Spørgsmål og svar vedrørende ulovlig fildeling og download

Hvem repræsenterer NJORD Law Firm?

NJORD Law Firm repræsenterer en større gruppe af filmproducenter − nogle store og andre mindre – og både producenter i og uden for Skandinavien. Til illustration kan nævnes producenter som Nu Image, Voltage Pictures LLC og Zentropa. De film, NJORD Law Firm repræsenterer, er både kendte film som The Expendables 3, Olympus Has Fallen og Flaskepost fra P, mindre kendte film som Autómata og the Cobbler, samt film med kendte skuespillere som Sylvester Stallone, Nicole Kidman, Birgitte Hjort Sørensen og Nikolaj Lie Kaas.

Alle har udfordringer med, at filmene bliver set af mange og desværre ikke altid via medier, som har lov til at vise filmene. Hvis du ser eller downloader film fra netværk som Popcorn Time, BitTorrent eller The Pirate Bay, har du set filmen ulovligt.

Hver gang en film downloades og deles ulovligt på internettet, går filmproducenten glip af de indtægter, der genereres gennem biograferne, salg af DVD’er og brug af lovlige streamingtjenester. Det betyder, at filmbranchen som helhed mister sit forretningsgrundlag, og at der ganske enkelt er færre penge at producere nye film og tv-serier for.

Hvad er ”fildeling”?

Man kan dele filer på mange forskellige måder. En af de mest populære måder er gennem et såkaldt P2P-netværk (peer-to-peer), som forbinder computere med hinanden over internettet. Hver enkelt computer i netværket kan både agere server og klient for en anden PC i netværket. Ved download bliver data modtaget fra en server via internettet, mens data ved upload overføres til en server via internettet. Fildeling består således både af download og upload af en fil.

Det eneste, der kræves for at dele filer over et P2P-netværk, er altså en internetforbindelse og et P2P-program, såsom BitTorrent, uTorrent eller Popcorn Time. Disse programmer bliver ofte brugt til at dele og downloade ulovligt kopierede film, musik, spil, e-bøger mv. Rent teknisk sker der en deling af filer samtidig med, at man downloader en fil, hvilket man aktivt kan søge at hindre, men vanskeligt kan undgå.

En særlig form for fildeling kaldes streaming.  Delingen sker ved, at en bruger uploader en fil, f.eks. en spillefilm, til netværket, hvorfra andre brugere kan streame filen ved at downloade små brudstykker af denne fil. Filen opdeles i et antal mindre brudstykker for at forøge hastigheden af streamingen. Disse små brudstykker kopieres og lagres på hver enkelte brugers computerharddisk, og kopierne videredistribueres til netværket, hvorefter tilgængeligheden øges yderligere for de brugere i netværket, der forsøger at downloade den specifikke fil. Jo flere brugere, der deler filen, jo hurtigere kan filen således streames/downloades.

Når en fil deles som anført ovenfor, tildeles denne en unik ”hash-værdi” i fildelingsnetværket, der kan sidestilles med et fingeraftryk, og denne hash-værdi afgøres af filens binære indhold. Brugernes download og deling af en specifik fil i netværket identificeres dermed via hash-værdien. Dermed sker der kun download og deling af denne specifikke fil.

Filens hash-værdi gør det endvidere muligt at foretage en måling af, hvor mange IP-adresser, der deler og downloader den specifikke fil. En sådan måling viser det, der betegnes som ”swarm size” og ”audience size”.

Det samlede antal af IP-adresser i netværket, der downloader og deler en specifik fil på et specifikt tidspunkt, betegnes ”swarm” (”sværm” på dansk). Adgang til den pågældende swarm er betinget af, at man downloader og deler den samme fil som de øvrige IP-adresser i denne swarm. Downloadhastigheden afhænger i høj grad af, hvor mange brugere der er i den pågældende swarm, og dermed hvor mange der deler den specifikke fil samtidigt.

