Den nye ægtefællelov er trådt i kraft 1. januar 2018. Loven regulerer blandt andet, hvordan ægtefællernes formue/økonomi skal deles ved separation/skilsmisse.
NJORDs familieretsadvokat Karen Marie Jespersen forklarer, at den nye ægtefællelov også får betydning for ægtefæller i andelsboliger:
Anvendes andelsboligen som helårsbolig for en familie, må den ægtefælle, der ejer andelen alene ikke sælge andelsbeviset uden den anden ægtefælles tilladelse. Det er for at beskytte familiens bolig.
Ved separation/skilsmisse kan en ægtefælle overtage en andelsbolig, der anvendes til helårsbolig for familien, selvom andelsbeviset tilhører den anden ægtefælle. Det kaldes krydsende udtagelsesret.
Tilladelse fra den anden ægtefælle til salg m.v. af en andelsbolig
Når den ene ægtefælle ejer andelsboligen alene
Benyttes andelsboligen som familiens helårsbolig, må ejer-ægtefællen ikke pantsætte, udleje eller sælge uden den anden ægtefælles tilladelse.
Det er en beskyttelsesregel, som skal sikre, at andelsboligen ikke uden den anden ægtefælles viden pludselig er blevet solgt, belånt eller udlejet.
For at andelsboligen betragtes som familiens helårsbolig, skal andelsboligen fungere som familiens hjem. Familieretsadvokat Karen Marie Jespersen uddyber, at andelsboligen altså skal være dér, hvor familien primært opholder sig, og hvorfra hverdagen udspringer. Beskyttelsesreglen gælder også for en andelsbolig, som en ægtefælle har købt, men hvor familien endnu ikke er flyttet ind i, men hvor andelsboligen er eller skulle være familiens kommende hjem.
Der er formuefællesskab mellem ægtefæller, hvilket betyder, at ægtefællernes formuer ligedeles ved en separation/skilsmisse. Ønsker ægtefællerne en anden ordning, er det muligt at aftale særeje ved oprettelse af en ægtepagt, der skal tinglyses. Ægtefæller kan godt aftale, at en andelsbolig skal være særeje og ikke deles med den anden ægtefælle ved skilsmisse og/eller død.
Vær opmærksom på, at hvis ægtefæller aftaler, at en andelsbolig skal være den ene ægtefælles særeje, så gælder beskyttelsesreglen ikke. Ejer-ægtefællen kan i det tilfælde fortsat godt sælge, pantsætte eller udleje andelsboligen uden den anden ægtefælles viden/tilladelse.
Når begge ægtefæller ejer andelsboligen
Ejes andelsboligen af begge ægtefæller, så gælder det samme – nemlig, at salg mv. kun kan ske med den anden ejer-ægtefælles samtykke.
Andelsboliger bliver omfattet af den krydsende udtagelsesret
Når den ene ægtefælle ejer andelsboligen alene
Ved separation/skilsmisse opgøres hver ægtefælles værdier og gæld, hvorefter der skal ske en deling. Det kaldes en bodeling. Ved bodelingen fordeler ægtefællerne aktiverne f.eks. også familiens andelsbolig. Kan ægtefællerne ikke opnå enighed om, hvem der skal beholde andelsboligen, kan skifteretten bestemme, hvem der skal beholde andelsboligen.
Ejer-ægtefællen har fortrinsret til at udtage/beholde andelsboligen. Den anden ægtefælle kan dog mod betaling få lov til at overtage andelsboligen. Det er muligt, hvis den anden ægtefælle antages at have mere brug for andelsboligen end ejer-ægtefællen, f.eks. af hensyn til børnene.
Når begge ægtefæller ejer andelsboligen
I det tilfælde hvor begge ægtefæller ejer andelsboligen, så kan en ægtefælle også mod betaling få lov til at overtage den anden ægtefælles andel af andelsboligen.
Hvis andelsboligen er særeje, så gælder den krydsende udtagelsesret ikke.
Tidligere regler
Indtil den nye ægtefællelov trådte i kraft, var andelsboliger kun beskyttet mod salg med videre, hvis det fremgik af vedtægten for andelsboligforeningen. Andelsboliger har heller ikke tidligere været omfattet af den krydsende udtagelsesret.
Nye reglers ikrafttræden
Den nye ægtefællelov er trådt i kraft 1. januar 2018 og gælder både for andelsboliger købt før årsskiftet og efter.
