Hvad sker der med rentefradraget i forbindelse med skilsmisse?
Udgangspunktet er, at eftersom begge ægtefæller hæfter for ejendommens lån som såkaldt solidarisk hæftede debitorer, så er hver ægtefælle berettiget til at fratrække halvdelen af renteudgifterne på lånet på deres selvangivelse.
Ved en skilsmisse er det ikke usædvanligt, at den ene ægtefælle fraflytter, mens den anden bliver boende i huset og måske også overtager huset.
I den situation kan det vise sig at være vigtigt med advokatrådgivning, så der bliver indgået en juridisk bindende aftale om, hvem der skal betale terminsydelser og afdrag på evt. boliglån og ikke mindst hvem af ægtefællerne, der har ret til rentefradraget på den fælles ejendom, for at undgå senere splid og uenigheder.
NJORDs familieretsteam oplever ofte, at ægtefæller senere ikke er enige om, hvad der måtte være aftalt eller ikke aftalt.
Der findes afgørelser fra Landsskatteretten, som illustrerer, hvordan uenigheder opstår, da den skattemæssige værdi af rentefradragsretten oftest har en vis størrelse.
I en sag påstod manden, der havde boet i huset alene siden separationen og betalt alle udgifter for huset, at ægtefællerne havde indgået en mundtlig aftale om, at manden skulle have den fulde rentefradragsretten for alle renteudgifter på huset. Ægteparret havde endda i fællesskab henvendt sig hos Borgerservice og fået ændret mandens forskudsopgørelse. Manden fik også senere godkendt fradraget på årsopgørelsen for det pågældende år og senere indkomstår.
Problemet opstod fordi hustruen havde foretaget fradrag for halvdelen af renteudgifterne på hendes selvangivelser og skatteankenævnet traf afgørelse om, at hustruen var berettiget til fradraget, da hun jo stadigvæk var ejer af halvdelen af huset. Skatteankenævnet udtalte, at den mundtlige aftale ægteparret havde indgået i Borgerservice om fordelingen af rentefradraget vedrørende forskudsopgørelsen ikke kunne tillægges afgørende betydning, da det ikke var ganske klart, i hvilket omfang hustruen havde givet afkald på rentefradragsretten og at der alene var tale om forskudsopgørelse.
Manden var ikke tilfreds med afgørelsen, der blev påklaget til Landsskatteretten, men afgørelsen blev ikke ændret. Landsskatteretten fandt at manden kun var berettiget til fradrag for halvdelen af renteudgifterne, da der ikke var indgået en skriftlig aftale med hustruen om en anden fordeling af rentefradraget. Landsskatteretten bemærkede, at hustruen fortsat var ejer af halvdelen af huset, og at hun hæftede for gælden overfor realkreditinstituttet og tillige havde betalt ejendomsværdiskat af ejendommen.
Afgørelsen illustrerer meget godt, at det ved skilsmisse er vigtigt, at få gennemtænkt alle de skattemæssige forhold, når der mellem tidligere ægtefæller skal indgås aftaler om delingen af formue og økonomi(kaldet bodeling), herunder om et fælles hus.
Har du spørgsmål, brug for rådgivning eller ønsker at sikre dig en juridisk bindende aftale omfattende alle aktiver og rentefradraget med videre, så er du velkommen til at kontakte en af NJORDs specialiserede advokater.