Mens swarm size giver et øjebliksbillede over fildelingen, viser en måling af audience size, hvor mange IP-adresser der deler og downloader en specifik fil i løbet af en længere tidsperiode, f.eks. over 3 måneder. Måling af audience size kan således anvendes til at indikere en generel tendens for ulovlig deling af en specifik film.

Hvorfor er fildeling ulovligt?

Lovgrundlaget i ophavsretsloven

Download og deling af ophavsretligt beskyttet materiale er ikke lovlig, såfremt handlingen foretages uden rettighedshaverens samtykke, jf. ophavsretslovens § 2. Efter § 12, stk. 4, nr. 2, er det ikke tilladt at benytte fremmed medhjælp til eksemplarfremstilling af filmværker, og ulovlig deling af filer i et fildelingsnetværk er således omfattet heraf.

Ulovlige sider

Popcorn Time, BitTorrent, uTorrent mfl. er alle fildelingsnetværker, der udbyder film uden samtykke fra rettighedshaverne. Disse fildelingsnetværkers eksistens er betinget af, at brugerne deler og downloader ophavsretligt beskyttet materiale med hinanden.

Hvis du er i tvivl om en side/tjeneste er ulovlig, kan du tage et kig på NJORDs 10 gode råd til lovlige film på nettet.

Lovlige sider

Hvis du vil se en oversigt over lovlige tjenester, henviser vi til følgende: https://www.sharewithcare.dk/digitale-tjenester/.

Jeg abonnerer på lovlige tjenester som Netflix, Viaplay, HBO mfl., så hvorfor skriver I til mig?

At du har set film eller serier via én af disse tjenester er ikke grunden til, at vi kontakter dig. Vi kontakter alene indehavere af IP-adresser, der er registreret aktive i et fildelingsnetværk, som f.eks. Popcorn Time eller BitTorrent, hvor filmen er blevet gjort tilgængelig uden samtykke fra rettighedshaveren.

Ofte vil abonnementer til lovlige tjenester tillige være geografisk begrænsede, hvilket også kaldes ”geo-blocking”. Geoblocking betyder, at en specifik film/serie, der f.eks. er tilgængelig i USA, men ikke er tilgængelig i Danmark, vil blive blokeret på de lovlige tjenester i de områder/lande, der er underlagt geoblockingen. Hvis en specifik film er underlagt geoblocking i dit område/land, vil et forsøg på at omgå dette (f.eks. ved brug af en VPN-forbindelse) udgøre en ulovlig krænkelse af filmrettighederne. På de fleste lovlige tjenester vil geoblocking normalt betyde, at filmen ikke indgår i kataloget over de film, der kan vælges.

Hvis du er i tvivl, om en side/tjeneste er ulovlig, kan du tage et kig på NJORDs 10 gode råd til lovlige film på nettet.

Ansvar for ulovlig aktivitet på dit internet

Er jeg ansvarlig for andres brug af mit internet?

Som udgangspunkt er du ikke ansvarlig for andres brug af din internetforbindelse, men det er vores opfattelse, at du som abonnent er den nærmeste til at undersøge og sikre den forbindelse, du betaler for.

Det er dog de konkrete omstændigheder der gør, at du kan blive ansvarlig for, at din internetforbindelse bliver anvendt til ulovlige aktiviteter.

Vores opfattelse er, at du under visse omstændigheder kan gøres ansvarlig, hvis der er andre, som har brugt din internetforbindelse til ulovlige aktiviteter. Den vurdering bygger på en række tidligere afgørelser i sager fra Danmark og Finland.

I 2008 blev der afsagt dom i Østre Landsret i en sag (B-19-08) om en person, der i 2004 havde en trådløs internetforbindelse uden kryptering – altså var internetforbindelsen ikke beskyttet med en adgangskode. Østre Landsret fandt ikke tilstrækkeligt bevis for, at den registrerede ejer af internetforbindelsen havde stillet musikværker til rådighed fra internetforbindelsen. Retten fandt, at andre kunne have misbrugt internetforbindelsen, og at det ikke var ansvarspådragende i sig selv for ejeren, at denne ikke var beskyttet med et kodeord.

