Hvad er en successionsrækkefølge?

Begrebet “successionsrækkefølge” kommer fra arveloven og giver mulighed for, at en testator ved testamente kan indsætte en successionsrækkefølge for friarv, så arven tilfalder en arving eller legatar på 1. pladsen og derefter en eller flere andre arvinger/legatarer på anden eller senere pladser. Dog er det ikke muligt at tillægge arven/legatet til flere ufødte personer efter hinanden ved testators død.
F.eks. kan du bestemme, at arven tilfalder dit barn på førstepladsen, og at arven herefter er reserveret til dit barns kommende barn på 2. pladsen. Men du kan IKKE skrive, at arven derfra skal videre til det ufødte barnebarns børn.
 

Friarv er den del af arven, der ikke er såkaldt tvangsarv. Tvangsarv er den arveret, som ikke kan fratages den pågældende arving ved testamente. Ægtefæller og børn (livsarvinger) er tvangsarvinger til en fjerdedel af afdødes formue. Der er altså en friarv på 75 % af formuen, som hver enkelt frit kan bestemme over ved testamente selv om afdøde efterlader sig en ægtefælle og/eller børn.

Arvelovens §60

Stk. 1. Friarv kan ved testamente indsættes i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på anden eller senere pladser.
Stk. 2. Ved testamente kan arv eller legat ikke tillægges flere ved testators død ufødte personer efter hinanden.

Hele idéen med successionsrækkefølge er at bestemme, at arven tilfalder en arving/legatar på 1. pladsen og derefter en eller flere andre bestemte arvinger på anden eller senere pladser. Det kan f.eks. være en barnløs, der har søster eller bror, som vedkommende ønsker, skal arve. Men vedkommende vil af forskellige grunde sikre sig, at en svoger/svigerinde ikke på noget tidspunkt bliver tilgodeset, hvis pågældendes søster/bror dør først i ægteskabet. Det kan være fraskilte, som vil sikre sig, at formuen, som arves af børnene, ikke går tilbage til en eks-ægtefælle, hvis barnet ved sin død ikke efterlader sig ægtefælle og/eller børn.  I sådanne tilfælde give det mening at oprette testamente med en successionsrækkefølge, hvor den pågældende søster/bror arver på 1. Pladsen, og når søsteren/broren dør, så går arven videre til en eller flere andre, som testator har bestemt på forhånd.

Ideen er jo rigtig fin, og tiltaler en række mennesker. I arveloven er der imidlertid ikke regler om, hvordan det sikres, at successionsrækkefølgen efterleves, ligesom der ikke er noget officielt register, hvor succesionsrækkefølger bliver registreret. Derfor er det vigtigt, at det f.eks. i testamentet bestemmes, hvordan det sikres ud fra nogle opstillede regler i testamentet eller ved, at testator giver en bobestyrer mandat til at opstille nogle regler i forbindelse med boets behandling.

Ideen med en successionsrækkefølge forsvinder fuldstændigt, hvis den første arving bruger alle midler, arvingen efterlader sig kreditorer, som inkasserer hele arven, eller at ingen følger op på det. En successionsrækkefølge er nemlig ingen båndlæggelse, som betyder, at kreditorer ikke kan forfølge arven.
Der er et behov for mere præcise regler, så det sikres, at det testamente, som er oprettet, bliver efterlevet. Det er derfor vigtigt, at der bliver opsat nogle præcise rammer i testamentet, så tvivlen ikke opstår.

Overvejelser om successionsrækkefølge

Bestemmelser, der skal overvejes at indsættes i testamente om successionsrækkefølger: 

- Båndlæggelse af friarv
- Bestemmelser om, hvordan arving nr. 1 må bruge arven
- Bestemmelser om, hvordan arven kan identificeres når arving nr. 1 dør, så man sikrer sig, at arving nr. 2 overhovedet er bekendt med arveretten - måske er arving nr. 2 slet ikke født endnu, eller måske har testator slet ikke lyst til at fortælle arving nr. 2 om arveretten.

Hvis du har spørgsmål eller behov for at få oprettet testamente evt. med en successionsrækkefølge, er du velkommen til at kontakte en af NJORDs specialiserede familie- og arveretsadvokater på området.