føre tilsyn med, om den fremtidsfuldmægtige handler i strid med dine interesser.
Fuldmagten skal registreres med NEM-ID i Fremtidsfuldmagtsregistret ved Tinglysningsretten, og efterfølgende vedkendes for notaren inden seks måneder efter registreringen.
Har man ikke NEM-ID, kan fuldmagten i stedet oprettes hos Familieretshuset.
Når fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet, er den hvilende, indtil den træder i kraft. Fremtidsfuldmagten træder kun i kraft, hvis du på et tidspunkt ikke længere kan varetage dine egne forhold. Det er en betingelse, at din læge afgiver en erklæring herom, og herefter skal Familieretshuset tage stilling til, om lovens betingelser for ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten er opfyldt.
En generalfuldmagt indebærer, at du giver en anden person adgang til at varetage dine forhold og handle på dine vegne – både for så vidt angår din økonomi og dine personlige forhold.
En generalfuldmagt træder i kraft med det samme, og det betyder, at din fuldmægtige kan handle på dine vegne med det samme – også selvom du sagtens selv kan ordne dine forhold. Dette adskiller sig fra en fremtidsfuldmagt, som først bliver gældende, hvis du mister evnen til at varetage dine egne forhold, fx demens.
Der er ingen formkrav til oprettelse af en generalfuldmagt – i modsætning til en fremtidsfuldmagt, som er reguleret ved lov. Det gør fremtidsfuldmagten lidt mere kompliceret at oprette, men det indebærer samtidigt også, at man har sikkerhed for, at alle skal anerkende og respektere fremtidsfuldmagten, fordi den er oprettet i overensstemmelse med lov.
Værgemål er omfattet af værgemålsloven og iværksættes, når du har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt. Dette gøres for at beskytte voksne, der på grund af helbredsmæssige forhold ikke er i stand til at varetage deres egne økonomiske og/eller personlige anliggender. I stedet udpeges en værge til at handle på personens vegne.
Alle børn og ugifte unge under 18 år har også en værge, forældremyndighedsindehaveren, til at varetage deres økonomiske forhold.
Det er værgen og Familieretshuset, der træffer beslutning om dine forhold. Skal der fx bruges af din formue til et par nye briller, en rejse eller til at give en større gave, skal værgen først spørge om Statsforvaltningens tilladelse til det.
Det er Familieretshuset, der udpeger en værge. Ofte bliver et familiemedlem beskikket som værge. Kan familien ikke blive enige om, hvem der skal være værge, eller hvis ingen ønsker at påtage sig hvervet som værge, udpeger Familieretshuset en værge blandt en gruppe af faste værger, hvilket typisk kan være en advokat.
Værgen er under tilsyn af Familieretshuset og skal overholde en række regler i værgemålslovgivningen.
For personer, der er fyldt 18 år, kan der iværksættes værgemål. Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt.
Økonomisk værgemål: Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Hvis man er under et økonomisk værgemål, har man en værge, som kan hjælpe én med økonomien, bl.a. få betalt regninger. Hvis man har en økonomisk værge, er man ikke frataget den retlige handleevne, dvs. man er stadig myndig og kan indgå juridisk bindende aftaler på egne vegne. Har man en økonomisk værge har man stadig stemmeret til Folketinget.
Personligt værgemål: Værgemålet kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.
Fratagelse af den retlige handleevne, umyndiggørelse: Et økonomisk værgemål kan, hvis det er nødvendigt for at beskytte personen, suppleres med en fratagelse af personens retlige handleevne. Det betyder, at personen umyndiggøres. Har en person fået frataget den retlige handleevne, kan vedkommende f.eks. ikke stemme til et folketingsvalg.
Hvis man er frataget den retlige handleevne, er man reelt set umyndiggjort i økonomisk henseende, dvs. at man ikke kan indgå juridisk bindende aftaler. Skriver en person, der er frataget den retlige handleevne, under på fx et lån i banken, er personen ikke bundet af sin underskrift.
En person bliver kun frataget den retlige handleevne, hvis der – på grund af personens sindstilstand – er risiko for, at personen via sine handlinger væsentligt forringer sin økonomi, eller hvis der er risiko for, at andre vil udnytte personen økonomisk. Det vil typisk være personer, der aktivt handler i strid med egne interesser, eller som er i fare for at blive udnyttet af deres omgivelser.
Vi rådgiver om alle forhold inden for værgemålsretten, herunder:
• Værgens rettigheder og forpligtelser
• Muligheder for gaver og eksempelvis arveforskud
• Regnskabsaflæggelse til Statsforvaltningen
• Hvilke beslutninger, der kræver godkendelse af Statsforvaltningen
• Værgens ret til at disponere
• Regler om forvaltning af formue
• Midlertidige værgemål
• Muligheder for at fravige regler i forbindelse med gaver og friarv