I modsætning til dengang leveres trådløse routere i dag med kryptering aktiveret. Det er derfor blevet en standardindstilling, at der er kodeord på alle trådløse routere leveret fra en internetudbyder. Det betyder, at man aktivt skal fjerne adgangskoden fra routeren for at åbne internetforbindelsen. Man kan også give andre adgang til internetforbindelsen ved at udlevere adgangskoden.

Efter vores opfattelse kan man gøres ansvarlig for ophavsretskrænkelser – såsom ulovlig download af film – hvis man giver andre adgang til internetforbindelsen ved at udlevere adgangskoden eller fjerne adgangskoden fra routeren, vel vidende at der kan ske eller tidligere er sket ulovlig download/fildeling af film. Denne type krænkelser kræver nemlig adgang til internetforbindelsen over en længere tidsperiode, og at man anvender særlig P2P-software.

I en finsk dom fra juli 2016 blev der ligeledes taget stilling til ansvaret for at have en trådløs internetforbindelse uden adgangskode. Den finske domstol fandt det bevist, at indehaveren af IP-adressen havde delt og downloadet film og serier, selvom internetforbindelsen ikke havde et kodeord. Det vil sige, at der var et ”open wi-fi”. Indehaveren blev derfor dømt til at betale mere end EUR 32.000 i kompensation og sagsomkostninger for at have delt ti episoder af tv-serien ”Black Sails” og filmen ”A Walk Among the Tombstones” via BitTorrent.

Den finske indehaver af IP-adressen fremhævede, at hans trådløse internetforbindelse var åben for alle, og at det derfor kunne have været hvem som helst, der havde downloadet og delt film og serier via hans internetforbindelse. Efter en vurdering af de konkrete omstændigheder fandt den finske domstol dog, at indehaveren var ansvarlig for krænkelserne på internetforbindelsen, på trods af at denne var åben. Du kan læse domstolens afgørelse på finsk her.

I en anden finsk sag fra februar 2017 blev indehaveren af en IP-adresse, hvorfra der var blevet fildelt, ikke fundet ansvarlig for den ulovlige aktivitet. I denne sag fandt de finske domstole ikke tilstrækkelig bevis for, at de pågældende film og serier var blevet fildelt fra indehaverens egen computer. Domstolene fandt tillige, at indehaveren af IP-adressen ikke var ansvarlig for andres brug af internetforbindelsen til ulovlig aktivitet. I sin afgørelse lagde domstolene blandt andet vægt på, at det ikke kunne bevises, at internetforbindelsen havde været beskyttet med et kodeord, og det kunne derfor ikke lægges til grund, at indehaveren var bekendt med den ulovlige aktivitet fra dennes internetforbindelse. Sagen er i april 2017 blevet anket til 2. domstolsinstans. Du kan læse domstolens afgørelse på finsk her.

Er jeg som forælder ansvarlig for mit barns ulovlige fildeling?

Hvis dit barn bliver erstatningsansvarlig for en skade, f.eks. ved ulovlig fildeling, kan du som forælder hæfte for dit barns skadevoldende handlinger med op til 7.500 kr. Det er den, der har forældremyndigheden over et hjemmeboende barn, som hæfter efter lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Hæftelsen gælder for hver skadegørende handling eller undladelse, som barnet bliver erstatningsansvarlig for. Det er ikke en betingelse, at forældrene har udvist svigtende tilsyn med barnet eller på anden måde pådraget sig ansvar for barnets skadegørende handling.

Hæftelsesansvaret er gældende, uanset hvor og hvornår barnet har forvoldt skade. Dette er altså også gældende, selvom det f.eks. sker, mens barnet er på ferie hos en kammerat, eller hvis det sker, mens barnet er alene hjemme.

Forældre kan selv pådrage sig et erstatningsansvar for det fulde skadesbeløb, hvis vedkommende har tilsidesat pligt til at føre et rimeligt tilsyn med barnet, og denne tilsidesættelse har været direkte eller medvirkende årsag til, at barnet forvoldte skaden.

Forskellige former for ulovlig fildeling

I det følgende gennemgår vi de forskellige former for ulovlig fildeling, der kan gøre dig ansvarlig som abonnent på IP-adressen.

