KICKSTART KARRIEREN SOM ADVOKATFULDMÆGTIG HOS NJORD LAW FIRM

Høj faglighed og stærkt fællesskab går hånd i hånd hos NJORD. Vi søger en 1.- eller 2.-års advokatfuldmægtig til vores kontor i Jylland. Som advokatfuldmægtig får du muligheden for at udvikle dig indenfor områder som persondata, fast ejendom og insolvens.
Advokatfuldmægtig Silkeborg

Hos NJORD bliver du involveret i varierende og spændende sager fra første dag. Du får indsigt i og erfaring med rådgivning inden for erhvervsret, compliance, behandling af insolvenssager, samt retssager.

Vores team er sammensat af nogen af branchens bedste kollegaer, der har den høje faglighed og det stærke sammenhold som fundament i hverdagen. Læring er en integreret del af vores hverdag, og du vil opleve, at din klientkontakt og ansvarsområder løbende udvikler sig. Med tiden vil du også få selvstændigt ansvar for sager og klienter.

Du får en fleksibel hverdag, hvor du både kan arbejde fra vores kontor i Silkeborg eller vores kontor i Aarhus.
 

HØJT TIL LOFTET OG PLADS TIL AMBITIONER

Du bliver en del af en advokatvirksomhed, hvor du kan udvikle dig professionelt, samtidig med at vi værner om det sociale fællesskab. Vi løfter i flok, og tror på, at ambitioner og fleksibilitet går hånd i hånd.

Vi investerer i din udvikling gennem blandt andet mentorordninger, interne kurser og vidensdeling på tværs af organisationen.

Er det dig, vi mangler?

Vi leder efter en kollega, der:

  • har en skarp analytisk sans og interesse for de juridiske discipliner inden for erhvervsret, insolvens og persondata
     
  • trives i en hverdag med varierende opgaver og udfordrende juridiske problemstillinger
     
  • kan kommunikere klart på både dansk og engelsk
     
  • arbejder struktureret og kan holde overblikket i en travl hverdag
     

SKAL DU MED PÅ HOLDET? SØG NU!

Hvis stillingen lyder som noget for dig, og matcher dine kompetencer, så send din ansøgning og CV til job@njordlaw.com med emnefeltet "Advokatfuldmægtig, jylland".

Notér tydeligt i mailen, at du giver tilladelse til, at din ansøgning må deles med relevante personer.

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Hos NJORD ser vi diversitet og mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion.
 

VIL DU VIDE MERE OM NJORD?

Læs mere om livet som fuldmægtig hos os her.
 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN? KONTAKT OS ENDELIG!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner og advokat, Nis Peter Dall, på npd@njordlaw.com eller sekretær, Tina Westh Hansentwh@njordlaw.com.