Fem personer sigtet for omfattende billeddeling af seksuelt krænkende materiale

Billeddelingen har blandt andet fundet sted via beskedtjenesten Telegram, der ellers har været kendt som notorisk lukket land for politi og myndigheder. Men politiets efterforskning viser nu med al tydelighed, at gerningspersoner, der forsøger at skjule sig på Telegram, heller ikke kan vide sig sikre.
 

Hvad er Telegram?

Telegram er en beskedtjeneste, der i stil med Messenger og andre kendte beskedtjenester, tillader udveksling af beskeder, billeder og videoer mellem enkeltpersoner. Ligesom hos f.eks. WhatsApp er det muligt at kryptere sin kommunikation. Det betyder som udgangspunkt, at ingen andre end dem, der deltager i samtalen, kan læse indholdet af beskederne.

På Telegram er det muligt at oprette private grupper, hvor tre eller flere personer kan skrive sammen. For at få adgang til en gruppe kræver det et invitationslink fra et gruppemedlem. Derfor omtales Telegram-grupperne typisk som lukkede.

Det er desuden muligt at oprette kanaler via Telegram. Kanaler adskiller sig fra grupper ved at være offentlige, og ved at det udelukkende er ejeren af rummet, der kan dele materiale og beskeder. Andre brugere kan abonnere på en kanal og dermed holde sig opdateret på, hvad der deles på kanalen.
 

Muligt at retsforfølge gerningspersonerne

Telegram er udviklet af to personer fra Rusland, men har i dag hovedsæde i Dubai og på de Britiske Jomfruøer. Det vil sige lande, hvor der ikke gælder de samme regler for samarbejde med dansk politi som i europæiske lande.

Men hvis man skulle have den opfattelse, at man uden konsekvenser kan benytte sig af Telegram til ulovlig aktivitet, så beviser sagen, at det ikke er tilfældet. For dansk politi efterforsker sagerne og gerningspersonerne bliver fundet og retsforfulgt.
 

Udsat for ulovlig billeddeling?

Hvis du har fået delt privat intimt materiale – f.eks. nøgenbilleder eller billedmateriale af seksuel karakter – så er det som udgangspunkt ulovligt. Det følger af straffelovens § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 264 d (ulovlig videredeling) og § 235 (ulovlig deling af seksuelt overgrebsmateriale af børn). Det betyder, at du har ret til hjælp fra myndighederne.

Du har mulighed for at anmelde hændelsen til politiet via politiets egen hjemmeside:
Anmeld en digital krænkelse her

I anmeldelsesformularen kan du beskrive, hvad du har været udsat for, hvor delingen har fundet sted og hvem du eventuelt mistænker for at stå bag.

Læs mere om digital chikane og vold her.
 

Få hjælp af en advokat med speciale i digitale krænkelser

Er du forurettet i sager om ulovlig billeddeling, har du ret til en bistandsadvokat. Det vil sige en advokat, der beskikkes af det offentlige, så du ikke selv skal betale for rådgivning og vejledning i forbindelse med en eventuel straffesag.

Hos NJORD Law Firm hjælper vi dagligt ofre for digitale krænkelser, digital vold og digital chikane. Hvis du har været udsat for ulovlig billeddeling eller anden form for digital vold, er du velkommen til at kontakte os på digitalekraenkelser@njordlaw.com