Scenarie 1: ”Jeg har selv set/forsøgt at se filmen.”

- I dette scenarie er du som udgangspunkt ansvarlig som direkte skadevolder for den ulovlige fildeling.

Scenarie 2: ”Mit barn har set/forsøgt at se filmen.”

- Hvis dit barn har set/forsøgt at se filmen, kan du som forælder hæfte med indtil 7.500 kr. for skader, som dit barn bliver erstatningsansvarlig for.

Scenarie 3: ”Jeg har ikke selv set filmen – kan det være andre i husstanden?”

- Som abonnent på IP-adressen, er det vores opfattelse, at du er den nærmeste til at undersøge, hvem der i husstanden kan have set/forsøgt at se film ulovligt.

Scenarie 4: ”Jeg har lejet/lånt min bopæl ud”

- I udleje-/udlånssituationer sker det ind imellem, at lejer/låner ulovligt downloader film ved benyttelse af dit internet (f.eks. gennem Airbnb). Det er vores opfattelse, at du er den nærmeste til at undersøge, hvem der kan have set/forsøgt at se film ulovligt.

Scenarie 5: ”Jeg har en åben internetforbindelse, der ikke er udstyret med et kodeord.”

- Hvis din internetforbindelse er åben, vil andre kunne logge på og herefter bruge forbindelsen til, f.eks. at se/forsøge at se film ulovligt. Hvis du er bevidst om, at andre benytter din internetforbindelse til ulovlig fildeling, kan du blive ansvarlig som indehaver af internetforbindelsen efter en konkret vurdering.

Scenarie 6: ”Hvad er chancen for, at jeg er blevet hacket?”

- Chancen, for at du er blevet hacket, er, efter den tilgængelige statistik, normalt meget lille. Vi oplever sjældent, at internetudbyderne har problemer med, at deres kunder bliver udsat for hackerangreb.

Hvis man bliver udsat for hacking, vil formålet typisk være at få adgang til kontooplysninger, netbank mv. En hacker vil efter vores erfaringer sjældent bruge internetforbindelsen til at se film fra.

Hvordan behandler NJORD mine oplysninger?

Registrering af ulovlig aktivitet

Filmproducenterne benytter særlige specialister, der er ansvarlige for indsamling af information om, hvilke IP-adresser, der ulovligt fildeler eller downloader film, som producenterne har ophavsretten til.

Hver visning af film via internettet bliver identificeret og sporet til en IP-adresse, og softwaren kan knytte et bestemt tidspunkt til en konkret IP-adresse. Filmproducenterne benytter bl.a. softwareleverandøren MaverickEye UG, der overvåger og identificerer datatrafik til at identificere IP-adresser, der fildeler eller downloader ulovligt. Hvis man ser eller downloader en film via eksempelvis Popcorn Time eller lignende hjemmesider eller ved hjælp af fildelingsprogrammer som BitTorrent, uTorrent eller eMule, kan det altså undersøges og dokumenteres med særligt IT-værktøj.

MaverickEye UG’s systemer til overvågning af fildelingsnetværk og de aktive IP-adresser heri har i en tysk retssag været genstand for en uafhængig ekspertbedømmelse udført af Dr. Simone Richter. I en rapport fremkom Dr. Simone Richter med sine betragtninger om denne software, samt validiteten af det indsamlede data. Rapporten konkluderer, at softwaren er i stand til at overvåge trafik på fildelingsnetværker, at softwaren præcist registrerer tidspunktet for dataoverførsel, samt at softwarens mekanismer gør, at der ikke bliver indsamlet fejlagtige IP-adresser. Du kan læse rapporten her.

Hvad er en IP-adresse, og er det min IP-adresse i brevet?

En IP-adresse er en unik adresse for forbindelsen til et givent netværk. Alle enheder tilkoblet en internetforbindelse bruger således den samme IP-adresse for at kunne få adgang til internettet.

Din IP-adresse i dag er ikke nødvendigvis den samme som på tidspunktet for visning af filmen, fordi IP-adresser kan være dynamiske og skifte over tid.

