Hvad betyder det at sidde i uskiftet bo? Hvornår kan man sidde i uskiftet bo?
Mange ægtefæller er i tvivl om retten til uskiftet bo, og hvad det betyder. Sidder du som den længstlevende ægtefælle i uskiftet bo betyder det, at børnene ikke har fået arven udbetalt efter deres afdøde forælder.
Det følger af arvelovens §17, at hvis der udelukkende er fællesbørn i ægteskabet, så har den længstlevende ret til at vælge uskiftet bo. Efterlader afdøde sig børn fra tidligere forhold, så kan den længstlevende kun sidde i uskiftet bo med samtykke fra særbørnene. Uskiftet bo forudsætter også, at førstafdødes formue er delingsformue og ikke fuldstændigt særeje eller, at den førstafdøde ikke ved testamente har disponeret over sin formue til fordel for andre end ægtefællen.
Hvis du som længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo (og dermed ikke udrede arven til fællesbørn straks ved førstafdødes død), skal der ikke betales boafgift til staten i første omgang. Boafgiften skal først betales den dag, hvor boet skiftes – enten fordi længstlevende selv vælger at skifte boet, eller fordi den længstlevende ægtefælle selv afgår ved døden.
Hvis boet skiftes, mens den længstlevende ægtefælle stadig lever, skal børnene på dette tidspunkt betale en boafgift på 15 % af den arv, der overstiger et bundfradrag på 312.500 kr. (i 2022). Hvis boet først skiftes ved længstlevendes død, er der to bundfradrag, i det der er tale om to dødsboer – boet efter den førstafdøde ægtefælle og boet efter den længstlevende ægtefælle. Er boet mindre end bundfradraget, skal der ikke betales afgift.
Når en person er afgået ved døden, skal dødsboet betale en boafgift til statskassen. Boafgift har erstattet den tidligere arveafgift, og der er pt. meget debat om, hvorvidt det er rimeligt, at der skal betales boafgift/arveafgift.