Din internetudbyder har oplyst, at du var abonnent på IP-adressen på det pågældende tidspunkt, og det er alene de oplysninger, brevet til dig baseres på.

Retssagsprocedure

For at få oplysninger om indehaveren af den pågældende IP-adresse, herunder navn og adresse, udstedes et såkaldt editionspålæg over for internetudbyderne efter retsplejelovens regler. Et editionspålæg er en forpligtelse, som en internetudbyder bliver pålagt af en dommer, til at udlevere oplysninger om navn og adresse på en abonnent.

Beviserne for den ulovlige aktivitet på IP-adressen forelægges domstolene, som bedømmer beviserne, før internetudbyderne pålægges at udlevere oplysningerne.

Internetudbydernes oplysninger om indehaveren af den pågældende IP-adresse på det pågældende tidspunkt danner herefter grundlag for vores henvendelse til indehaveren af IP-adressen.

Internetudbyderne – logning af oplysninger

Internetudbydere er i medfør af logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 3, forpligtet til at opbevare oplysninger om navn og adresse på indehaveren af en IP-adresse.

Det er på denne baggrund, at internetudbyderne opbevarer oplysninger om, at der er foregået noget ulovligt på IP-adressen.

NJORD Law Firms håndtering af oplysninger som databehandler

Det danske Datatilsyn har grundigt undersøgt behandling af personoplysninger i.f.t. med udsendelse af breve og konkluderet at dette ”kan ske inden for rammerne af persondataloven og at behandlingen af oplysninger om personer, der formodes at have krænket ophavsrettigheder, er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares i forbindelse med politianmeldelse eller civilretlig forfølgning. I den forbindelse har tilsynet lagt vægt på det oplyste om, at ophavsretskrænkelser som hovedregel er undergivet privat påtale, og at det derfor i praksis ofte være umuligt for rettighedsindehavere at håndhæve deres rettigheder, hvis oplysningerne ikke kunne behandles. Datatilsynet har også lagt vægt på, at de indsamlede IP-adresser, der er kædet sammen med rettighedskrænkelserne, ikke er umiddelbart personhenførbare, før det tidspunkt, hvor oplysninger om navn og adresse på abonnenten modtages fra internetudbyderen på baggrund af en retskendelse.”.

NJORD Law Firm behandler oplysninger om indehavere af IP-adresser i overensstemmelse med persondatalovens regler. Læs mere her.

Hvordan skal jeg forholde mig til NJORDs brev?

Skal jeg svare?

NJORD Law Firm opfordrer modtagere af breve til at svare på henvendelsen. Det er vanskeligt for os at afslutte den enkelte sag, hvis vi ikke modtager svar på vores breve.

NJORD Law Firm opfordrer modtagere af breve til at svare på henvendelsen. Det er vanskeligt for os at af-slutte den enkelte sag, hvis vi ikke modtager svar på vores breve.

Forbrugerombudsmanden i Danmark har, efter mange henvendelser fra modtagere af breve fra blandt andre NJORD Law Firm, udsendt en pressemeddelelse, der tager stilling til spørgsmålet. Forbrugerombudsmanden opfordrer til, at brevene besvares, herunder med svar på de spørgsmål, der er angivet i brevene. Du kan læse Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her.

Der afsendes breve med tilsvarende indhold i de øvrige skandinaviske lande. I den forbindelse har Finlands undervisnings- og kulturministerium via deres hjemmeside udsendt en oversigt over spørgsmål og svar vedrørende brevene. Her opfordrer ministeriet også til, at brevene ikke ignoreres. Ministeriet opfordrer endvidere til, at man som indehaver af IP-adressen undersøger, om medlemmer af husstanden eller andre med adgang til internetforbindelsen har begået den krænkelse, som angives i brevet. Du kan læse oversigten på finsk her.

I Norge har forbrugerrådet (”Forbrukerrådet”), i modsætning til de andre skandinaviske landes forbru-germyndigheder og –organisationer, opfordret til, at man som brevmodtager ikke skal besvare brevet fra NJORD Law Firm. Dette begrundes bl.a. med: ”Dette fremstår som et rent trusselsbrev, hvor man forsøker å skremme kundene til å betale”. Du kan læse det norske forbrugerråds pressemeddelelse her. Hos NJORD Law Firm er vi ikke enige med det norske forbrugerråd, men ønsker igennem større oplysning om vores arbejde at samarbejde med det norske forbrugerråd. Vi har derfor bl.a. afholdt dialogmøde i Oslo med bl.a. Forbrukerrådet.

I Sverige er Konsumentverket, der er den svenske forbrugermyndighed ledet af forbrugerombudsmanden, på linje med Danmark og Finland. Cecilie Norlander, jurist i Konsumentverket, udtaler: ”Om man anser sig vara oskyldig så behöver man inte betala något utan har alltid rätt att få saken prövad i domstol”. Det fremgår af udtalelsen, at man ikke skal føle sig forpligtet til at indgå forlig, hvis man er uskyldig. Du kan læse hele artiklen med udtalelsen fra Konsumentverket her.

Skal jeg ringe eller sende en e-mail til NJORD Law Firm?

Vi opfordrer brevmodtagere til at sende en e-mail med deres svar på de spørgsmål, som er angivet i brevet, til ip@njordlaw.com. Vi bestræber os på at besvare telefoniske henvendelser, men vi afslutter ikke sagerne, før vi har modtaget en skriftlig besvarelse af vores brev indeholdende navn og sagsnummer. Skriftudvekslingen, også selv om det sker i e-mail form, er for at undgå misforståelser i oplysninger.

Skal jeg indgå forlig?

Brevet indeholder et tilbud om et endeligt forlig og afslutning af sagen.

Et forlig er en juridisk bindende aftale mellem parterne om en endelig afslutning af forhold på grundlag af de oplysninger, der foreligger. Aftalen gør op med den eller de konkrete film, som sagen omhandler.

Det er helt frivilligt at indgå et forlig og fuldt ud din egen beslutning. Professionel rådgivning i den forbindelse er altid af det gode.

Såfremt du ikke ønsker at indgå forlig, har filmproducenten naturligvis fortsat mulighed for at undersøge forholdet og kan vælge at indlede en retssag mod dig på baggrund af dine krænkelser af filmproducentens ophavsret. NJORD Law Firms opgave er at få antallet at ulovlige downloads til at falde og registrerer derfor i sine undersøgelser antallet af film og perioden af ulovlige downloads fra samme adresse.

NJORD Law Firm har ført retssager i Norden om fildeling, og der er løbende sager, der bliver indbragt for retten. Retssagerne er omkostningstunge for begge parter og søges derfor naturligvis undgået.

Hvordan kan jeg hjælpe eller undersøge?

NJORD Law Firms breve indeholder en angivelse af det præcise tidspunkt og den præcise dato for den ulovlige fildeling.

Som indehaver af IP-adressen kan du spørge medlemmer af husstanden, om de har set den pågældende film/serie.

Alternativt kan du undersøge, om husstanden har haft gæster eller andre, der har haft adgang til internet-forbindelsen på det pågældende tidspunkt.

Læs mere om, hvordan du undgår ulovlige downloads i NJORDs 10 gode råd til lovlige film på nettet.

Kan jeg gå til myndighederne?

Man kan som borger henvende sig til flere myndigheder.

Først og fremmest har du mulighed for at henvende dig til Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden har dog valgt at lukke ned for alle henvendelser vedrørende breve fra NJORD Law Firm. Du kan læse pressemeddelelsen her.

Du har desuden mulighed for at klage til Advokatnævnet, der behandler sager vedrørende god advokatskik. Vi kan oplyse, at en modtager af et brev fra NJORD Law Firm har indgivet en adfærdsklage til Advokatnævnet med påstand om overtrædelse af reglerne for advokaters professionelle opførsel (god advokatskik) efter retsplejelovens § 126, stk. 1. Advokatnævnet afviste klagen og fandt, at henvendelsen til indehaveren af IP-adressen var berettiget.

Advokatnævnet i Finland tager løbende stilling til lignende sager, om hvorvidt breve afsendt dér er i strid med deres regler for god advokatskik, og har udsendt en oversigt med spørgsmål og svar vedrørende brevene. Det kan oplyses, at det finske advokatnævn pr. 28. februar 2017 har truffet afgørelse herom i ni sager. I otte af sagerne vurderede nævnet, at det ikke var i strid med god advokatskik at sende breve med dette indhold. I den sidste sag fik advokaten en påtale for at have sendt flere breve, selvom modtageren efter første brev havde tilkendegivet sit ønske om at ville prøve sagen ved domstolene. Du kan læse oversigten på finsk her.

Du har også mulighed for at kontakte politiet. Brevet fra NJORD er alene et civilretligt tilbud om forlig og ikke et bødepålæg eller indledning til en straffesag. Det danske politi har allerede set brevene og er på linje med det finske politi. Du kan læse det finske politis pressemeddelelse her.

Vi opfordrer til, at du i stedet for at søge rådgivning ved én af ovenstående muligheder kontakter en advokat eller søger anden professionel, juridisk rådgivning.

Kan jeg anvende standardsvar fra internettet til besvarelse af breve fra NJORD Law Firm?

Vi har konstateret, at der aktuelt på internettet findes flere guider til besvarelse af vores henvendelse, der ikke er formuleret af hverken myndigheder, etablerede interesseorganisationer eller advokater. Rådgivning fra disse guider bør ikke stå alene, og brugen af et standardsvar på vores breve kan være uheldig for oplysning af sagens rette sammenhæng.

Vi opfatter følgende standardsvar som ufuldstændige, upræcise og uheldige til besvarelsen af vores breve og tager afstand fra disse som god rådgivning. Brugen af sådanne formuleringer registreres særskilt og kan undersøges nærmere:

• Jeg har ikke downloadet de i brevet nævnte film eller serier
• Jeg stiller mig uforstående over for dit forligstilbud
• Jeg har ikke kendskab til, at andre har downloadet de pågældende film
• Jeg ønsker ikke at medvirke yderligere til sagens opklaring
• Jeg beder dig sende disse konkrete og stærke beviser øjeblikkeligt og anser i modsat fald sagen for afsluttet

Har NJORD Law Firm udtaget stævning i sager om ulovlig fildeling?

Vi kan oplyse, at NJORD Law Firm har udtaget stævninger i sager om ulovlig fildeling.

I 2016 blev én af NJORD Law Firms brevmodtagere pålagt at betale kr. 5.000 til en filmproducent for ulovlig fildeling af én film.

Du kan læse avisomtale af dommen i Berlingske og i MetroXpress.

Hvordan er beløbet opgjort?

Beløbet er opgjort skønsmæssigt til dækning af vores klients tab for manglende betaling for den ulovligt downloadede film og for deling af filmen. Altså omfatter beløbet både, at du har gjort filmen tilgængelig for dig selv, og at du har gjort filmen tilgængelig for andre ved at dele den på internettet.

Beløbet er baseret på retspraksis på området og udregnet for fildeling af én film. Beløbet er efter vores opfattelse væsentligt mindre end et samlet krav, hvis sagen går videre til retten.

Der er mange elementer i en sådan sag, og det ulovlige download og den ulovlige fildeling er ikke blot et alternativ til at gå i biografen, og filmproducentens tab svarer ikke blot til en biografbillet eller en spillefilm til kr. 150. Brugen af de ulovlige tjenester til at downloade giver samtidig andre mulighed for at se filmen og åbner således op for et stort publikum. Du kan læse mere herom på Rettighedsalliancens hjemmeside.

Hvordan kan jeg undgå ulovlige downloads?

NJORD Law Firm har udarbejdet 10 gode råd til, hvordan du eller andre i din husstand undgår de mest almindelige faldgruber for ulovlig fildeling/download af film på internettet, og hvordan du bedst sikrer dig mod ulovlig aktivitet på din internetforbindelse.